Riesling Kassen – 6 flasker
SKU: SK1001
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses
Om Smagekasser
Riesling viser her sin diversitet med seks vine fra flere forskellige lande. Alle disse vine er i den tørre friske stil med masser af blomster og liv.
Riesling står altid rank og lækker med høj syre. Det er en drue, der er kendt for mange stilarter, da den både kan producere tørre og ekstremt søde vine samt alt ind i mellem. Denne kasse indeholder kun tørre vine.
Riesling druen er mest udbredt på grænsen mellem Tyskland og Frankrig, hvor den yder optimalt i det kølige klima i bjeregnene. Denne kasse indeholder et par tyske eksemplarer, samt vine fra Frankrig og et par oversøiske kollegaer. Alle steder viser druen sin karakter, udtrykt gennem det lokale terroir.
Og med en smagekasse får du altså chancen for at prøve vine, du måske ikke selv ville have valgt, og udvider dermed din vinhorisont. Vi har sammensat alle kasser med stor omhu, så du får en oplevelse, der både er lærerig og lækker. Det er en fantastisk måde at lære om nye vinområder og smagsprofiler.
Og uanset om du er ny til vin eller en erfaren vinsmager, har vi en smagekasse, der passer godt til dig, hvor du får mulighed for at udforske spændende og nøje udvalgte vine fra både velkendte og mindre kendte druesorter, regioner, lande og producenter.
Og måske bedst af alt: hver flaske i en smagekasse får du til mindste kassepris – så det er både en velsmagende og økonomisk god deal.
Watervale Riesling 2022 1 FL 92 point
- Winefront 92 point
En sand crowdpleaser i ordets bedste betydning! For det er mere end svært ikke at falde for vinens store charme. Navnet siger egentlig det hele. Her er der smæk for skillingen dog uden at nogen kommer til skade – tværtimod.
Shiraz-druerne kommer fra en enkelt mark i McLaren Vale og har fået noget nær ideelle vækstbetingelser. Farven er som ventet helt mørk og op fra glasset stiger brombær, blommer, blåbær, lakrids og vanilje. Smagen er som navnet antyder i den kraftige ende og kommer med mørke bær, chokolade, figner, lakrids, cassis, tobak og vanilje. En lille antydning af sødme til sidst, som svinger fint med syren.
Regn med brede smil prydet af blå tænder hele bordet rundt. Og husk at have et par flasker i baghånden. De har det med at blive drukket hurtigt.
Jyllandsposten 92P
Rå urkraft på flaske; frugten er dyb, ødsel og voldsomt intens, men vinen forbliver forunderlig velstruktureret og frisk. Pakket med sorte oliven, peber og brombær, sød røg, pibetobak og tetræolie. Længden er imponerende, tanninerne skal tygges.
Den førende australske vinanmelder James Halliday anser Arakoon Wines for at være blandt de absolut bedste i McLaren Vale … og der ved de ellers godt, hvordan man laver blændende vin. Det er alle vine med dybde og kraft – præget af McLaren Vales solrige klima og terroir. Men balancen og charmen er altid tilstede, så det ikke løber løbsk i ren kanonild. Samtidig giver Arakoon dig ufattelig meget vin for pengene, så det er svært ikke at holde uendelig meget af dem. Det har vores kunder så også gjort, lige fra første dag vi havde Arakoons vine hjemme.
Stilen er en anelse anderledes end man sædvanligvis oplever i South Australia, hvor McLaren Vale har hjemme. Arakoon arbejder nemlig med lidt andre former for fade end ny amerikansk eg, som de andre anvender nærmest pr. automatik. Hos Arakoon sværger man mere til fransk eg i kombination med ældre tønder for at lade frugten komme mere til udtryk. Samtidig kører man også med nogle mere eksperimenterende blends, hvor andre producenter i McLaren Vale er mere traditionelle i deres udvalg.
