FineWines Perfekte Smagekasse
SKU: SK202621
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses
Smagekasser
Denne smagekasse tager vi med glæde selv ansvaret for.
Vi gav os selv den næsten umulige opgave, at vælge seks favoritter blandt de tusindvis af gode flasker på lageret.
Men hvis vi selv skulle sætte seks flasker på bordet og kalde det den perfekte smagekasse, så er denne et godt bud.
Vi lægger hårdt ud med Krug Grande Cuvée 173ème Édition. Derefter står den på Ridge Monte Bello Chardonnay 2017, inden vi går videre til tre rødvine, der hver især fortæller en meget forskellig historie: moden Château Margaux 1985, BOND Quella 2018 fra Napa Valley og Domaine François Bertheau Bonnes-Mares Grand Cru 2023 fra Bourgogne.
Og når man er kommet så langt, er der næsten kun én rigtig måde at slutte af på: Château d'Yquem 1988.
Champagne, Chardonnay, moden Bordeaux, Napa Cabernet, Grand Cru Bourgogne og moden Sauternes.
Er det verdens perfekte smagekasse? Det må du naturligvis selv afgøre. Men vi lægger hellere end gerne navn til udvælgelsen.
Château d'Yquem 1988 1 FL 96 point
- Robert Parker 96 point
Ved 12 flasker leveres i OWC.
Château d'Yquem har forført vinelskere verden rundt i mere end 400 år. Den legendariske søde vin fra Château d'Yquem er lavet på druer, der er angrebet af ædel råddenskab.
Af alle søde vine i verden findes der én, der overstråler alle i berømmelse. En gylden nektarsød vin fra et slot, der ligger på den højeste bakke i distriktet Sauternes i Bordeaux. Slottet hedder Château d’Yquem og laver den vin, som mange kalder verdens bedste søde vin. Den berømte Sauternes-vin er den eneste vin, der i den officielle Bordeaux-klassifikation fra 1855 blev tildelt højeste klassifikation, 1. cru Classé Supérieur.
Château d'Yquem er lavet udelukkende af fuldt botrytiserede druer, 80% semillon og 20% sauvignon blanc. Udbyttet af frugten er så lavt, at hver vinstok kun producerer det, der svarer til 1 enkelt glas sauternes.
Den har et gemmepotentiale på mere end en menneskealder, og de ældre vine er meget eftertragtede og prissat derefter. Château d'Yquem Sauternes er nemlig en ædelrådsvin. Ædelråd er en svamp, der er meget eftertragtet i vinmarken. Svampen skaber de fineste dessertvine i verden, siges det. En anden berømt ædelrådsklassiker er Tokaji i Ungarn. Ædelråd, på latin botrytis cinerea, kommer af en skimmelsvamp, der angriber druen ved at perforere dens skind. Det bevirker, at druens vandindhold fordamper og giver druen meget koncentreret syre og sukker.
Det giver intense og komplekse søde vine. Præcist hvornår Yquem blev angrebet af ædelråddenskab, står ikke klart, men noget tyder på, at Joséphine de Sauvage vidste, hvad hun havde til hensigt at gøre, da hun dikterede, at man skulle anvende de beskadigede druer til slottets bedste vine.
Château d'Yquem fik i 1855 under Bordeaux-klassifikationen, som det eneste slot i Sauternes, tildelt Premier cru Supérieur-status under Romain-Bertrands ledelse. Familien forblev ejere over flere generationer, også i slutningen af 1800-tallet, da den katastrofale vinpest phylloxera hærgede og ødelagde hele Europas vinmarker, også Château d'Yquem.
Domaine Francois Bertheau Bonnes Mares Grand Cru 2023 1 FL
Bonnes-Mares Grand Cru fra Francois Bertheau. Mandens bedste mark, hvor han fremstiller sin berømte grand cru.
Druerne kommer fra en parcel, i terres rouge, på 0,344 hektar. Denne vin er utrolig kompleks og knap så tilgængelig som hans Les Amouresusses. Tid i kælderen vil belønne den tålmodige. Som ung, har denne godt af en del luft.
I duften møder man pæoner, kirsebær, cassis, ribsblade og rige jordtoner. I munden er vinen medium til fyldig, dyb og struktureret, saftig syre og en lang, mineralsk finish. Bonnes Mares Grand Cru er den mest muskuløse vin i sortimentet, og vil derfor kræve mest tålmodighed.
