James Suckling 95 point
Robert Parker 91 point
Jyllandsposten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Spar op til35%
Spring til produktinformation
1 af 1

Kumeu River

Kumeu River Hunting Hill Pinot Noir 2021

SKU: 938

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
349,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Af Kumeu Rivers rødvine er Hunting Hill Pinot Noir en af de mest elegante og terroirdrevne. Hvor husets Chardonnay’er ofte sammenlignes med stor Bourgogne, viser denne vin, at Kumeu River også mestrer Pinot Noir med samme præcision og finesse. Stilen er kølig, raffineret og dybt inspireret af klassisk Bourgogne – men prisen ligger i en helt anden liga.

2021-årgangen viser Hunting Hill fra en særdeles flot side med en imponerende balance mellem frugt, struktur og friskhed. Druerne kommer fra den stejle Hunting Hill-vinmark, hvor de veldrænede jorde og det kølige klima giver Pinot Noir med både intensitet og finesse. Fadlagringen er udført med stor præcision i franske barriques, hvor en moderat andel nye fade bidrager med struktur og kompleksitet uden at overdøve vinens rene frugt.

Når du stikker snuden i glasset, åbner vinen med en elegant og indbydende bouquet af røde kirsebær, hindbær og modne jordbær. Der er også fine florale noter samt strejf af krydderier, skovbund og let ristet eg, som giver duften både dybde og kompleksitet.

På ganen fortsætter oplevelsen med en flot kombination af saftig frugt og klassisk Pinot Noir-elegance. Smagen byder på lag af røde bær, kirsebær og et strejf af granatæble, ledsaget af silkebløde tanniner og en levende syre, der giver vinen både energi og struktur. En diskret mineralitet og fine krydrede nuancer bidrager til dybden, mens afslutningen er lang, ren og elegant.

Samlet set er Hunting Hill Pinot Noir 2021 en vin med imponerende finesse og balance, hvor den rene frugt smelter sammen med subtile fadnoter og en smuk kølig elegance. Den kan nydes allerede nu efter lidt iltning, men vil udvikle endnu større kompleksitet over de næste 6–10 år i kælderen.

Anmeldelser

James Suckling: 95 point

Robert Parker: 91 point

Jyllandsposten: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Robert Parker
The 2021 Hunting Hill Pinot Noir leads with pistachio and rose hip, cranberry, sliced deli meats and peppercorns, with a hint of cheesecloth and tapenade. In the mouth, the wine is silky and light weight, with a smoky drift of tannin through the finish. Whether this smokiness is an oak character or from the skins in some way, I don't know, but I do find it curious. The acidity and the fruit work in concert in the mouth to provide freshness, detail and levity in spades. 13% alcohol, sealed under screw cap.

James Suckling
Aromas of dried clay, terra cotta, red fruit, roses, white pepper and dust. It’s medium- to full-bodied with graphite notes and intense crunchy and savory flavors. Lots of flavor at the end.

Jyllands-Posten
Krydret, ganske mørk, dyb, sødmefuld, lækker, meget sexet og indbydende. Glimrende madvin.

Om producenten Kumeu River

Kumeu River

De lokale vinbønder i Bourgogne er måske ikke de største fans af vinene fra Kumeu River. Med god grund. Dette skyldes en særlig vinsmagning hvor nogle af verdens førende vinkritikere fra de toneangivende vinmedier smagte vinene fra Kumeu River blindt op mod nogle af de bedste producenter fra Bourgogne som Etienne Sauzet, Leflaive, Lafon, Girardin og Carillon. Smagningen var inddelt i fire runder, hvor en vin fra Kumeu River hver gang var oppe imod 4-5 modstandere fra Bourgogne. Kumeu River vandt alle fire runder over vine der ofte koster det 5 -og 10 dobbelte. 

Historien om Kumeu River starter helt tilbage i 1937, hvor den kroatiske familie Brajkovich kom til New Zealand. Efter at have arbejdet i gummiplantagerne i en årrække, havde de sparet nok sammen til at kunne købe en lille ejendom i Kumeu med tilhørende vinmark. Hjemme i Kroatien havde de dyrket lidt vin, så de startede ikke på bar bund. Alligevel må man bare tage hatten af for familien Brajkovich, som løbende har udbygget og forædlet deres produktion gennem årene – en produktion som i dag er oppe på en kvart million flasker om året fra 30 hektarer vinmarker. Ganske imponerende når man tager med i betragtningen at alt bliver høstet ved håndkraft og intet overlades til tilfældigheder.

Det er et familieforetagende med stort F. De er tre brødre med hvert deres ansvarsområde – Michael er winemakeren, Paul står for marketing og Milan har ansvaret for vinmarkerne. Biksen styres effektivt af deres mor Melba, som var gift med Maté Brajkovich, der for alvor fik sat skub i Kumeu River Wines fra 50’erne og frem til sin død i 1992.   

Det er perlerækken af Chardonnay-vine – både fra enkeltmarker og blandinger – der har skabt Kumeu Rivers navn. Men de producerer også både Pinot Gris og Pinot Noir, som holder et seriøst høj kvalitet i forhold til prisen. Kumeu River har for alvor givet Bourgogne noget at tænke over.

Og se lige, hvad nogle af verdens førende anmeldere siger om vinene fra Kumeu River:

Neal Martin, en af de mest respekterede vinanmeldere i verden, udtrykker det meget klart:

Their Chardonnays were put to the test a few years ago when several were assessed blind, intermixed with some very serious Puligny-Montrachets and Meursaults. Kumeu River triumphed to such an extent that it became almost embarrassing. And to think that you can buy an entire case of Kumeu River for the cost of a single bottle of some Grand Crus.

Robert Parker
Producing New Zealand’s Greatest Chardonnays, Not To Mention The World’s.

Gastro
Lavet fuldstændigt som en klassisk Comtes Lafon eller Leflaive...disse vine stråler, skinner og glimter af kvalitet, smerter af itensitet, sitrer af spænding mellem syre, den ubegribelige mineralitet og aromafyrværkeri. Noget af den Nye Verdens bedste Chardonnay.

Tim Atkin
If Michael Brajkovich MW were a Burgundian rather than a New Zealander, he would be among the most celebrated white winemakers in the Côte de Beaune, right up there with the likes of Dominique Lafon, Pierre-Vves Colin Morey and Jean-Marc Roulot. The good news for us is that we can buy his amazing Chardonnays at ludicrously cheap prices.

Så hvis du er stor fan af de hvide fra Bourgogne, men synes priserne efterhånden tenderer røveri ved højlys dag, er det klart værd at give Kumeu River et skud!

Faktablad
Land: New Zealand
Region: Auckland
Årgang: 2021
Drue: Pinot Noir
Vintype: Rødvin
Alkohol procent: 12%
Volume: 75CL
Kolli størrelse: 12
Kolli type: OCC
Allergener: Indeholder sulfitter
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Kumeu River Hunting Hill Pinot Noir 2021

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • De fleste af vores kunder får fri fragt - det kræver kun 750 kr. i kurven.

Udvalgte producenter