Der er i det hele taget noget rock’n roll over Arakoon, som er alt andet end forfinet og poleret. Man har modet til løbende at kaste sig ud i nye projekter og producere mange forskellige små batches, som derefter blandes i jagten på noget helt særligt.
Et sted, hvor der dog ikke eksperimenteres er i markerne. Der samarbejdes ene og alene med vindyrkere, der fokuserer på kvalitet frem for kvantitet og som behandler naturen med største respekt. For selvom processer, modning og blending også har noget at skulle have sagt, er det primært i vinmarkerne at vinen skabes.
Vinene fra Arakoon kommer allerbedst til sin ret sammen med mad – det påpeger de i hvert fald selv. Men vi vil nu tilføje, at det også går helt fint at nyde dem uden. Og med den kvalitet til den pris er det svært at lade være.
Weingut Hiedler Langenloiser Riesling Urgestein 2022 1 FL ★★★★★
- Jyllandsposten ★★★★★
- Falstaff 92 point
Knasende sprød og frisk Riesling fra nogle af de fantastiske marker nord for den historiske by Langenlois – midtpunktet i vinregionen Kamptal. De stejle marker kræver håndhøstning, hvilket skete sidst i september. Alle klaser blev afstilket inden presning og svovl holder Weingut Hiedler langt væk. Derefter fik mosten lov til at slappe af og udvikle sig på ståltanke.
Fra glasset hvirvler det op med mirabelle, citron, nektariner og grønne teblade i smuk forening. Smagen bevæger sig over i ferskner, mandariner og citroner holdt sammen af en frisk syre og en let salt mineralitet. Der er flere grunde til at mange af verdens førende sommeliers er store fans af riesling. Her er en af dem.
Svær at holde nallerne fra nu, men klarer snildt 3-5 år i reolen.
Robert Parker
From terraced vineyards planted with own massal selections on crystalline soils, Hiedler's 2020 Langenloiser Kamptal Riesling Urgestein opens with a clear, bright and pretty complex bouquet of crushed stones intertwined with intense but fine and elegant aromas of white fruits, flowers and a dash of fresh lemon juice. Aged on the lees for six months, this is a lush, refined, textural and perfectly balanced Riesling with intense and sustainable fruit and fine grip on the finish. Nothing aggressive here, but it has a long and structured finish with stimulating phenols and bitters. 12.5% alcohol. Tasted at Schloss Gobelsburg in June 2021.
Det er ikke uden grund, at Hiedler er på kortet hos Michelin-restauranter både i København og i udlandet. For Kellermeister Ludwig Hiedler og resten af hans familie fra østrigske Kamptal producerer noget af det mest interessante og elegante vin, vi længe har smagt.
Hovedvægten ligger på Riesling og Grüner Veltliner – både enkeltmark og blandinger – høstet på de stejle skråninger, markerne primært ligger på. Og her ligger en del af hemmeligheden – den helt unikke sandede og stenede jord med højt indhold af kalk og kvarts. Vinstokkene stortrives her og du kan klart smage mineraliteten fra jorden i vinene… og det smager ganske enkelt fantastisk! Samtidig får druerne virkelig lov til at udfolde deres karakteristika i stedet for at havne i masseproduktionens kedelige og ensartede snit.
En anden del af historien er netop det historiske. Familien Hiedler har dyrket vin i Kamptal siden 1856 – altså før amerikanerne gik i krig mod hinanden. Familiens første mark var Thal, som den i dag er i fuld vigør med stokke der er op til 80 år gamle. Generation efter generation har plejet og udbygget markerne plus forfinet produktionsmetoderne dog med største respekt for både jorden og frugten. Eksempelvis høstes der altid i hånden, der presses med lavest mulige tryk og brug af svovl efter presning er bandlyst – det hele for at skabe et så ægte og unikt udtryk som muligt.
Siden 1980 har det været fjerde generation med Ludwig Hiedler i spidsen, som styrer tingene … med god hjælp fra femte generation. Sammen har de formået at løfte Hiedler til nye højder, hvilket har fået vinanmeldere verden over til at klappe i næverne og uddele fine ratings. Du får virkelig noget for pengene her – fantastisk smag, originalitet, renhed og historie.
