Oregon Chardonnay Kassen – 6 flasker
SKU: SK1029
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses
Om Smagekasser
Chardonnay er det næste store fra Oregon. Vi har vænnet os til, at pinot noir er med i verdenstoppen, men nu kommer de kølige balancerede chardonnay vine altså også. Det er ikke smøret California-Chardonnay - de er slankere og med højere syre.
Oregon har tiltrukket kendte vinmagere fra de bedste steder i Frankrig - og med god grund. De klimatiske betingelser byder på næsten det samme som derhjemme. Den største forskel er muligheden for at eksperimentere med jordbund og beplantninger.
De seks flasker i denne asse byder ind med vine, der har scoret på den anden side af 95 point, hvilket du skal på Premier Cru niveau for at finde i Bourgogne. Det er bare med at komme med på vognen med Chardonnay fra Oregon nu, inden det stikker helt af.
Så med en smagekasse får du altså chancen for at prøve vine, du måske ikke selv ville have valgt, og udvider dermed din vinhorisont. Vi har sammensat alle kasser med stor omhu, så du får en oplevelse, der både er lærerig og lækker. Det er en fantastisk måde at lære om nye vinområder og smagsprofiler.
Og uanset om du er ny til vin eller en erfaren vinsmager, har vi en smagekasse, der passer godt til dig, hvor du får mulighed for at udforske spændende og nøje udvalgte vine fra både velkendte og mindre kendte druesorter, regioner, lande og producenter.
Og måske bedst af alt: hver flaske i en smagekasse får du til mindste kassepris – så det er både en velsmagende og økonomisk god deal.
Walter Scott Anne Chardonnay 2021 1 FL 95+ point
- Robert Parker 95+ point
Pragt-Chardonnay udelukkende på druer fra Eola-Amity Hills området – nærmere bestemt markerne X Novo, Justice og Seven Springs. Vi er ude i en klassisk Walter Scott sag, hvor mineralitet, flint og røg er fremtrædende elementer.
Efter endt fermentering lader winemaker Ken Pahlow vinen modne 12 måneder på franske egefade, hvoraf 45% er nye. Herefter følger 4 måneder på ståltank inden det er tid til flaskepåfyldning. Ud kommer en vin, der er klar til fest allerede nu, hvis du giver den godt med luft. Og ingen tvivl om at den minimum har et strålende årti foran sig.
Den strågule farve åbner op for duften af citron, grønne og gule æbler, østersskal, flint og røg. Den friske smag lader især citrus, æbler, salt og røg komme frit til orde på bedst tænkelige vis. Seriøst godt håndværk og vores varmeste anbefaling.
Tan Fruit Sophie's Vineyard Chardonnay 2021 1 FL 93 point
- Robert Parker 93 point
2021 Tan Fruit Chardonnay Sophie's Vineyard er en udsøgt hvidvin, der stammer fra Sophie's Vineyard, beliggende i den berømte vinregion Willamette Valley i Oregon, USA. Denne vin fremhæver vinproducentens ekspertise og de unikke kvaliteter ved Sophie's Vineyard, hvilket gør den til et fremragende valg for både vinentusiaster og kendere.
Denne Chardonnay har en indbydende og kompleks aroma, der byder på noter af friske citrusfrugter, grønne æbler og en antydning af tropiske frugter som ananas. Smagen er rig og fyldig med en fremragende balance mellem frugt og syre. Der er subtile undertoner af vanilje og lette krydderier, som stammer fra omhyggelig lagring på franske egetræsfade. Denne lagring tilføjer også en fløjlsblød tekstur og en lang, vedvarende finish.
Druerne til 2021 Tan Fruit Chardonnay Sophie's Vineyard er håndplukkede og nøje udvalgt for at sikre den højeste kvalitet. Vinificeringen er udført med stor præcision og omhu, hvor mosten gennemgår en kontrolleret gæring ved lave temperaturer for at bevare de delikate aromaer og smagsnuancer. Efter gæringen modnes vinen i franske egetræsfade, hvilket giver den dybde og kompleksitet.
Sophie's Vineyard nyder godt af Willamette Valleys unikke mikroklima og varierede jordbund, som skaber ideelle betingelser for dyrkning af Chardonnay-druer. Vinstokkene drager fordel af kølige nattemperaturer og varme dage, hvilket resulterer i druer med en perfekt balance mellem syre og sukker. Den bæredygtige dyrkningspraksis i Sophie's Vineyard sikrer, at vinstokkene trives og producerer druer af højeste kvalitet år efter år.
2021 Tan Fruit Chardonnay Sophie's Vineyard er en alsidig vin, der kan nydes alene eller sammen med mad. Den er en fremragende ledsager til skaldyr, grillede fisk, fjerkræ og cremede pastaretter. For at opnå den bedste smagsoplevelse anbefales det at servere vinen ved en temperatur på omkring 10-12 grader.
