Weingut Prager Riesling ''Steinriegl'' Federspiel 2011 0,75
SKU: 3082
ved 1 fl.
- Vejledende
-
199,-
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses

Om vinen
Toni Bodenstein giftede sig i 90’erne med Franz Pragers datter Ilse og bragte dermed en velkommen fornyelse ind i det gamle vinhus, der oprindelig blev grundlagt tilbage i 1715. Prager, som var medstifter af Vinea Wachau, en sammenslutning af producenter med fokus på kompromisløs kvalitet, lod svigersønnen Toni gøre brug af sin omfattende uddannelse som både biolog, geolog og historiker, hvilket førte til en grundig research af områdets klima, jordbundsforhold og vinstokke.
Toni Bodenstein har nu det fulde ansvar for produktionen, og det er ingen hemmelighed, at hans engagement, talent og uudtømmelige viden har løftet Weingut Prager op allerøverst i hierarkiet i den østrigske vinverden. Netop ”Vom Stein zum Wein”-filosofien udtrykker hans ønske om at øve så begrænset indflydelse på sine vine som muligt og i stedet lade jordbundsforholdene og den enkelte vinstoks karakteristika komme til orde.
Weingut Pragers marker udgør 17,5 ha fordelt på stejle skråninger langs Donaufloden. Beliggenheden i Weissenkirchen og Dürnstein i 200-460 meters højde omgivet af skovarealer og under indflydelse af konstant kølige vinde er de ideelle forhold for de svært tilgængelige vinstokke. De stenede og kalkrige marker er beplantet med 60 pct. riesling og 40 pct. Grüner Veltliner, som indgår i de ni forskellige enkeltdruevine, huset fremstiller. Vinene har vidt forskellige udtryk, selv om de enkelte parceller ofte ligger side om side. Det er netop her, terroiret for alvor gør sig gældende og skaber vine med særpræg og stringens. Krystalklare vine, som overstråler de fleste med deres rene og præcise stil.
Steinriegl er Pragers eneste mark vest for byen Weissenkirchen, hvor vingården ligger. Marken er beplantet med riesling-stokke, der er mellem 30 og 70 år gamle og vokser i kalket og stenet jord på stejle, kølige skråninger. Druerne herfra høstes manuelt og vinificeres i temperaturkontrollerede ståltanke. Herefter lagres vinen ligeledes på stål i 7 måneder efterfulgt af 2 måneder på flaske, inden den frigives.
Betegnelsen ”Federspiel” er mellemste klassifikation af vinene fra Wachau og angiver både modenheden og alkoholprocenten, der ikke må overstige 12,5. Denne riesling fremstår ren, rank, koncentreret og sprød med en frisk syre, aromaer af fersken, æble, hvid peber og citrus og en tør, mineralsk og mundvandsdrivende afslutning.
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14


Weingut Prager Riesling ''Steinriegl'' Federspiel 2011 0,75
- Vejledende
-
199,- - Vejledende
-
- Salgspris
-
199,-
Hvorfor købe din vin hos FineWines
-
Vores kunder er glade for os: 4,7 ud af 5 stjerner på både Trustpilot og Google
-
En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.
-
Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.
-
De fleste af vores kunder får fri fragt - det kræver kun 750 kr. i kurven.