Hvis du er på de kanter, så kig ind forbi. Åbningstider og meget mere finder du på www.hiedler.at. Hils fra os!
Friedrich Becker 'Laisser Faire' Riesling 2019 1 FL
Super cool Riesling, hvor wine maker Friedrich Becker lader naturen gå sin gang i forbindelse med vinificeringen. Med andre ord lader man gæringen fortsætte indtil at den stopper af sig selv. Lidt en chance at tage, da man aldrig helt ved, hvor meget alkohol der produceres eller hvor meget restsukker, der er tilbage. Men Becker får det til at spille max.
Druerne kommer fra de bedste Riesling-marker nær Schweigen, hvor jorden er ekstra rig på kalksten. Gæringen foregik på store 2.400 liters fade og stoppede naturligt med 15g restsukker, men fremstår på ingen måde sød – nærmere halvtør og intens.
Den gyldne farve åbner for duften af især lime, grape, fersken, mirabelle og strejf af vildtgæret belgisk øl. Smagen har et klart mineralsk islæt og lader duftens frugtrige noter komme frit til udtryk. En anderledes Riesling … og en spændende en af slagsen!
Den anerkendte vinguide Gault Millau har fire år i træk placeret Friedrich Beckers vin som den bedste i Tyskland. Så det er vin i absolut verdensklasse som far og søn (Friedrich og Friedrich Jr) skruer sammen syd for Pfalz på grænsen til Alsace. Især deres Pinot Noir … eller rettere Spätburgunder … bliver igen og igen sammenlignet med de bedste røde Bourgogner, hvilket siger ikke så lidt. Eksempelvis er Beckers røde vine blevet kaldt Tysklands svar på Clos de Vougeot, hvilket vi forstår til fulde. Men Beckers Rieslings ligger også helt i top og tør noget mere end mange andre producenters.
Mod og oprør mod vanens magt ligger dybt i Friedrich Becker. Da han i 1973 overtog godset fra sin far, stoppede han med at sælge druer til det lokale samarbejde og begyndte at tappe og sælge sine egne vine. Han var også en af de første tyske producenter, der begyndte at bruge barriques til modning af Pinot.
Beckers marker ved Schweigen i det allerdybeste Pfalz er placeret på tværs af den tysk-franske grænse. Faktisk har Becker 80 % af sine marker på Alsace-siden af grænsen. Jorden på alle marker er karakteriseret ved at være ekstra rig på kalksten, hvilket er med til at give vinene en fornem mineralitet. Samtidig arbejdes der løbende på at holde udbytterne nede med henblik på at maksimere kvaliteten af druematerialet. Spätburgunder og Riesling fylder klart mest på markerne, men Becker har også fundet plads til Pinot Gris, Pinot Blanc, Gewürztraminer og Silvaner.
Vi er super glade for at kunne præsentere en meget bred vifte af Beckers portefølje. Den viser med al tydelighed, hvor utroligt meget godt Tyskland har at byde på vinmæssigt. Så snyd dig ikke for nye oplevelser langt udover det sædvanlige.
Gutzler Riesling Gutswein 2023 1 FL
Blændende Riesling med dybde og krop. Gerhard og Michael Gutzler bruger her foudres til modningen – altså meget store egetønder, der rummer flere tusinde liter vin. Her ligger vinen med lang tids kontakt på de fine gærrester – en praksis som de bedste tyske huse praktiserer nu.
På grund af den store volumen og fordi samme foudre anvendes i mange år (de koster kassen…) så tager vinen ikke på samme måde smag af træet, som det sker med nye barriques på typisk 225 liter. Med andre ord kommer frugten frit til orde her … og det gør bestemt ikke noget!
Duften er en imponerende symfoni af røget williamspære, fermenteret hvid asparges, tørret limefrugt og lette strejf af petroleum. Den intense smag spiller på samme noter og kommer med en pirrende syre, der har en underliggende let saltet mineralitet. Alt klapper her.
