Robert Parker 91 point
Wine Enthusiast 93 point
Winespectator 92 point
Gastro ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Jyllandsposten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Spring til produktinformation
1 af 1

Champagne Jean Laurent

Champagne Jean Laurent Blanc de Noirs 37,5CL

SKU: 1157

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
199,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Jean Laurent Blanc de Noirs er lavet udelukkende på mørke druer og leverer præcis det, vi holder så meget af ved en god Blanc de Noirs: masser af frugt, fylde og karakter – men stadig med den friskhed og elegance, der gør, at glasset på mystisk vis bliver tomt alt for hurtigt.

I glasset får du en flot gylden Champagne med en cremet og livlig mousse. Næsen byder på modne æbler, pære og citrus sammen med røde bær og et strejf af brioche og ristede nødder. I munden er den generøs og vinøs med dejlig moden frugt, fin struktur og en frisk syre, der sørger for, at det hele aldrig bliver tungt.

Det er med andre ord ikke en lille, forsigtig aperitif-Champagne. Jean Laurent har både krop og personlighed og fungerer derfor mindst lige så godt ved middagsbordet som før maden. Prøv den til charcuteri, fjerkræ, svampe eller fisk med lidt mere fylde.

En charmerende og dejligt ukompliceret Blanc de Noirs, der smager af væsentligt mere, end prisskiltet antyder.

Hvad du skal drikke den til? I princippet alt, vil vi sige. Men smag og behag. Køb en kasse og prøv dig frem. Du bliver glad!

Anmeldelser

Robert Parker: 91 point

Wine Enthusiast: 93 point

Winespectator: 92 point

Gastro: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Jyllandsposten: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Jyllands-Posten (6/6 stjerner og testens bedste køb):
Kompetent håndværk her, klassisk blanc de noirs-­udtryk. Ren og ekspressiv, god dybde og røget, toastet karakter. Duft af konfiteret kvæde, kalk og cocktail bær. Smagen er intens og vedholdende med dåsefersken og bittermandel i finalen.

Robert Parker (91 point):
Sweet red berries, kirsch, herbs and floral-tinged honey are some of the nuances that flow from the NV Brut Blanc de Noirs. Striking inner perfume complements the expressive fruit in this rich, vinous Champagne. This is a great showing for the Blanc de Noirs.

WineSpectator (92 point):
"A full-bodied, opulent style, this Champagne is also concentrated and smooth. Vanilla and sweet spices add depth to its peach and buttered pastry flavors, as this glides to a lingering finish. For hedonists."

Stephen Tanzer (91/100 point):
"Bright gold. Ripe nectarine and blood orange aromas are complicated bynotes of rhubarb and musky herbs. Supple and spicy in the mouth, offering juicy redcurrant and citrusflavors and a deeper note of bitter peach pit. Packs a serious punch and finishes broad, smooth and long.

Børsen
Røde æbler, moden frugt, let krydderi, fyldig mousse, god længde.

Om producenten Champagne Jean Laurent

Champagne Jean Laurent

Jean Laurents familie har i flere århundreder dyrket druer i den lille landsby Celle-Sur-Ource, der ligger i den sydlige del af Epernay i Champagne. Selv er Jean Laurent den tredje generation, som selv producerer Champagne. Det gør han på bedste økologiske vis og på et niveau som ganske enkelt er uhørt til prisen. Strømmen til vingården får han via egne solfangere. Vanding sker ved genanvendelse af opsamlet regnvand. Nul hokus-pokus i markerne. Og tak for dét!

Jean Laurent tilhører den gruppe af ærekære og detaljeorienterede producenter, som er med i hele processen. Ikke noget med at lege fashionabel Range Rover hygge-producent her. Han er nede i hver en detalje og styrer selv arbejdet på gårdens 39 hektarer, hvor de 30 er beplantet med Pinot Noir og 9 med Chardonnay. De ældste stokke har passeret de 60 somre og har rødderne solidt plantet i den ekstra kalkholdige jord omkring Celle-Sur-Ource.

Jean Laurent er på alle måder til de rene varer. Derfor er hans champagner enten ren Pinot Noir eller ren Chardonnay – i modsætning til mange andre huse, der blander de to druer og også lige kaster noget Pinot Meunier ind i kampen. Han frigiver også sine vintage-udgaver senere end de fleste andre gør ud fra, at han nægter at slippe noget løs, som han ikke føler er drikkeklart.

På trods af at mængderne er relativt små er vi så heldige at kunne tilbyde dig hele Jean Laurents line-up. Blanc de Noirs NV, Demi-Sec og vintage plus Blanc de Blancs NV og vintage. Udover at finde dem her, kan du også støde på dem på flere af Københavns mest populære restauranter, hvor de er et hit blandt både vintjenere og gæster. Og det forstår vi godt. 

Jean Laurents indstilling til tingene skaber en kvalitet, som især Parker og Wine Spectator har fået øjnene op for. Her får du finesse, karakter og balance, som du ellers hurtigt kommer til at betale meget mere for – især hvis der skal stå Champagne på etiketten. For sandheden er jo lidt at der også bliver produceret ganske fin mousserende vin udenfor Champagnes grænser. Men Champagne er bare Champagne. Men de 5.000 producenter i Champagne skal godt nok spænde hjelmen og stå tidligt op for at følge med. Det har Jean Laurent alle dage gjort. Og derfor oplever han en yderst velfortjent succes.

Faktablad
Land: Frankrig
Region: Champagne
Sub region: Côte des Bar
Distrikt: Celles-sur-Ource
Årgang: NV
Drue: Pinot Noir
Vintype: Champagne
Alkohol procent: 12%
Volume: 37,5CL
Kolli størrelse: 6
Kolli type: Karton
Allergener: Indeholder sulfitter
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Champagne Jean Laurent Blanc de Noirs 37,5CL

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • Du får gratis fragt allerede ved 749 kr.

Udvalgte producenter