Spar 28%
Spar 29%
Spring til produktinformation
1 af 1

Smagekasser

Forårskassen smagekasse (6 fl.)

SKU: SK202616

Kassens pris
1.095,-
Kassens værdi   1.540,-
Fragt beregnes ved kassen.
Smagekasser
Domaine Seguinot-Bordet Chablis 2024 1 FL ★★★★★
  • Jyllandsposten ★★★★★
  • Decanter 92 point

Winemaker Jean-Francois Bordets bud på en Chablis Village Cru ... og et rigtig godt et af slagsen. Frisk, duftende og indbydende som en perfekt sommermorgen. Fra stokke med 25 til 40 somre på CV’et og med rødderne solidt plantet i den perfekte kalkholdige jord.

Gæring og lagring på stål for at bevare frugten og mineraliteten mest muligt. Og tak for dét!

Lys gylden med et grønligt skær i glasset og med en duft, der giver billeder af hvide blomster, havtorn og gule æbler. Smagen er frisk som den skal være og kommer med Granny Smith æbler, kiks, plus noter af appelsinskal og granit.

Meget Chablis for pengene her! Nydes ung og inden for de næste tre år.

Domaine Claudie Jobard Bourgogne Cote d'Or Milliane Rouge 2023 1 FL

Claudie Jobard Bourgogne Côte d'Or Milliane Rouge 2023 er en rødvin fremstillet på 100 % Pinot Noir fra udvalgte parceller i Côte d'Or, nær Beaune. Navnet "Milliane" er en sammentrækning af navnene på Claudie Jobards to døtre, hvilket understreger vinens personlige betydning for producenten.

Druerne høstes i hånden og sorteres grundigt inden gæring, som foregår med fokus på at bevare friskhed og frugtintensitet. Efter endt gæring lagres vinen i 10 til 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf en mindre andel er nye. Vinifikationen følger en skånsom tilgang med minimal indgriben, i tråd med Claudie Jobards filosofi om at lade terroir og drue tale for sig selv.

Årgang 2023 fremstår med en klar rubinrød farve og en aromatisk profil præget af røde bær som kirsebær og hindbær, fine krydrede toner og et diskret fadpræg. Smagen er elegant og balanceret med bløde tanniner, frisk syre og en ren, saftig afslutning.

Milliane Rouge 2023 er en autentisk og tilgængelig fortolkning af Pinot Noir fra Bourgogne, skabt med omhu og personlighed af en producent, der forener moderne ønologi med dyb respekt for tradition og natur.

Weingut Lenhardt Riesling Trocken 2024 1 FL

I princippet Lenhardts basis-Riesling, men langt over hvad mange andre Riesling-producenter har på øverste hylde. Men det fortæller bare, at Lenhardt-familiens har en hel del at have de høje ambitioner i.

Druerne kommer fra over 50 år gamle stokke, som høstes i hånden. Efter presning og fermentering lader Winemaker Christian Lenhardt vinen modne på kæmpe egetønder, som rummer hele 3.000 liter. Ud kommer en frisk vin og mineralsk vin, der klart bærer præg af Mosels skiferholdige jord. 

Stik snuden i glasset og mød duften af fersken, æble, citrus, muskat og en anelse flint. Smagen gentager mange af duftens noter og er på samme tid frisk og rund. Virkelig et blændende glas Riesling til de penge!

Arnot-Roberts Trousseau 2023 1 FL 92 point
  • Vinous 92 point

Næppe noget du møder så tit. Men det er godt! Trousseau er en gammel fransk druesort, der stammer fra Jura-området, hvor den stadig dyrkes. Men den er også at finde ganske få steder i Californien – eksempelvis på markerne LuchsingerBahon Ranch og Bartolomei. Og det er fra de marker Duncan Arnot og Nathan Roberts får druerne fra til denne sjældne og mega interessante vin.  