Gutzler er stadig lidt et insider’s tip, men nok ikke meget længere. For kvaliteten ligger år efter år på et skyhøjt niveau og det er ikke uden grund, at Gerhard Gutzler blandt andet er blevet hædret med titlen Red Wine Maker Of The Year i Tyskland. Hans Riesling-vine hiver med rette også topanmeldelser hjem i en lind strøm og der er på alle måder grund til at lette på hatten her … især når man også kigger på priserne. Topvin til yderst fornuftige penge!
Familien Gutzler har i mange generationer haft hjemme midt i det kalkstensprægede og bakkede Wonnegau i Rheinhessen. Indtil 1985, hvor Gerhard Gutzler tog over fra sin far, havde familien dyrket meget andet end vin. Men Gerhards passion for vinen gjorde, at al kærlighed og samtlige ressourcer blev målrettet vinproduktionen. Med tiden er der også blevet bygget et topmoderne produktionsanlæg, selvom det er i marken at forskellene skabes … hvilket Gerhard Gutzler ikke forsømmer en lejlighed til at understrege.
I dag arbejder Gerhard tæt sammen med sønnen Michael, der i en ung alder har vist sig at have arvet farens talenter … and then some. I skøn forening styrer far og søn de godt 13 ha med udgangspunkt i topmarker som Brunnenhäuschen og Morstein ved Westhofen og ikke mindst den legendariske Liebfrauenstift Kirchenstück lige midt i domkirkebyen Worms. Godt at vide, at vi i mange år frem kan glæde os til fremragende vine fra Gutzler. Så er det bare hvor længe de får lov til at bevæge sig lidt under radaren.
Lucien Albrecht Riesling Réserve 2022 1 FL 90 point
- Wine Spirits 90 point
Riesling bliver dyrket over det meste af verden, men nogle af de absolut bedste resultater kommer fra Alsace, hvor man har dyrket druen siden 1400-tallet. Albrecht startede op i 1425, så familien har kun små 600 års erfaring med Riesling, men gør det fremragende alligevel.
2021-udgaven er en tør, rank og yderst forfriskende vin med en indbydende duft af citrus, limesaft og grønne æbler. Smagen domineres af æbler, pærer og citrus, der ledsages af tropisk frugt og strejf af kalksten.
Nyd den nu eller læg den roligt hen, da Riesling er en af de druetyper med længst levetid. Selv 100 år gamle Riesling-vine kan stadig være en nydelse at drikke. Men nyd den selv i stedet for at lade den gå i arv.
Har du set filmen Somm: Into the Bottle? Så ved du at vinene fra Alsace har en meget stor plads i hjerterne hos mange af verdens førende sommeliers. De falder alle for renheden. Kompleksiteten. Elegancen. Historien.
Vinene fra Lucien Albrecht er ingen undtagelse. Albrechts historie går helt tilbage til 1425, hvor Romanus Albrecht grundlagde vingården … mens Erik af Pommern var dansk konge. Gennem tiden har Albrecht stået bag mange af de fremskridt og innovative tiltag, der har været med til at skabe regionens fornemme ry. Albrecht er eksempelvis en af de tre grundlæggere af Crémant d’Alsace.
Albrecht skaber vin bl.a. fra flere hundreder år gamle Grand Cru marker – heriblandt Pfingstberg, Spiegel og Ollwiller. Druerne er især Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris, som håndplukkes og presses i hele klaser. Lagring sker på rustfri ståltanke eller egetønder alt efter, hvilken drue og stil der arbejdes med.
Har du aldrig været i Alsace, så sæt det meget højt på listen. Det er et af verdens smukkeste vinområder og fyldt med blændende Michelin-restauranter. Tager du derned, er der alle muligheder for at smage vinene fra Albrecht. Det kan du læse meget mere om på lucien-albrecht.com.
