Spar 19%
Spar 20%
Spring til produktinformation
1 af 1

Smagekasser

Boble Kassen – 6 flasker

SKU: SK1002

Kassens pris
999,-
Kassens værdi   1.244,-
Fragt beregnes ved kassen.
Om Smagekasser

Seks herlige flasker med bobler, der passer perfekt til at skabe glæde. Vi har med denne kasse valgt at gå udenom Champagne og nyde nogle af de andre områder, der laver god, mousserende vin. 

Frankrig er naturligvis med, ligeså er Italien. Derudover har vi kigget rundt i hjørnerne af vores sortiment, for at finde nogle af de mest populære mousserende vine, vi har. 

Denne kasse byder på både let tilgængelige vine, men også vine, der har stor kompleksitet og dybde. De fleste af disse kan nydes uden så meget mad, men giv dem muligheden for at vise kompleksiteten sammen med disse vine. 

Så med en smagekasse får du altså chancen for at prøve vine, du måske ikke selv ville have valgt, og udvider dermed din vinhorisont. Vi har sammensat alle kasser med stor omhu, så du får en oplevelse, der både er lærerig og lækker. Det er en fantastisk måde at lære om nye vinområder og smagsprofiler.

Og uanset om du er ny til vin eller en erfaren vinsmager, har vi en smagekasse, der passer godt til dig, hvor du får mulighed for at udforske spændende og nøje udvalgte vine fra både velkendte og mindre kendte druesorter, regioner, lande og producenter.

Og måske bedst af alt: hver flaske i en smagekasse får du til mindste kassepris – så det er både en velsmagende og økonomisk god deal.

Domaine d'Orfeuilles Vouvray Brut NV. 1 FL

Bernard Herivault skruer også en glimrende tør, mousserende Vouvray sammen på biodynamisk dyrket Chenin Blanc. Det er Champagne-metoden Herivault tager i brug her og til prisen er resultatet intet mindre end fremragende.

Produktionen er mildest talt begrænset, men vi har formået at lokke nogle kasser ud af Herivault med den begrundelse, at danskerne trænger til at udvide deres boble-horisont og smage førsteklasses mousserende Chenin Blanc.

Farven er lys gylden, boblerne er fine og duften lokker med citrus, abrikos, vanilje, forårsblomster og friskbagte kiks. Smagen er frisk og livlig med en fin balance mellem syre og frugt. Et super anvendeligt glas der uden at blinke tager kampen op med den bedste Prosecco og Cava.

Steorra Brut Sparkling Russian River Valley 1 FL

Elegante og fine non-vintage bobler skabt på en blanding af Chardonnay og Pinot Noir dyrket under optimale forhold i Sonoma County, Russian River Valley. Steorra er de første bobler fra navnkundige Joe Wagner, der blandt andet har Belle Glos på samvittigheden … og det må siges at være lidt af en stjerne-debut!

Med tanke på hvor fremragende Pinot Noir og Chardonnay, der kommer ud af Russian River Valley, er det ikke en større overraskelse, at Steorra er et blændende glas bobler … ikke mindst til prisen. Metoden er naturligvis den traditionelle og som altid med Joe Wagner er intet overladt til tilfældighederne.

Lad næsen møde glasset og glæd dig til duften af frisk citron, grapefrugt, grønne æbler og ristet brød. Boblerne føles bløde og behagelige, mens den friske og let tørre smag folder sig fornemt ud. Smagt blindt kunne man snildt foranlediges til at udbryde Brut Champagne, men det skal Joe Wagner bare tage som største ros. Prøv den!

Winemaker Joe Wagner er en af den californiske vinindustris helt store sønner og uden tvivl den mest driftige herre, vi er stødt på. Allerede som 19-årig lancerede han Belle Glos, hvor han som en af de første fokuserede på Pinot Noir fra Californiens kyststrækninger. Belle Glos blev hurtigt et kæmpe hit på flere af USA's bedste restauranter og blandt de førende anmeldere. Topkarakterer og awards væltede ned over ham – en succes som naturligvis gav mod på meget mere.

Han startede derfor Meiomi, hvor konceptet var, at man kun kunne købe vinen på glas. Meiomi har han dog solgt nu … for 315 millioner sprøde amerikanske dollars. Meget godt gået, når Meoimi ikke ejede nogle vinmarker eller produktionsfaciliteter, men alene et stærkt brand.

Pengene investerer Joe Wagner i nye vinprojekter i sit Copper Cane Wines & Provisions, hvor han har samlet alle sine vinbrands. Ud over Belle Glos Pinot Noir fra Californien, producerer han i dag Elouan Pinot Noir fra Oregon, Beran Zinfandel fra Californien, BÖEN Pinot Noir og Chardonnay fra Russian River Valley, Quilt Cabernet Sauvignon fra Napa Valley plus sågar en ganske fin sparkling på Chardonnay og Pinot Noir fra Russian River Valley. Vi vil da lige nævne at Joe ikke er fyldt 40 endnu og har seks børn. Som sagt en driftig herre.