Alle klaser presses hele og der modnes dels på neutral fransk eg og på rustfri stål. Ingen klaring eller filtrering inden, den ryger  flaske 

Alkoholprocenten er nede på de 12 og vinen er i det hele taget let og elegant i det, men stadig ganske kompleks. Farven er lys i det og aromaen fyrer den max af med tranebær, hindbær, grøn peberfrugt, lakrids og nelliker. Smagen leger især med tørrede jordbær, kirsebær tærte, meget moden pære plus frisk salvie og laurbær. Alt hænger fint sammen i denne opløftende anderledes vin som ikke mindst er genial til eksempelvis fjerkræ. 

Domaine Chanzy Bourgogne Aligoté Les Fortunés 2023 1 FL

Frisk, rank og elegant sag fra winemaker Max Blondelle. Aligoté er stadig lidt en underdog i Bourgogne, men i de rigtige hænder, kan det hurtigt ende ud i nogle virkelig gode køb – eksempelvis som her.

Druerne kommer fra Chanzys egne marker i Bouzeron. Efter endt presning og fermentering blev vinen modnet på ståltank for at bevare frugtens friskhed. Det er lykkedes til fulde og allerede i en meget ung alder leverer vinen varen.

Duften domineres især af pærer, røde æbler, citrus, akaciehonning og blomster. Smagen kommer med masser af liv og lader den friske frugt stå længst fremme på scenekanten. Til sidst en mineralsk finish, der er med til at trække oplevelsen endnu et nøk opad.

Chanzy er en af de førende producenter i Côte Chalonnaise med besiddelser i Bouzeron, Rully, Givry og Mercurey. Grunden til at vi har taget dem ind er ligeud, at du her får rigtig meget af Bourgognes sjæl og charme til ganske attraktive priser.

Maison Chanzy blev grundlagt af Daniel Chanzy i 1974 i Bouzeron, beliggende i den nordlige del af Côte Chalonnaise-regionen i Bourgogne. Daniel Chanzy forestillede sig Côte Chalonnaise-vine, der ville konkurrere med Côte d'Or's storhed og investerede kraftigt i vinmarker der.

I 2013 købte en gruppe vinelskere i Bourgogne så Chanzy og har siden tilføjet en anden bedrift i Côte Chalonnaise og Côte de Beaune, så man i dag råder over i alt 163 hektar plantet. Vinmarkerne dyrkes uden brug af herbicider og pesticider. I stedet kører Chanzy med organisk gødning og lejlighedsvis pløjning mellem rækker.

De første år efter overtagelsen i 2013 var det Jean Baptiste Jessiaume, som var ansvarlig for domænet, men siden 2019 har Max Blondelle haft rollen som kældermester og vinmager. Blondelle kom fra 15 år hos Jean Pierre Confuron hos Domaine Chanson, så han har papirerne i orden, hvilket man smager med det samme. Glimrende håndværk til fornuftige priser.

Angeline Mendocino County Reserve Pinot Noir 2023 1 FL

Angeline Mendocino County Reserve Pinot Noir 2023 er en vin, der stammer fra de højtliggende skråninger i Mendocino County i Californien. Her kombinerer man solbeskinnede druer med køligere kystklima, hvilket giver en sjælden balance mellem moden intensitet og frisk syre. 

Druerne til Reserve-udgaven kommer fra højtliggende marker i Mendocino County, hvor kølige nætter og varme dage giver en langsom og jævn modning. Høsten foregår om natten for at bevare friskhed og aromaintensitet, hvorefter druerne afstilkes og gennemgår en skånsom gæring på temperaturkontrollerede ståltanke. En andel af mosten lagres herefter på franske egetræsfade, primært brugte, for at tilføre dybde og krydderi uden at dominere den rene frugt. Denne kombination af ståltankens friskhed og fadets kompleksitet skaber vinens elegante balance mellem moden bærfrugt, struktur og finesse.

Faktablad
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Forårskassen smagekasse (6 fl.)