Spring til produktinformation
1 af 1

Domaine Parigot

Domaine Parigot Savigny les Beaune 1er Cru Les Peuillets 2023

SKU: 9755

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
449,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Domaine Parigot Savigny-lès-Beaune 1er Cru "Les Peuillets" 2023 er en elegant fortolkning af en af Savignys mest klassiske Premier Cru-marker, beliggende i den sydlige del af kommunen tæt på grænsen til Beaune. "Les Peuillets" er kendt for at levere mere strukturerede og raffinerede vine sammenlignet med de mere frugtige nordlige terroirs – ofte med en karakter, der minder om Beaunes egne Premier Crus. 

Årgang 2023 var generøs med gode vækstbetingelser og en høst i flot balance. Druerne håndplukkes ved optimal modenhed og gennemgår en nænsom vinifikation med fokus på at bevare frugtens renhed og markens identitet. En del hele klaser indgår i gæringen for at give struktur og kompleksitet. Vinen lagres i ca. 12 måneder på franske egetræsfade, med en moderat andel nye fade, hvilket giver et diskret, løftende præg uden at overdøve frugten.

I glasset står vinen med klar rubinrød farve. Duften byder på røde kirsebær, hindbær, tørrede blomster og et strejf af krydderi. Smagen er balanceret og rank, med livlig syre, fint integrerede tanniner og en ren, mineralsk afslutning. Der er både finesse og substans i denne Premier Cru – en vin der kombinerer Savignys umiddelbare charme med en mere struktureret og lagringsværdig profil. Klar til nydelse i sin ungdom, men med potentiale til 6–8 års udvikling.

Om producenten Domaine Parigot

Domaine Parigot

Der er stadig meget godt at opdage i Bourgogne og Domaine Parigot hører klart hjemme i den kategori. Ikke det mest kendte domaine, men en producent, der leverer stadig højere kvalitet - endda til gode priser området taget i betragtning. 
 
Det er i dag et udpræget familieforetagende, der blev grundlagt tilbage i Georges Parigot tilbage i 1950. Takket være benhårdt arbejde, fik han knoklet stedet op fra grunden inden at sønnen Regis trådte ind i foretagendet i 1968. Herefter tog det noget mere fart og i årene, der kom, købte familien parceller – især på første cru marker i Pommard og Meursault. 
 
I 1990’erne begyndte især det engelske marked at få øjnene op for Parigots vine, hvilket muliggjorde yderligere køb af jord på nogle af de bedste marker. Samtidig investerede familien i ny vingård, der gav dem noget nær optimale produktionsforhold. 
 
Efter grundig uddannelse hos ingen ringere end Vincent Girardin, træder tredje generation Alexandre Parigot ind i den daglige drift i 2004. Han har uden tvivl været kraftigt medvirkende til at løfte niveauet yderligere, og regnedes også hurtigt blandt de mest talentfulde winemakers i Bourgogne. I dag står han med hovedansvaret både i marken og i kælderen, hvilket han gør fremragende. Vi har taget både et udvalg af hans hvide og røde hjem – alle udtryk for stort håndværk og tradition plus dyb trofasthed i forhold til terroir. Du kan roligt glæde dig!

Faktablad
Land: Frankrig
Region: Bourgogne
Sub region: Côte d'Or
Distrikt: Côte de Beaune
Sub distrikt: Savigny-les-Beaune
Årgang: 2023
Drue: Pinot Noir
Vintype: Rødvin
Volume: 75CL
Kolli type: PAP
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Domaine Parigot Savigny les Beaune 1er Cru Les Peuillets 2023

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • De fleste af vores kunder får fri fragt - det kræver kun 750 kr. i kurven.

Udvalgte producenter