Spar 23%
Spar 23%
Spring til produktinformation
1 af 1

Smagekasser

Malthes Julekasse

SKU: JUL2025-3

Kassens pris
2.995,-
Kassens værdi   3.912,-
Fragt beregnes ved kassen.
Om Smagekasser

4 flasker vin, som er perfekt tilpasset din juleaften. Naturligvis er champagnen, hvidvinen og rødvinen i denne kasse fra magnumflasker, da jeg aldrig selv ville servere andet til mine gæster.

Jeg starter aftenen med en flot, kompleks champagne fra en af områdets klassiske topproducenter – denne flaske endda med lidt alder.

Den første røde er fra Chanzy i Bourgogne og er til dem, der foretrækker en lettere vin med fin syre til julebordet. Os andre, der godt kan lide lidt mere fylde, tyngde og intensitet, får en magnumflaske Châteauneuf-du-Pape fra Domaine Pegau, der er min favoritproducent.

Skal I have risalamande eller en anden dejlig dessert, så har jeg fundet en Sauternes frem fra øverste hylde i kælderen. Château Rieussec vil med sikkerhed få smilet frem rundt om hele bordet.

Champagne Louis Roederer Brut Collection 242 Magnum 1 FL 94 point
  • James Suckling 94 point
  • Wine Enthusiast 94 point
  • Robert Parker 92 point

Champagne Louis Roederer Collection 242 markerer et skifte fra husets tidligere non-vintage champagner til en ny serie, der fejrer bæredygtighed og terroir. Navnet "242" refererer til det 242. høstår i Louis Roederers historie, hvilket understreger champagnehusets lange arv og ekspertise.

Denne champagne er en blanding af druer fra årgang 2017 kombineret med reservevine fra husets unikke Réserve Perpétuelle (et solera-lignende system etableret i 2012) samt udvalgte fade. Blandingen består af 42% Chardonnay, 36% Pinot Noir og 22% Meunier, hvilket giver en perfekt balance mellem friskhed, kompleksitet og frugtighed.

En del af vinen er gæret på egetræsfade, hvilket tilfører subtile lag af krydderi og dybde, mens husets bæredygtige tilgang sikrer, at terroirets naturlige karakter træder tydeligt frem. Efter flaskegæringen modner Collection 242 i kældrene i mindst fire år, hvilket sikrer en blød mousse og en elegant, vedvarende smag.

I glasset fremstår vinen med en smuk gylden farve og fine, vedvarende bobler. Duften byder på noter af citrus, pære, hvide blomster og et strejf af ristede mandler. Smagen er fyldig og balanceret med en frisk mineralitet og en lang, silkeblød afslutning. Collection 242 passer perfekt som aperitif eller til retter som skaldyr, lyst kød og milde oste.

Domaine Chanzy Montagny 1er Cru 2023 Magnum 1 FL

En klassisk hvid Bourgogne fra Côte Chalonnaise, skabt på 100 % Chardonnay fra nøje udvalgte Premier Cru-parceller. Vinen er lagret 16 måneder – heraf 12 måneder på egetræsfade – hvilket giver en perfekt balance mellem friskhed og kompleksitet.

I glasset fremstår den klar og gylden med en elegant viskositet. Duften er intens og indbydende med noter af ananas, hvid fersken og citrus, smukt afrundet af florale strejf og et diskret præg af vanilje og ristede mandler fra fadet. Smagen er harmonisk og fyldig med cremet tekstur, livlig mineralitet og en lang, elegant afslutning med citrus og et strejf af hasselnød.

Perfekt til fisk og skaldyr, fjerkræ i cremede saucer eller milde oste som Comté. Serveres ved 10–12 °C. Drikkeklar nu, men kan udvikle yderligere kompleksitet frem til 2030.

En vin, der kombinerer Bourgognes klassiske finesse med en moderne friskhed – ideel til både gastronomiske oplevelser og hyggelige stunder.

Domaine du Pegau Chateauneuf du Pape Cuvée Réservée 2017 Magnum 1 FL 95 point
  • Robert Parker 95 point
  • Jeb Dunnuck 95 point

Fantastisk årgang af Pegaus mest kendte Cuvée, som efterhånden har noget af en fanskare. Réservée er en blend af intet mindre end 13 forskellige druesorter – dog klart domineret af 80% Grenache.

Laurence Féraud kører samme forløb her som med topvinen Da Capo … klaserne presses hele, fermentering på cementbeholdere uden tilsætning af gær … og endelig 2 års modning på brugte egefade.

Op fra glasset hvirvler brombær, mørke blommer, sort te, sort peber plus frisk rosmarin og timian. Giv den lidt tid … så melder læder og sandeltræ sig også på banen. Smagen kommer med masser af power og finesse … mørk frugt, nellike, hvid peber og rosmarinen plus timianen fra duften.

Vi vil nødigt lyde blaserte … men det er faktisk på alle måder big time value for money. Bliver bare bedre de næste 5 år og holder sig på øverste trin de næste 20-25 år.

Château Rieussec Sauternes (Premier Grand Cru Classé) 2010 1 FL 95-96 point
  • James Suckling 95-96 point
  • Wine Enthusiast 94-96 point
  • Vinous 93 point

Château Rieussec 1er Cru, en af de mest berømte vine i Sauternes og en sand konge blandt søde vine, præsenterer sig med en dyb og strålende gylden farve, der næsten skinner i glasset. Duften er overdådig og indbydende med komplekse aromaer af honning, ristede mandler og moden ananas, der kombinerer sig til en harmonisk og intens bouquet.

Når vinen rammer ganen, åbner den op med lag af tropiske frugtnoter som mango, papaya og frisk mandarin. Der udvikler sig hurtigt en dyb og fyldig smag, der er præget af en raffineret sødme og en forførende, næsten cremet tekstur, som glider silkeblødt hen over tungen. I centrum af smagen finder man en perfekt balance mellem sødme og friskhed, hvor en let syre sørger for, at vinen føles elegant snarere end tung.

Den afsluttende eftersmag er langvarig og intens med nuancer af honningindsmurte, solmodne frugter, der bliver hængende og nærmest kærtegner ganen. Château Rieussec 1er Cru er en kompleks og charmerende vin, der er skabt til at blive nydt langsomt og helst sammen med delikate desserter eller blot som en luksuriøs afslutning på et godt måltid.

Faktablad
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Malthes Julekasse