Château Pichon Longueville Comtesse De Lalande 1983

Vinous
This bottle of 1983 Pichon-Lalande (I really can't be bothered to type out its full name) is the best of many encountered over the years. This offers gorgeous melted red fruit, woodbines, smoke and cigar humidor scents that could only come from Pauillac. Hints of black truffle and morels follow after about an hour in the glass. The palate displays lovely balance, poised and fresh, perhaps more vigor than I ever expected, with just a hint of dried blood on the finish. Impeccable provenance played a role here, but it is still a 1983 that should not be underestimated. Tasted blind at Pichon-Lalande.

Da Baron Joseph de Pichon Longueville 1850 lå på sit dødsleje, 90 år gammel og efter næsten 70 år i spidsen for slottet, delte han sit vinslot i fem dele, en til hver af sine fem børn som et resultat af Napoleons arvelov. Siden det blev grundlagt i 1689, havde det været én ejendom, men i årene umiddelbart efter Baronens død, valgte børnene at splitte ejendommen. De tre døtres del blev til Pichon Longueville Comtesse og de to brødres blev til Pichon Longueville Baron.

Pichon Longueville Comtesse blev drevet af Virginie Pichon Longueville, og det var hendes ægteskab med greve Henri de Lalande, der føjede ”de Lalande” til navnet. Det var også Virginie, der byggede slottet allerede i 1841, hvor hun ejede land midt mellem Château Latours vinmarker. Sammen med resten af Bordeaux fik slottet et opsving med 1855-klassifikationen, hvor slottet fik status som 2. Cru.

Pichon Comtesse blev i familien indtil 1925, hvor en ny familie, Miaihe, købte det. I deres tid, særligt under direktion af Madame May-Elaine de Lencquesaing, blev det løftet til storhed gennem omfattende renoveringer. Hun overtog i 1978 og flyttede tilbage på slottet, hvor ingen havde boet siden 1881, da Virginie døde. En anden af hendes utrolige bedrifter var forøgelsen af vinmarksarealet fra 40 ha til over 80 ha, og slottets ”Grand Vin” fik de magiske 100 point af Robert Parker i 1982 under hendes direktion, og som resultat af hendes ihærdighed.

I 2007 solgte Madame May-Elaine de Lencquesaing slottet til familien Rouzaud, som blandt andet også ejer Louis Roederer. Igen blev der investeret kraftigt i en spritny 3-etagers kælder, og der blev indkøbt adskillige nye tanke, så hver parcel kan vinificeres separat.

Sammensætningen i markerne blev desuden ændret, hvilket har været en markant forandring. Tidligere udgjorde Merlot ca. 35% af beplantningerne, ret usædvanligt i Pauillac, og den nye sammensætning er mere klassisk for appellationen med mere Cabernet Sauvignon (65%) og derudover 25% Merlot, 7% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot.

Pichon Comtesse har 102 hektar vinmarker i en privilegeret beliggenhed, et stenkast fra Gironde-mundingen, i den sydlige del af Pauillac-appellationen. Bestående af mere end 100 vinmarker, giver Pichon Comtesse sin ære til stjernedruesorten Médoc, Cabernet-Sauvignon, sammen med de andre symbolske Bordeaux-varianter: Merlot, samt Cabernet franc og Petit Verdot.

Vinmarkerne ligger på dybe grusjorde tæt på Gironde og med Château Latour som direkte nabo. Interessant nok ejer slottet også 11 ha i St Julien, som slottet af historiske årsager må vinificere som Pauillac. Druematerialet herfra bruges både i husets Grand Vin og Vin de Seconde. I andenvinen bruges der typisk 40-45% Merlot, mens førstevinen som regel er tæt på at afspejle sammensætningen på slottets marker.

Mange steder står den omtalt som voluptuous og den direkte oversættelse af det ord er ”vellystig”. Vinen har et feminint udtryk, og den er kendt for sin silkebløde, runde pro, som står i kontrast til andre af Medoc-halvøens mere tanniske og stramme vine. Ofte er den også meget aromatisk, nærmest oral og parfumeret, men ikke pågående. Blot forførende og uden at gå på kompromis med de karakteristiske toner af cigarkasse, blyant og sågar trøfler.

Vinene fra slottet skuffer aldrig, hvad end der er tale om førstevinen eller andenvinen. Andenvinen er typisk en anelse lettere og mere luftig med knap så stor koncentration, men det er stadig en fænomenal vin, også i de årgange, der sædvanligvis omtales som generelt svage i Bordeaux.