Flor de Pingus vertikalsmagning fra magnum på PROP vin & tapasbar

Danske Peter Sisseck grundlagde Dominio de Pingus i 1995, og vinen herfra blev med ét legendarisk da Robert Parker udtalte, at vinen var en af de bedste og mest interessante unge vine han nogensinde havde smagt og samtidig tildelte den op til 100 point. Der fremstilles idag fire vine; Pingus, PSI, Flor de Pingus og Amelia.

Peter Sisseck’s dogmeregler er baserede på de klassiske kvalitetsbegreber om terroir, hvilket blandt andet dækker over det plantenære klima, jordbundens beskaffenhed og landskabets formationer, vinplanten og vinifikationen. Han formulerer sine dogmeregler således: • Vinstokkene skal være så gamle som muligt, og de skal gro på en sydvendt skråning. • Druesorten skal være den lokale Tempranillo. • Udbyttet skal være lavt.• Drueudvælgelsen skal være ekstremt selektiv. • Afstilkning skal foregå i hånden. • Gæringsbeholderne skal være små. • Gæringen skal være relativ kold. • Ingen klaring og filtrering af vinen.

Dette er som bekendt det mest berømte danske fingeraftryk i vinens verden, og få andre spanske vine - om nogen - har opnået så stor international anerkendelse som Pingus. 

Pingus er blevet kendt og agtet overalt, hvor stor vin er på dagsordenen, og ligesom de andre helt store navne rummer Pingus en kvalitet og ultimativ intensitet, der gør den til Peter Sissecks unikke signatur vin.

Projektet fik navnet "Pingus" som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995'er hos Corney & Barrow i London i marts 1996 blev en legende født. Til stede kom også en hvis Robert Parker, som senere udtalte, at dette var den største unge rødvin fra Spanien han nogensinde havde smagt, hvorefter han kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate, et fuldt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Forhåndsinteressen antog hysteriske dimensioner og da endeligt de blot 3.900 flasker kom i handelen 6 dobledes priserne inden 1996 årgangen så dagens lys. Dette gav Peter en uventet chance for at realisere drømmen om at få fod under eget bord, og kort efter gav han delvis slip på tøjlerne hos Hacienda Monasterio, for at forfølge drømmen om at presse Tempranillo til dens ypperste grænse i Ribera del Duero.

Peters faste beslutning om at springe ud i vinens verden stammer fra hans barndoms besøg i Bordeaux hos onklen Peter Vinding-Diers. Her lod han sig fascinere af de elementer der indgår i jobbet på en vingård, og selvom Pingus i den grad besidder spansk temperament var og er inspirationen til vinen hentet i Bordeaux nærmere bestemt i det arbejde og de tanker som ligger bag vine som Le Pin og Valandraud.