Château Lagrange 1990

Yderst elegant med små, fine nuancer af blomster, krydderier og en flot mineralitet. Hindbær, blåbær og pebermynte gør sig til på tungen. Tanninerne er elegante, nærmest cremede og intense i den fuldfede vin, som samtidig er virkelig flot balanceret.

Robert Parker
One of this estate’s superstars (only rivaled by the 1986 and 1996), the 1990 Lagrange exhibits sweet toasty oak notes intermixed with jammy blackberries, cassis, licorice, smoke, and underbrush. Full-bodied with lovely melted tannins, an opulent, fleshy mouthfeel, and loads of purity as well as depth, it has reached full maturity, but is capable of lasting another 10-15 years.

Wine Spectator
Blockbuster. Dark ruby color. Intense aromas ofblackberries, currants, cherries and minerals.Full-bodied, very tannic yet velvety in texture.Black licorice and berry character lasts forminutes. Long, chewy finish. A monster

Château Lagrange ligger inden for den prestigefyldte Saint-Julien-appellation. Siden 1855 og den berømte klassifikation af Napoleon d. III har man været klassificeret som 3. Grand Cru Classé. Vingården ligger på venstre bred af den berømte Gironde, i hjertet af Médoc mellem Margaux og Pauillac. Lagrange ligger på to bakketoppe af såkaldt Günzian-grus, hvoraf den ene bakketop er det højeste punkt i Saint Julien AOC. Vingårdens areal og parceller i dag præcis dem, der blev klassificeret i 1855 under Napoleon III.

Tilbage i middelalderen var der to adskilte beboelser på stedet. Den ene var kendt som Pellecahus' ejendom og lå øst for den bæk, der løber gennem området. Den anden lå på en bakke mod vest og var kendt som "Larange de Monteils ædle hus". Disse to godser sluttede sig sammen i 1600-tallet, og så var Lagrange født.

Château Lagrange tilhørte den samme familie i næsten to århundreder. En af dens mere karismatiske personligheder var en vis Charles de Branne de Cours, som styrede godset fra 1712 til 1746. I hjertet af vindyrkningsrevolutionen skulle han og hans rige Bordeaux-familie gøre Lagrange til en af de smukkeste Médoc-ejendomme. Charles de Branne blev efterfulgt af sin søn. Ved sidstnævntes død var det hans nevø, Jean-Baptiste Arbouet de la Bernède, der overtog ejendommen i 1771. Han fortsatte med at udvikle ejendommen og moderniserede en del af faciliteterne. Den imponerende vinifikationskælder går tilbage til denne tid.