Fremover vil han sprede sig endnu mere og tillade sig endnu større eksperimenter. Hvorfor? Fordi han ikke kan lade være. Manden er drevet af vin.  Døgnet rundt nærmest. Men det har han ikke fra fremmede. Det var nemlig hans bedsteforældre Charlie og Lorna Wagner, som sammen med Joes far Chuck startede Caymus Winery tilbage i 1972 og via benhårdt arbejde gjorde det til en bragende succes. På grund af successen med Caymus kunne man tro, at Joe er født med en sølvske i flaben. Det er på ingen måde tilfældet. Som dreng gjorde han rent på skoler, når han havde fået fri og han havde hjulpet til i markerne siden han kunne gå. Det gjorde så, at han lærte alt om vinproduktion i en uhørt ung alder og viste sig at have et kæmpe talent.

Kæmpe talent og stor flid har aldrig været en skidt kombination. Deri ligger forklaringen på hans enorme succes. Og så er han i tilgift en rar fyr, der hellere vil rode rundt ude i markerne end berette om sine bedrifter. Ham kan vi lide … ligeså godt som hans vine.

 
Bisol Valdobbiadene Prosecco Superiore D.O.C.G Brut 2021 1 FL 90 point
  • Robert Parker 90 point

Super elegant og internationalt anerkendt for at være i toppen af, hvad Prosecco Superiore kan. Skabt primært på den lokale drue Glera fra Valdobbiadene regionen, som har været Prosecceo Superiores hjerte i århundreder.

Crede er det lokale navn for den meget lerprægede jord, der dominerer området. I tidernes morgen lå området under vand, hvilket har skabt en ganske fugtig undergrund som vinstokkene har en fest i.

Den friske duft kommer især med æbler, pærer og hvide blomster – noter som smagen gentager og indhyller i bløde, fine perler. Til sidst kommer friske og let mineralske strejf, som gør den så forbandet nem lige at nappe et glas mere af. Prøv den som aperitivo men tøv heller ikke med at smide den på bordet til eksempelvis let krydrede asiatiske retter.

 

Vincent Baron & Fils Cremant De Bourgogne Brut N.V. 1 FL

Denne Cremant fra Vincent Baron er skabt på en blanding af Chardonnay og Pinot Noir fra nøje udvalgte marker. Mosten fra de to druer vinificeres hver for sig og sammenstikkes herefter med lidt vin fra tidligere års høst inden den tappes på flaske for at gennemgå den klassiske andengæring på flaske. Denne proces tager 9-11 måneder hvorefter vinen får sin Champagneprop og en dosage på mellem 6-10 gram pr. liter.

Resultatet er en Crémant med små livlige bobler og en dejlig frisk blomstrende aroma der understøttes af grønne æbler og toner af ristede brød og nødder. Derpå fyldig og trods sin dosage stadig med en helt tør fornemmelse i munden.

 
Château Moncontour Tête de Cuvée Touraine Brut N.V. 1 FL

Når du står på Chateau Moncontour kigger du direkte ned på floden i Loire og står samtidig i hjertet af Vouvray appellationen.

Siden 1994 har familien Feray været med til at styrke og udvikle Moncontour med imponerende engagement og entusiasme.

Oplagt som aperitif da den både tilbyder god frugt men fastholder god mineralitet.

Franz Keller Kaiserstuhl Pinot Rosé Brut 1 FL ★★★★★★
  • Jyllandsposten ★★★★★★

Winemaker Friedrich Keller kan også en hel del, når det kommer til bobler. Her blander han 80% Pinot Noir med 20% Pinot Blanc og følger Champagne-metoden slavisk med henblik på at skabe den højeste kvalitet.

Resultatet er en smuk næsten kobber-farvet vin, der kommer med duften af især hindbær, jordbær, røde kirsebær, fine urter, skovbund og kiks. Den røde frugt går flot igennem i smagen, der samtidig har en fin syre og en flot, let salt og urtet finish.

Altid fremragende som aperitif, men har samtidig tyngden og karakteren til at gå fortrinligt til mad. Et spændende alternativ til Champagne – ikke mindst på grund af Pinot Blanc, der giver den noget andet.

Faktablad
Land: Verdensvine
Vin farve: Bobler
Kolli størrelse: 6
Kolli type: PAP
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Boble Kassen  – 6 flasker

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • Fri fragt

    Bestil før X vi sender pakker inden Y hver dag.

  • Guarantee heading

    Welcome to our store.

  • Guarantee heading

    Welcome to our store.

  • Guarantee heading

    Welcome to our store.