Hos Domaine Francois Bertheau bliver druerne afstilket, og ligger i temperaturkontrolleret rustfrit stål i to til tre uger, efterfulgt af elevage, hvor ny eg sjældent overstiger 10%.
Winemaker Francois Bertheau har en perfektionistisk og detaljeorienteret tilgang til hans arbejde i kælderen, og det hårde arbejde afspejles i hans vine, som vi synes er blandt Côte de Nuits elite.
BOND Quella 2018 1 FL 98 point
- James Suckling 98 point
- Vinous 97 point
- Jeb Dunnuck 97 point
Frugten til Quella kommer fra en østvendt Napa-skråning, hvor jorden har et højt indhold af vulkansk aske fra de gode gamle dage. Første årgang kom tilbage i 2006 og har fra starten holdt et imponerende højt niveau. Som flere af de andre BOND-vine er vi ude i noget, som blindt minder om den bedste Bordeaux og for Quellas vedkommende kunne tankerne godt ledes hen på toppen af St. Estephe.
Winemaker Cory Empting lader i første omgang mosten hvile på drueskindene i mellem 30 til 40 dage alt efter årgang. Modningen foregår som på både Harlan-vinene og BOND-vinene fortrinsvis på nye franske egefade.
Farven er dyb rubinrød og mindre mørk end de andre BOND-vine. Duften er en super imponerende symfoni af sorte og blå bær, hvide blomster, grøn peber, grafit, ristede kaffebønner, mørk chokolade og lidt vanilje. Smagen kommer med masser af moden rød og mørk frugt og har et lækkert og umiskendeligt mineralsk præg takket være den vulkanske aske.
Blændende… men husk at give den noget luft, hvis du nyder den i sine unge år.
Leveres i original trækasse ved 3 fl.
Château Margaux 1985 1 FL 98 point
- Vinous 98 point
- Robert Parker 95 point
Château Margaux 1985 er en af de mest charmerende og forførende årgange fra dette legendariske slot. Hvor nogle store Bordeaux-årgange imponerer med kraft og tanninstruktur, er 1985 først og fremmest kendt for sin elegance, silkebløde tekstur og en næsten uimodståelig drikkeglæde. Det er en vin, der gennem årtier har begejstret samlere og vinelskere med sin harmoniske og klassiske stil.
Duften er dybt kompleks og bemærkelsesværdigt levende, selv efter mange års udvikling. Lag af sorte ribs, modne kirsebær og blommer smelter sammen med noter af violer, cedertræ, cigaræske, skovbund og fine krydderier. Med lidt tid i glasset dukker yderligere nuancer af trøffel, tørrede blomster og eksotiske krydderier op og tilfører ekstra dybde.
På ganen er Château Margaux 1985 silkeblød og raffineret. De mange års lagring har afrundet tanninerne til en næsten fløjlsagtig tekstur, mens frugten stadig fremstår overraskende frisk og levende. Smagen udfolder sig med lag af mørke bær, tobak, læder og minerale undertoner, før den afsluttes i en lang, elegant og nuanceret eftersmag.
Det særlige ved 1985 er dens balance. Vinen har altid været tilgængelig og charmerende, men har samtidig haft den kompleksitet og struktur, som kendetegner de største vine fra Margaux. I dag befinder den sig på et vidunderligt stadie, hvor modenhed, finesse og vitalitet mødes i perfekt harmoni.
Château Margaux 1985 er klassisk Bordeaux i sin mest elegante form. En vin med ynde, dybde og aristokratisk finesse, hvor hver eneste slurk vidner om storheden fra et af verdens mest berømte vinslotte. En tidløs vinoplevelse, der fortsat demonstrerer, hvorfor Château Margaux er blandt vinverdenens absolutte ikoner.
Ridge Vineyards Monte Bello Chardonnay 2017 1 FL 95 point
- Vinous 95 point
2017 blev en markant anderledes årgang i Californien end de tørre år, der gik forud. En særdeles våd vinter bragte næsten rekordstore mængder regn til Santa Cruz Mountains og fyldte vandreserverne i Monte Bellos porøse kalkstensundergrund. Foråret var køligt, mens sommeren bød på perioder med varme, og en intens hedebølge omkring Labor Day satte den sidste fart på modningen. På Monte Bellos højtliggende marker kunne Chardonnay-druerne samtidig bevare den syre og friskhed, som er helt afgørende for vinens balance.
