4.3 point
Babylonstoren Chardonnay 2025
SKU: 10536
ved 1 fl.
- Pris ved 1. stk.
-
299,-
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses
Du er Om vinen
Babylonstoren er i dag et af Sydafrikas mest ikoniske vinhuse. Beliggende ved foden af Simonsberg mellem Franschhoek, Paarl og Stellenbosch forenes historisk vingård, moderne vinmageri og kompromisløs kvalitetsfilosofi. Chardonnay 2025 er et flot eksempel på husets evne til at skabe en vin, hvor fylde, friskhed og elegance går hånd i hånd.
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra udvalgte parceller med skiferholdige jorde, som bidrager med mineralitet og præcision. Druerne presses som hele klaser, hvorefter gæringen indledes i ståltanke, inden størstedelen af mosten overføres til 300 liters franske egetræsfade. Her modner vinen i omkring 10 måneder – 35% på nye fade og resten på brugte – med regelmæssig bâtonnage, som giver ekstra dybde og en silkeblød tekstur.
I glasset står Babylonstoren Chardonnay 2025 med en smuk gylden strågul farve. Duften er intens og nuanceret med noter af citroncreme, moden citrus, gule stenfrugter og friskbagt smørkiks, elegant ledsaget af vanilje, ristede mandler og fine krydderier fra fadlagringen. Smagen er fyldig og cremet med en levende syre, der skaber flot balance og løfter vinens modne frugt. En diskret mineralsk nerve giver energi og en lang, harmonisk afslutning.
Det er en Chardonnay med både karakter og finesse, som passer fremragende til smørstegt fisk, hummer, kammuslinger, cremede pastaretter, svamperisotto, lyst fjerkræ og klassiske saucer som beurre blanc eller sauce béarnaise. Vinen kan nydes allerede nu, men vil udvikle yderligere kompleksitet over de næste fire til seks år.
Alle flasker er håndnummereret.
Anmeldelser
Vivino: 4.3 point
Om producenten Babylonstoren
Babylonstoren
Babylonstoren har over det seneste årti manifisteret sig som en Sydafrikas førende vinproducenter. Men stedets historie går faktisk helt tilbage til 1692 og er en af de bedst bevarede Cape Dutch gårde, der virkelig er et besøg værd, hvis du er på de kanter.
Bag de historiske mure er Babylonstoren en state-of-the-art vingård med topmoderne specialfremstillet udstyr. Produktionen ledes af winemaker Klaas Stoffberg og kældermester Charl Coetzee, som i 2011 kom med første årgang under Babylonstoren-brandet. Her havde man taget over fra Louw-familien, som havde ejet gården og de tilhørende marker fire generationer tilbage. Men hvor Louw solgte deres frugt til de store vinproducenter, valgte Stoffberg og Coetzee at producere selv – med imponerende succes.
De producerer 13 forskellige druesorter på marker omkring Simonsberg op til 600 meter over havets overflade. En større andel af stokkene går et godt stykke tilbage i tiden og leverer frugt af meget høj kvalitet. Stoffberg og Coetzee arbejder både med rustfri ståltanke, store franske egetønder og betonbeholdere alt efter hvilken vin de har gang i. Deres filosofi går i al sin enkelhed ud på at være så tro mod jorden som muligt, så alt foregår med minimal menneskelig indblanding.
Vi har fået fingre i fire af deres vine, som alle er glimrende glas – ikke mindst prisen taget i betragtning. Men det er kun starten. Vi er stensikre på, at vi kommer til at høre meget mere til Babylonstoren i årene, der kommer!
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Babylonstoren Chardonnay 2025
- Pris ved 1. stk.
-
299,- - Pris ved 1. stk.
-
- Salgspris
-
299,-
Hvorfor købe din vin hos FineWines
-
En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.
-
Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.
-
Du får gratis fragt allerede ved 749 kr.