Spring til produktinformation
1 af 1

Angeline

Angeline Pinot Noir, California 2023

SKU: 9764

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
179,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Angeline Pinot Noir 2023 er endnu en vinder fra Californien. Blød og charmerende frugt, til den helt rigtige pris. Druerne kommer fra udvalgte kølige områder i Californien, hvor den lange modningsperiode bevarer druens elegante frugtprofil.

Til 2023-årgangen er druerne høstet fra marker i bl.a. Mendocino, Monterey og Santa Barbara, hvor forskelle i klima og jordbund tilfører kompleksitet. Efter gæring på rustfri ståltanke er en del af vinen lagret på franske egetræsfade for at runde tanninerne af og give et strejf af krydderi. Denne kombination af frugtbevarelse og diskret fadbrug giver en ren og harmonisk stil.

I glasset møder man en levende rubinrød farve og duft af modne jordbær, kirsebær og et hint af viol. Smagen er silkeblød med rød frugt i centrum, suppleret af subtile noter af vanilje og let ristet krydderi. Den friske syre og fine struktur gør vinen oplagt til grillet laks, kylling eller blot et glas i godt selskab.

Om producenten Angeline

Angeline

Manden bag Angeline Winery er ingen ringere end en af Californiens helt store vin-entreprenører Courtney Benham. Manden har gennem tiden søsat en hel håndfuld af vin-brands alle med stor succes. Eksempelvis genoplivede han et af Californiens helt store navne – Martin Ray - der havde været inaktivt siden 1972. Men Benham købte brandet og gik all in på at give Martin Ray en ny storhedstid, hvilket man må sige, han er lykkedes med.

I 1990 fik han tanken om at skabe langt bedre hverdagsvine fra Californien. Projektet blev til Angeline Winery, hvor han har fået samlet et stærkt hold og skabt tætte relationer til vinbønder, som han ved producerer på det rette høje niveau. 

Vinene fra Angeline produceres på Benhams egen super moderne facilitet, som også står for Martin Ray vinene. Bæredygtighed står meget højt på dagsordenen, så der er fuld fokus på solenergi, genanvendelighed og vandforbrug. 

Angeline kommer både med røde og hvide hverdagsvine på et imponerende niveau. Konceptet er enkeltdrue-vine, men hvor druerne ofte kommer fra flere forskellige steder i Californien og derfor bidrager med noget forskelligt – intensitet, elegance, blødhed, aroma og smag. De sidste 10 år er det Bill Batchelor, der er winemaker hos Angeline. Man må sige at han er lykkedes med at føre Benhams vision ud i livet på bedste vis. Det er vitterligt hverdagsvine på et nyt og sjovere niveau.

Faktablad
Land: USA
Region: Californien
Årgang: 2023
Drue: Pinot Noir
Vintype: Rødvin
Volume: 75CL
Kolli størrelse: 12
Kolli type: PAP
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Angeline Pinot Noir, California 2023

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • De fleste af vores kunder får fri fragt - det kræver kun 750 kr. i kurven.

Udvalgte producenter