James Suckling 93 point
Spring til produktinformation
1 af 1

Michel Guignier

Michel Guignier Morgon Tradition 2022

SKU: 8150

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
179,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Der er noget charmerende helt nede på jorden over Michel Guigniers Beaujolais BIO. Den stiller sig ikke an og forsøger at foregive en hel masse, den ikke er. Vinen smager bare godt, skal drikkes let afkølet og mens den er ung – helst ude i sommersolen. Det er som om, den slår let ud med armene og siger what’s not to like? med passende fransk accent.

Med BIO går Guignier planken ud i forhold til det biodynamiske og økologiske. Al arbejdet i hans marker foregår efter biodynamiske principper, men hvor han i enkelte andre vine, anvender et minimum af svovl, er det her den helt rene vare.

Duften lukker op for violer og iris sat sammen med kirsebær, hindbær og blomme plus de karakteristiske strejf af pottemuld Gamay-druen ofte kommer med. Smagen er let, frugtig og sommerlig uden så mange dikkedarer. Bare et sikkert sommer-hit.

Anmeldelser

James Suckling: 93 point

James Suckling
What a beautiful sour cherry nose this expertly crafted Morgon has! The balance on the ripe but medium-bodied palate is also excellent with ample moderately dry tannins wrapped in plenty of fresh cherry fruit. Long precise finish with tons of energy. Drink or hold.

Om producenten Michel Guignier

Michel Guignier

Spørg mange af verdens førende sommeliers om deres foretrukne rødvin og mange af dem vil svare Beaujolais. Umiddelbart et højest overraskende svar. For bare i Frankrig alene har Beaujolais altid stået i skyggen af vinene fra Bourgogne, Bordeaux og Rhône. Men i 1990’erne begyndte forandringens vinde at blæse i Beaujolais. Her dannede fire producenter - Marcel Lapierre, Jean Foillard, Jean-Paul Thévenet og Guy Breton – den i vinkredse berømte Gang of Four, som grundlagde en back-to-nature stil med fokus på kvalitet i stedet for kvantitet. Og det er den stil som førende vintjenere falder på halen over. Renheden. Enkelheden. Ærligheden. Særpræget. Prissætningen. Det hele går op i en højere enhed.

Michel Guignier træder med sikre skridt i Gang of Four’s fodspor. Han er fjerde generation ud af en vinfamilie fra Morgon i Beaujolais og producerer vin på den mest naturlige måde. Guignier gør det ud fra at passe bedst muligt på jorden og miljøet, men også for at vinene får lov til at udtrykke, hvor de kommer fra. For brugen af pesticider, kunstgødning, sprøjtemidler og fremstillet gær er i Guigniers bog med til at ensarte alle vine og fjerne deres oprindelse. Og hvor spændende er dét?  

Han har i flere år arbejdet på at få alle sine marker og hele sin produktion økologisk certificeret. Eksempelvis har han plantet græs og krydderurter mellem rækkerne af vinstokke og har i mange år pløjet og brugt kompost. Alle stokkene – flere er op til 70 år gamle – bliver plejet ved håndkraft ligesom selve høsten. Vi er virkelig back to nature.

Guignier følger Beaujolais-traditionen, hvor man presser klaserne hele og den eneste gær han bruger, er den som naturligt er på drueskindene. Svovl har Guignier et ganske pragmatisk forhold til. I hans verden er svovl noget naturligt, som vi eksempelvis har i vores eget blod. Så han er ikke skræmt af at svovle, men holder det på et minimum og kun når han virkelig føler, at vinen bliver bedre af det. Så du finder også vine i hans sortiment, hvor han helt har undladt at svovle.

Tro mod stilen bruger han enten brugte tønder eller cementtanke til modning af vinene. Nye egefade føler han, vil tage alt for meget fra Gamay-frugten og føre vinen væk fra sit særpæg. Det samme gælder filtrering, som bliver holdt på et minimum for ikke at fjerne vinenes særlige udtryk.

Man må bare lette på stråhatten i forhold til Guigniers anstrengelser, hvilket flere og flere anmeldere også gør. Glem alle fordomme om Beaujolais med tilhørende reklame-stunts for Beaujolais Nouveau. Guigniers vine ligger på et helt andet og højere niveau … og giver samtidig vild god værdi for pengene. Så måske har de alligevel fat i noget de sommeliers.

Faktablad
Land: Frankrig
Region: Beaujolais
Årgang: 2022
Drue: Gamay
Vintype: Rødvin
Alkohol procent: 13%
Volume: 75CL
Kolli størrelse: 12
Kolli type: PAP
Allergener: Indeholder sulfitter
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Michel Guignier Morgon Tradition 2022

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • De fleste af vores kunder får fri fragt - det kræver kun 750 kr. i kurven.

Udvalgte producenter