Pers Julekasse
SKU: JUL2025-1
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses
Om Smagekasser
Collard-Picard Cuvée Prestige Extra-Brut 1 FL 92 point
- James Suckling 92 point
Et langt stykke ad vejen identisk med den dybt imponerende Cuvée Brut, men med en lavere dosage, der holder sig nede under de 6 gr/l. Med andre ord et udtryk, der har lidt mere tørhed og i endnu højere grad afspejler terroriet. Frugten holder meget høj klasse og kommer således alene fra Grand Cru og Premier Cru marker fordelt på 50% Chardonnay, 25% Pinot Noir og 25% Meunier.
I forhold til mange andre Champagne-producenter gør Olivier Collard og Caroline Picard ekstra meget ud af modningen. Først 15 måneder på store egetræsfade. Derefter 8 års blending plus modning i kælderen i op til 5 år. En lang proces der betaler tilbage i form af meget høj kvalitet ikke mindst set i forhold til prisen.
Vi anbefaler du nyder den af vinglas, så du får den fulde oplevelse af både aroma og smag. Glæd dig til en elegant duft af pære, citron, abrikos, vanilje og lidt honning. Smagen kommer med en frisk tørhed, der emmer af elegance og godt håndværk. Stor oplevelse og i det hele taget er Extra Brut, noget man burde drikke mere af.
Rombauer Carneros Chardonnay 2023 2 FL 4.4 point
- Vivino 4.4 point
- Winespectator 92 point
For mange den mest ikoniske og arketypiske californiske Chardonnay, som nu endelig er i Danmark. Fadlagret, smørfed og med en track record man bare må lette på hatten over. Siden 2004 har den hvert eneste år været på Wine & Spirits liste over de 10 bedste Chardonnay’er. Læg dertil, at den flere gange har været på Wine Spectator’s top 100 wine list og år efter år er ranket #1 som den suverænt mest populære Chardonnay i USA. Gennemført klasse.
Det er winemaker Richie Allen, der har stået for den yderst vellykkede 2023-årgang. Druerne kommer primært fra Rombauer-familiens egne marker, som regnes for nogle af de bedste i Carneros. Der blev høstet ved håndkraft på det koldeste tidspunkt på døgnet og alle klaser røg hele i pressen, mens de stadig var kølige. Til slut 9 måneders modning på en blanding af franske og amerikanske egefade.
Resultatet er en jubeldans værdig. Duften lukker op for modne æbler, fersken, mango, vanilje, smør plus strejf af noget karameliseret. Smagen føles intens men aldrig klodset og gentager mange af duftens noter, før vi ender i en finish af de mere imponerende. Rombauer sætter en ære i at alle vine er drikkeklare ved frigivelse, så hold dig ikke tilbage!
DuMOL Pinot Noir Wester Reach Russian River Valley 2023 2 FL 95 point
- James Suckling 95 point
- Robert Parker 93 point
DuMOL Wester Reach Pinot Noir 2023 er en vin, der samler frugt fra flere anerkendte vinmarker i Russian River Valley. Kombinationen af forskellige underområder giver vinen både dybde, friskhed og kompleksitet, hvor dalbundens fylde og højderyggenes koncentration balanceres af kystområdernes kølige syreprofil.
Årgangen 2023 er kendetegnet ved en lang, kølig vækstsæson, som har frembragt en vin med intensitet, præcision og veldefineret frugt. Duftprofilen rummer noter af røde og mørke bær, kirsebær, anis, fyr og florale krydderier. Smagen viser lag af kirsebær, brombær, appelsinskal og krydderier, understøttet af fine tanniner og frisk syre. Eftersmagen er vedvarende og energisk.
Druerne stammer fra fem forskellige vinmarker: Occidental Road Vineyard, Dutton-Upp Road Vineyard, Flax Estate Vineyard, DuMOL Estate Vineyard og Placida Vineyard. Gennemsnitsalderen for vinstokkene er omkring 18 år, og der er anvendt forskellige kloner, herunder Calera, Swan, Pommard og Dijon.
Vinen har lagret 15 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 28 procent var nye. Den samlede produktion var 4900 kasser.
Den forventes at udvikle sig positivt gennem det næste årti og kan både nydes ung for sin levende frugt og lagres for yderligere kompleksitet.
Taylor's Vintage Port 2003 1 FL 100 point
- Robert Parker 100 point
Så bliver portvin ikke meget større...Parker går direkte på 100 point, og James Suckling tildeler 99 point og kalder den “Truly excellent”. Taylor’s har altid udvalgt deres Vintage ekstra nøje og siden 1900 er det blot blevet 36 frigivelser.
Taylor har allerede været ude og sammenligne deres 2017 med en så legendarisk årgang som 1945. 2017 har en flot dyb, rubinrød farve som næsten er lilla i kanten. Duften er både rig og kompleks med noter af viol, mørke skovbær og strejf af eukalyptus og lakrids. Årgangen er både kraftig, koncentreret og kompleks med en imponerende smagsdybde. Strukturen indikerer et imponerende lagringspotentiale på 50 til 75 år. En kæmpe vin som både kan nydes alene eller måske til en stor og saftig, rød peberbøf. Husk at tage den afkølet i store rødvinsglas.
Taylor’s - eller Taylor, Fladgate & Yeatman, som det helt korrekt hedder - er over 300 år gammelt. Taylor’s har siden 1692 produceret nogle af verdens bedste vine, og ligger altid i den flotte ende af 100-points skalaen når der skal uddeles point. Druerne til portvinene fra Taylor’s dyrkes i Dourodalen på Taylor’s egne tre vingårde; Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco. De tre vingårdes jorde er alle klassificeret i gruppe A, som er den absolut bedste gruppe. Mikroklimaerne på de tre gårde er meget forskellige, og det resulterer i komplekse og kraftige portvine, som er særdeles velegnede til henlægning. Taylor’s er mest kendt for deres Vintage Port, men laver også både Tawny, Late Bottled Vintage og White Port, som alle er af umådelig høj kvalitet. Taylor’s har altid været frontløber for udviklingen i portvinsindustrien, og var de første til at købe egne marker ude i Dourodalen i 1744, de var første til at lave en Single-Quinta Vintage (en Vintage med druer fra kun en gård), og tilmed var det også dem som opfandt Late Bottled Vintage (LBV) i 1970. Vinskribenter hele verden over er også virkelige begejstret for Taylor’s, og sammenligner dem endda med nogen af de største vinhuse i verden, bl.a. Robert Parker, som har sammenlignet dem med Chateâu Latour: “that is reminiscent of a stellar vintage of Chateau Latour”.
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Pers Julekasse
- Pris ved 1. stk.
-
2.495,- - Pris ved 1. stk.
-
3.934,- - Salgspris
-
2.495,-