Spar op til 29%
Spring til produktinformation
1 af 1

Kongsgaard

Kongsgaard Syrah 2022

SKU: 9502

TILBUDSPRIS ved 1 stk.
Pris ved 1. stk.
1.750,-
Pris ved 1. stk. 2.495,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Kongsgaard Syrah er et studie i mørk elegance og kølig kraft, skabt i John Kongsgaards signaturstil med både intellekt og instinkt. 2022-udgaven viser endnu en gang, hvordan Syrah i Napa – når det dyrkes med omhu og vinificeres med følsomhed – kan udtrykke sig med både Rhône-lignende struktur og new world-dybde. Det er en vin, der ikke råber, men hvisker med intensitet.

Frugten kommer fra Kongsgaards egne højtliggende marker i Atlas Peak, hvor jordens vulkanske oprindelse og de kølige nætter sikrer en stram tanninstruktur og naturlig friskhed. Druerne gæres heleklaset i små åbne kar, uden tilsætning af gær, og vinen lagres efterfølgende i franske barriques – en mindre del nye – i omkring 20 måneder. Resultatet er en vin med integritet og kant, uden opulens.

I glasset afslører vinen mørke bær, sort oliven, peber, røg og læder, sammenflettet med grafit, lavendel og en subtil blodig mineralitet. Teksturen er både præcis og sensuel – kølig, stram og lagvis – med en saftig kerne og tanniner, der griber uden at overdøve. Eftersmagen er lang, krydret og vibrerende, og efterlader indtrykket af en vin i fuld balance mellem dybde og disciplin. En Syrah med international format og lang fremtid i kælderen.

Om producenten Kongsgaard

Kongsgaard

John Kongsgaard er femte generation i Napa Valley og sammen med sin kone Maggy er han manden bag de sagnomspundne vine, der bærer familiens navn. Allerede tilbage i 1970’erne beplantede han The Judge Vineyard på familiens ranch øst for Napa Valley, mens han selv arbejdede for Stony Hill som chardonnay winemaker. I 1983 rykkede han til Newton Vineyards hvor han var helt frem til 1996, hvorefter han startede sit eget. Og heldigvis for dét. For det er håndlavede vine af ypperste kvalitet – vine der igen og igen får øjnene til at rulle hos de største vinameldere verden over. 

John Kongsgaard er en af de bedst uddannede winemakers i Napa Valley og tilbragte mens han var hos Newton også en hel del tid i Bourgogne for at suge viden til sig. Han har også været elev hos Michel Rolland, som Kongsgaard selv fremhæver som sin største inspirationskilde. Men han er alt andet end en copycat. Tværtimod indskriver han sig blandt Napas største pionérer, da han var var den første winemaker i Californien, der kom med en chardonnay, som havde modnet 2 år på egefade og ikke stål … og som ovenikøbet var ufiltreret. Det skete mens han stadig var hos Newton og succesen blev så massiv, at det gav ham yderligere et los til at starte selv.  

John Kongsgaard har lige siden starten været en kompromisløs minimalist og har sat kvalitet, særpræg, intuition og enkelhed meget højere end brug af ny teknologi og steril optimering. Alt bliver lavet i hånden – i dag sammen med sønnen Alex – og derfor er produktionen yderst beskeden set i forhold til andre af de store fra Napa Valley. Et eksempel på det kompromisløse er, at Kongsgaard har lagt sin produktionsfacilitet i en udgravet klippehule højt oppe i Atlas Peak bjergene, da han mener, at temperaturforholdene er perfekte her i forhold til modningen af vinen … sådan som han gerne vil have, den skal være. 

Hvis han ville, kunne John Kongsgaard uden tvivl godt udvide produktionen markant ved brug af super moderne metoder, men det ligger bare milevidt fra mandens filosofi. Og heldigvis for det. Hellere bevare særpræget i stedet for at trave samme vej som alle andre. Så må man bare lægge sig ekstra i selen for at få fat på nogle af hans få flasker.

Det gør det heller ikke nemmere at både Parker, Decanter, Vinous og Galoni hvert år bryder ud i jubel over Kongsgaards vine. Med så høje ratings og så få flasker, skal man stå tidligt op og være rigtig god til at synge. Men det er faktisk lykkedes os at få fingre i både hans Chardonnay og Syrah, så her har du chancen for at smage værkerne fra en af Napa Valleys helt store originaler og frontløbere. Glæd dig!

Faktablad
Land: USA
Region: Californien
Distrikt: Napa Valley
Årgang: 2022
Drue: Syrah
Vintype: Rødvin
Volume: 75CL
Kolli størrelse: 12
Kolli type: PAP
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Kongsgaard Syrah 2022

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • De fleste af vores kunder får fri fragt - det kræver kun 750 kr. i kurven.

Udvalgte producenter