

Bergström Vineyard Chardonnay 2019
SKU: 6642
ved 1 fl.
- Pris ved 1. stk.
-
695,-
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses

Om vinen
Imponerende og yderst kompleks Chardonnay fra marken, hvor hele Bergström-eventyret startede tilbage i 1999. Vi er i Dundee Hills, hvor den vulkanske jord ikke mindst er rig på jern. Læg dertil let kølige og solrige omgivelser og du har noget nær de perfekte forhold, hvis opgaven hedder topklasse Chardonnay.
Der dyrkes efter biodynamiske principper og høstes plus sorteres selvsagt ved håndkraft. Winemaker Josh Bergström lader juicen modne på franske egefade og der er i det hele taget kælet for hver en detalje. Resultatet er derefter – en super indbydende Chardonnay med en tydelig hilsen fra Oregon.
Farven er smuk gylden med et flot grønligt skær. Næsen melder om frisk citron, citronblomster, ristede hasselnødder, hyldeblomst, urter, flint og træ fra fadene. Den fyldige smag gentager duftens noter på fornem vis og kommer med en karakteristisk mineralitet, man kun kan blive fan af. Allerede en fest men klart potentiale til mere.
Anmeldelser
Robert Parker: 93 point
James Suckling: 96 point
Owen Bargreen: 95 point
Robert ParkerThe 2019 Chardonnay Bergström Vineyard has ripe yellow orchard fruit aromas on the nose with meaty and flinty tones, and the medium-bodied palate combines powerful, ripe fruit with tangy acidity, finishing minerally. This will benefit from another 2-3 years in bottle.
James SucklingSeductive aromas of toast, smoked almonds, dried lemons and apricot stones. It’s medium-to full-bodied with tangy, zesty acidity. Some yogurt. Bright, vivid and focused with excellent intensity. Tight and long. Drink or hold.
Om producenten Bergström
Bergström
Vinens verden rummer masser af eventyr … og et af de bedste af slagsen hedder John Bergström. Han voksede op på en lille gård uden el og telefon ude på Gösta Tyndskids marker 500 km nordvest for Stockholm. Her boede han med sine forældre, bedsteforældre, to onkler og en tante … så pladsen var lidt trang. Pengene var yderst små i familien og der var ikke råd til at sende John til byen for at studere. Til Johns store held havde han en onkel og tante, der boede i Oregon og ikke havde nogle børn. De gav John mulighed for at komme til USA og gå på college … fulgt op af en lægeuddannelse og succesrig karriere som kirurg.
Efter en lang årrække i lægeverdenen følte John en stor trang til atter at dyrke jorden, som da han var barn. Han havde i midten af 1990’erne købt et stykke land i Dundee Hills i Willamette Valley. Efter noget tid besluttede han sig for at kaste sig ud i at dyrke og producere vin, selvom han havde nul erfaring inden for det game. Men sammen med sin kone Karen tog han chancen og startede Bergström Wines i 1999 … samme år som sønnen Josh kom hjem fra en en 2-årig winemaker-uddannelse i Bourgogne. Josh tog den så kun på et år og nåede derudover at skaffe sig en forlovet – Caroline - der havde en uddannelse i salg og markedsføring af vin. Han hev hende med tilbage til Oregon og så gik familien ellers all in på at få Bergström Wines til at lykkes. Det må man sige, at det gjorde.
I dag består Bergström Wines af fem vinmarker, der alle regnes blandt de absolut bedste i Willamette Valley: The Bergström Vineyard, Silice Vineyard, Winery Block, Gregory Ranch og Le Pré du Col. Bergström fokuserer primært på Pinot Noir, men producerer også to Chardonnay-vine af højeste klasse.
Josh er den daglige boss og winemaker. Han foreskriver biodynamiske metoder, med naturlig gødning baseret på druekvaset og afskårne grene fra vinstokkene, som komposteres sammen med lokalt hø og ”affald” fra et mejeri. Udbyttet er ekstrem lavt og der høstes meget sent for at få højest mulig koncentration.
Anmeldere verden over har ikke været nærige med at uddele roser til Bergström Wines. Og når man så lige et kort sekund tænker på hvor lidt erfaring familien Bergström havde, da de startede og hvor relativt kort tid siden det er … ja, så er deres vine bare endnu mere imponerende.
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14


Bergström Vineyard Chardonnay 2019
- Pris ved 1. stk.
-
695,- - Pris ved 1. stk.
-
- Salgspris
-
695,-
Hvorfor købe din vin hos FineWines
-
Vores kunder er glade for os: 4,7 ud af 5 stjerner på både Trustpilot og Google
-
En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.
-
Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.
-
De fleste af vores kunder får fri fragt - det kræver kun 750 kr. i kurven.