Domaine la Soumade Côtes du Rhône 2021
SKU: 6459
ved 1 fl.
- Pris ved 1. stk.
-
149,-
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses

Om vinen
Latterlig god til prisen og giver mindelser om Chateauneuf-du-Pape. Vi taler om 80% Grenache og 20% Syrah fra yngre vinstokke, der er op til 10 år gamle, men som allerede nu leverer varen. Jorden er rig på både kalksten plus ler … og når druematerialet ender i næverne på winemaker Frédéric Roméro kan det kun gå godt.
Vinen har han skruet sammen på ganske traditionel vis i åbne kar og derefter hele 18 måneder på rustfri tank. Inden turen over på flaske gennemgik vinen en meget let filtrering.
Farven er klar rubinrød og kommer med duften af rød og mørk frugt, violer, lakrids, røg og antydningen af tjære. I munden dominerer især tranebær, jordbær og brombær sammen med hvid peber, nellike og vanilje. Klar nu og holder sig på toppen 4-5 år endnu.
Om producenten Domaine la Soumade
Domaine la Soumade
Roméro -familien, som ejer Domaine La Soumade, har dyrket deres marker i Rasteau i mere end 200 år. Familiens overhoved er André Roméro, der om nogen har været bannerfører for den markante kvalitetsforbedring, som Rasteau har høstet roser for de sidste 10 år. Frem til 2008 gik vin fra Rasteau ind under betegnelsen Côtes du Rhône Villages, men efter flere års kamp fik Rasteau deres egen appellation gældende fra 2009-årgangen.
Anerkendelsen kom i hus ikke mindst takket være vinene fra Domaine La Soumade, hvor André Roméro i 1990’erne som en af de absolut første i Rasteau ændrede sin tilgang til vinproduktion. Slut med blot at maksimere udbyttet og blæse på kvaliteten af druerne. Slut med brug af kemikalier, der udpiner jorden. Så hvor mange andre vinbønder fastholdt udbytter på langt over 100 hektoliter pr. hektar, gik André ned til omkring 40 hektoliter og helt ned til 15 fra de ældste vinstokke.
Kvaliteten af vinene fra Domaine La Soumade satte pludselig en helt ny standard for området og fik verdens vinanmeldere til at spærre øjnene op. For her var der pludselig nogle super spændende vine med masser af sydfransk charme og terroir, produceret alene med henblik på kvalitet. Og med tanke på hvor fantastisk vin, der ellers kommer fra Rhône, er det ingen overraskelse, at Rasteau nu også leverer på et tårnhøjt niveau -igangsat af André Roméro.
I dag har André overgivet ansvaret for driften til sønnen Frédéric Roméro og Régis Perrey. Domainet råder over 26 hektar i Rasteau og en enkelt i Gigondas. Druerne er de klassiske Rhône-stjerner Grenache, Syrah og Mourvèdre, som kommer fra stokke der er op til 100 år gamle. Produktionsmetoderne er de helt traditionelle og der modnes enten på ståltank, cement eller de store trætønder demi-muids (600 liter) og foudres (4.000 liter).
Der er faktisk indrettet enkelte ferielejligheder på gården, så der er alle muligheder for at opleve stedets fantastiske charme og forrygende vine. Vi vil dog klart anbefale ikke at diskutere fodbold med André, hvis han skulle være tilstede. Manden er berygtet for at smide folk ud, der ikke omtaler hans yndlingshold Marseille med passende respekt og roser. Det lever vi med. Passion er vejen frem … og uden den, havde manden aldrig trukket Rasteau op til, hvad det er i dag.
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14


Domaine la Soumade Côtes du Rhône 2021
- Pris ved 1. stk.
-
149,- - Pris ved 1. stk.
-
- Salgspris
-
149,-
Hvorfor købe din vin hos FineWines
-
Vores kunder er glade for os: 4,7 ud af 5 stjerner på både Trustpilot og Google
-
En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.
-
Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.
-
De fleste af vores kunder får fri fragt - det kræver kun 750 kr. i kurven.