Til Monte Bello Chardonnay 2017 udvalgte Ridge druerne fra en enkelt parcel på Rousten Ranch – en af de højtliggende dele af Monte Bello-ejendommen. Druerne blev høstet den 30. august ved moderate 23,2˚ Brix og gav en færdig vin på 14,2% alkohol. Efter presning af hele klaser blev mosten spontangæret og siden lagret hele 20 måneder på amerikanske egetræsfade, hvoraf blot 8% var nye. Vinen gennemgik naturlig malolaktisk gæring og blev aftappet uden filtrering – helt i tråd med Ridges filosofi om så lidt indgriben som muligt.
Resultatet er en af de klassiske, strukturerede udgaver af Monte Bello Chardonnay. Ridge beskrev selv vinen ved frigivelsen med aromaer af pære, ananas, våde sten og kaprifolie efterfulgt af moden pære, stor fylde og en lang, kompleks og mineralsk afslutning. Samtidig fremhævede man den faste syre og vurderede, at vinen ville udvikle sig langsomt over de følgende 15 år.
Antonio Galloni fra Vinous kvitterede med 95 point og fremhævede vinens viskøse tekstur, kandiserede citron, marcipan, tørrede blomster og kamille samt dens imponerende dybde. Han beskrev 2017 som en usædvanligt poleret og cremet udgave af Monte Bello Chardonnay.
Og netop derfor er denne Cellar Release direkte fra Ridge særlig interessant. Efter knap et årti på flaske har 2017 fået den modning, som Ridge oprindeligt byggede vinen til, samtidig med at årgangens markante syre og mineralitet giver den potentiale til mange yderligere år i kælderen. Det er stor californisk Chardonnay med en stil, der snarere leder tankerne mod klassisk hvid Bourgogne end mod den traditionelle, solmodne californiske Chardonnay-stil.
På Monte Bello arbejdede Draper derfor intensivt med at forstå de enkelte parcellers særpræg. Kombinationen af stor højde, kølige nætter og den usædvanlige kalkstensrige undergrund gør Monte Bello til et af Californiens mest særprægede terroirs. Kun de bedste Chardonnay-parceller udvælges til Monte Bello Chardonnay, mens de øvrige indgår i Ridges Estate Chardonnay.
I dag regnes Ridge Vineyards blandt Californiens helt store historiske producenter, og Monte Bello er for længst blevet en referencevin på verdensplan. Chardonnay-versionen produceres i langt mindre mængder end den berømte Cabernet-baserede Monte Bello og er samtidig en af de mest lagringsværdige Chardonnay-vine i Californien.
Med 2017 Cellar Release får man den sjældne mulighed for at opleve vinen med næsten ti års udvikling på flaske – og med perfekt proveniens direkte fra Ridges egne kældre.
Krug Grande Cuvée 173ème Édition 1 FL 95 point
- Vinous 95 point
- Robert Parker 94 point
- James Suckling 97 point
Krug Grande Cuvée 173ème Édition er indbegrebet af husets filosofi: at skabe den mest generøse champagne hvert eneste år - uafhængigt af årets udfordringer. En ægte symfoni af smag, kompleksitet og elegance.
Skabt omkring 2017-høsten og komponeret af 150 vine fra 13 forskellige årgange (2001–2017).
Blend:
44% Pinot Noir · 34% Chardonnay · 22% Meunier, hvor 31% er reservevine fra Krugs bibliotek, der tilføjer dybde og struktur.
Dosage: 4 g/L
Modnet i mindst 7 år i Krugs kældre inden degorgering.
Smagsnoter:
Intens gyldengul farve. Duften byder på brioche, stenfrugt, vanilje og ristet toast.
Smagen er rig og cremet med noter af fersken i sirup, moden citrus og pinjekerne, afsluttet af en frisk og livlig citrussyre, der efterlader en elegant længde.
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

FineWines Perfekte Smagekasse
- Pris ved 1. stk.
-
20,995,- - Pris ved 1. stk.
-
27,375,- - Salgspris
-
20,995,-