Lenhardt Riesling Trocken 2023 1 FL 90+ point
- Robert Parker 90+ point
I princippet Lenhardts basis-Riesling, men langt over hvad mange andre Riesling-producenter har på øverste hylde. Men det fortæller bare, at Lenhardt-familiens har en hel del at have de høje ambitioner i.
Druerne kommer fra over 50 år gamle stokke, som høstes i hånden. Efter presning og fermentering lader Winemaker Christian Lenhardt vinen modne på kæmpe egetønder, som rummer hele 3.000 liter. Ud kommer en frisk vin og mineralsk vin, der klart bærer præg af Mosels skiferholdige jord.
Stik snuden i glasset og mød duften af fersken, æble, citrus, muskat og en anelse flint. Smagen gentager mange af duftens noter og er på samme tid frisk og rund. Virkelig et blændende glas Riesling til de penge!
Der er blevet dyrket vin i tyske Mosel siden romertiden, men det er som om, at området har fået en renaissance de sidste 20 år takket være større fokus på kvalitet frem for kvantitet. Yngre kræfter med nye idéer er kommet til … og i dét billede står søskendeparret Christian og Eva Lenhardt lysende klart. Efter at de satte sig for nærmest at genoplive familiens vingård er der godt nok sket ting og sager. Første årgang kom i 2017 og siden da har hver årgang brilleret og tiltrukket sig vinanmeldernes opmærksomhed.
Passionen for vin har de ikke fra fremmede. Deres oldeforældre var de første vindyrkere i familien og dem som grundlagde husets to marker på henholdsvis Blattenberg og Zellerberg. Men hvor de følgende generationer blev i Mosel rejste Christian og Eva rundt i verden og sugede ny viden til sig – blandt andet i Bordeaux, Portugal og New Zealand. Og det er den lærdom, som har givet Lenhardt det store løft.
Lenhardt arbejder primært med Riesling, som er den absolut mest dominerende hvide drue i Mosel. Det skyldes i høj grad at det er en af de få sorter, som trives i ekstremt skiferholdig jord på meget stejle skråninger. Netop de stejle skråninger gør, at alt arbejde i markerne – også høsten – er nødt til at foregå manuelt. Ikke at det er et problem. Man har aldrig været vant til andet i Mosel.
Riesling fra Lenhardt kommer både som blend af begge marker, enkeltmark og traditionen tro som Kabinett, Spätlese og Auslese. Derudover tryller Lenhardt også med Rivaner (Müller-Thurgau) og Weissburgunder (Pinot Blanc) men i forholdsvis beskedne mængder.
Vi har pænt meget optur over at have fået øjnene op for Lenhardts vine, som udover at være en fortrinlig oplevelse også er med til at sætte endnu mere strøm til Mosel. Det bliver ekstremt spændende at følge søskendeparret de kommende år og se, hvad de mere har i ærmerne. Deres start har i hvert fald været intet mindre end forrygende.
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14


Riesling Kassen – 6 flasker
- Vejledende
-
795,- - Vejledende
-
1.004,- - Salgspris
-
795,-
Hvorfor købe din vin hos FineWines
-
Fri fragt
Bestil før X vi sender pakker inden Y hver dag.
-
Guarantee heading
Welcome to our store.
-
Guarantee heading
Welcome to our store.
-
Guarantee heading
Welcome to our store.
Featured collection
-
Eksempel på produkt titelSælger:SælgerEksempel på produkt titel
- Vejledende
-
795,- - Vejledende
-
1.004,- - Salgspris
-
795,-
-
Eksempel på produkt titelSælger:SælgerEksempel på produkt titel
- Vejledende
-
795,- - Vejledende
-
1.004,- - Salgspris
-
795,-
-
Eksempel på produkt titelSælger:SælgerEksempel på produkt titel
- Vejledende
-
795,- - Vejledende
-
1.004,- - Salgspris
-
795,-
-
Eksempel på produkt titelSælger:SælgerEksempel på produkt titel
- Vejledende
-
795,- - Vejledende
-
1.004,- - Salgspris
-
795,-