Morgen Long Willamette Valley Chardonnay 2021 1 FL 93-95 point
- Robert Parker 93-95 point
- Jeb Dunnuck 93 point
Husets entry level Chardonnay og super meget værdi for pengene. Winemaker Seth Morgen Long blander her Chardonnay-kloner fra syv forskellige marker alle beliggende i Willamette Valley, som Morgen Long altid holder sig indenfor. Frugten kommer både fra ældre og nyere stokke, så det er virkelig et bredt indtryk, du får her.
Al frugt håndplukkes og frugten fra hver mark bliver fermenteret for sig, for derefter at modne 12 måneder på en blanding af nye og brugte egefade. Herefter sker blandingen af de syv marker på ståltank, hvor der modnes yderligere 6 måneder.
Ud kommer en imponerende vin, der byder på duften af citron, lime, abrikos, ingefær, sort te, våde sten og let røg. Smagen kommer med en fin friskhed og dybde, hvor en flot flintet mineralitet overtager mod slutningen. Virkelig vellavet!
Arterberry Maresh Chardonnay Maresh Vineyard 2021 1 FL 96 point
- Robert Parker 96 point
Arterberry Maresh i Oregon fokuserer primært på Pinot Noir, men wine maker Jim Maresh skruer også nogle få ganske formidable Chardonnay-vine sammen. Hans stil kredser om renhed, friskhed, præcision og så lidt menneskelig indblanding som muligt. Derfor er det vine med et lidt andet udtryk end de tilsvarende fra eksempelvis Napa Valley, der har mere smør, fedme og fad.
Duften kredser især om citron og appelsin men også grape og anelser af pære træder frem. I smagen går citron igen sammen med orangeskal, blomsternoter og krydderier. Vinen har bestemt tyngde, men syren holder den i perfekt balance.
Du kan snildt nyde den nu, men der er klart potentiale for yderligere udvikling.
Cristom Chardonnay, Eola-Amity Hills 2021 1 FL 91 point
- Robert Parker 91 point
- James Suckling 93 point
Cristom Chardonnay 2020 er en skøn hvidvin fra Cristom Vineyards i Willamette Valley, Oregon. Den præsenterer sig med en strågul farve og en elegant bouquet, der omfatter aromaer af citrusfrugter, såsom citron og grapefrugt, samt subtile nuancer af grønne æbler og en let smøragtig karakter.
På ganen byder vinen på en frisk og livlig smagsprofil med smag af citron, grønne æbler og en smule pære. Der er også lette toner af ristet eg og vanilje, der tilføjer dybde og kompleksitet. Vinen har en velafbalanceret struktur med en medium fylde og en livlig syre, der bidrager til en lang, ren eftersmag.
Cristom Chardonnay 2021 serveres bedst ved 10-12°C og er ideel som ledsager til retter som grillet fisk, skaldyr eller kylling i cremede saucer.
Tan Fruit 'Cuvee Tan Fruit' Chardonnay 2021 1 FL 97 point
- Robert Parker 97 point
- Jyllandsposten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Topklasse Chardonnay men i en anden langt mere let og elegant stil end den klassiske, tunge smørfede udgave. I denne cuvée blander winemaker Jim Maresh frugt fra fire forskellige steder lokationer – Dundee Hills, Eola-Amity Hills, Yamhill-Carlton og Chehalem Mountains, hvor de to første tegner sig for den største andel.
Denne Cuvée kommer nogle få måneder tidligere på flaske end de andre i serien. Men sådan er det med Tan Fruit. Jim Maresh har befriet sig selv for regler, hvilket bliver udnyttet max. Resultatet af denne cuvée er bestemt også med til at understrege, hvor fantastisk et projekt Tan Fruit er.
Op fra glasset stiger en imponerende duft af ferskner, blomster, nybagt tærtedej, tændstik og lette strejf af røg fra stearinlys. Smagen kommer med en rigtig fin dybde og fylde uden på noget tidspunkt at virke tung. Frugten og den fantastiske mineralitet spiller klart hovedrollerne i dette pragtværk, der med al tydelighed viser, hvad Chardonnay også kan være.
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14


Oregon Chardonnay Kassen – 6 flasker
- Pris ved 1. stk.
-
2.495,- - Pris ved 1. stk.
-
3.074,- - Salgspris
-
2.495,-
Hvorfor købe din vin hos FineWines
-
Fri fragt
Bestil før X vi sender pakker inden Y hver dag.
-
Guarantee heading
Welcome to our store.
-
Guarantee heading
Welcome to our store.
-
Guarantee heading
Welcome to our store.