Spar 10%
Spar 11%
Spring til produktinformation
1 af 1

Smagekasser

James Suckling 100 point Smagekasse

SKU: SK202622

Kassens pris
13,495,-
Kassens værdi   15,094,-
Fragt beregnes ved kassen.
Smagekasser

600 point fordelt på seks flasker topvin. Det er svært at forbedre gennemsnittet...

James Suckling smager rigtig meget vin. At få 100 point er stadig forbeholdt de flasker, hvor han mener, at alt sidder præcis som det skal.

Vi har samlet seks af dem i denne suveræne smagekasse.

Italien åbner ballet med hhv. Petrolo Galatrona 2022 og Casanova di Neri Tenuta Nuova 2010. Bordeaux kommer med to årgange, der allerede har skrevet sig ind i historien: Cos d'Estournel 2009 og Pontet-Canet 2010. Fra Californien får du legendariske Ridge Monte Bello 2021, og Champagne runder smukt af med Louis Roederer Cristal 2008.

Det er en kasse med både forskellige lande, druer og udtryk - men heldigvis uden den store variation i karakterbogen...

Suckling siger 100 point - vi er meget enige!

Brunello di Montalcino Tenuta Nuova 2010 1 FL 100 point
  • Robert Parker 100 point
  • James Suckling 100 point
  • Vivino 4.6 point

Her er vinen, der hvert eneste år ligger i toppen, når diverse anmeldere skal beskrive Brunello di Montalcino.

En enkeltmarksvin, som Giacomo Neri skabte, da han for mange år siden købte et sted i S. Angelo in Colle, hvor ingen nogensinde har forsøgt sig før med vin. Giacomo troede på dette her enormt stenede sted med et helt unikt mikroklima og kaldte stedet Tenuta Nuova,

Siden første årgang 1993 blev præsenteret, har denne vins status og berømmelse kun gået en vej, og det er op. Den har modtaget de fleste tænkelige priser. Nogle har klaget over ny eg, hvilket var tilfældet indtil for ca. 10 år siden, hvor Giovanni Neri, Giacomos ældste søn, tog over i mark og kælder.

Det har betydet, at Tenuta Nuova i dag er en vin, hvor toner af ny eg er blevet afløst af elegance, balance og lækker frugt. Giovanni Neri er simpelthen et geni i marken, og han vil tage Casanova di Neri til nye højder.

Château Pontet-Canet 2010 1 FL 100 point
  • Robert Parker 100 point
  • James Suckling 100 point

Ligesom et barn har en vin to forældre: en far - terroiret - og en mor - årgangen. Den vil bære præg af begge, men frem for alt skal den være sin egen.

Vinstokkens cyklus begyndte en smule forsinket i årgang 2010. Derefter forårsagede ustadigt vejr under blomstringen en vis løsnæring af druerne, hvilket reducerede antallet af bær, især i vores ældre Merlot-parceller. Dog dominerede sol og tørke frem til høsten og varslede en fremragende årgang.

Farven er dyb karmin med næsten sorte nuancer. Duften er yderst kompleks og levende med dominerende aromaer af viol, brombær, ribs og kirsebær.
I munden fremstår vinen med en rank struktur og imponerende længde. Strålende frugt, udsøgt friskhed, en silkeblød fylde og aristokratiske tanniner definerer denne bredt anerkendte årgang. Elegant, smidig og yndefuld efterlader den et varigt minde om ren nydelse.

Uden tvivl den fineste Pontet-Canet i moderne tid - og den første årgang certificeret 100 % økologisk og biodynamisk!

Champagne Louis Roederer Cristal 2008 Gaveæske 1 FL 100 point
  • Wine Enthusiast 100 point
  • Jeb Dunnuck 100 point
  • James Suckling 100 point
  • Vinous 98+ point
  • Robert Parker 98 point

Cristal 2008 er en exceptionel årgang fra Louis Roederer, der fortsætter husets tradition for at fremstille champagne af verdensklasse.

Som en af de mest eftertragtede cuvéer, fremstilles Cristal kun i de allerbedste årgange, hvor forholdene i vinmarkerne er ideelle for at skabe den kvalitet, der er synonym med denne ikoniske champagne. Årgang 2008 betragtes som en af de bedste i Champagne-regionen i de senere år, og Cristal 2008 er derfor et fremragende eksempel på Roederers ekspertise og dedikation til perfektion.

Cristal 2008 er sammensat af en klassisk blanding af 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay, hvilket giver vinen en enestående balance mellem styrke og elegance. Druerne stammer fra udvalgte Grand Cru-markeder, primært fra områder som Montagne de Reims og Côte des Blancs, hvor jorden er rig på kalksten. Denne terroir giver champagnen sin markante mineralske karakter og fine kompleksitet.

Vinen gennemgår en lang og omhyggelig vinificering, og den modner i hele 7 år på sin gærcelle i kældrene hos Louis Roederer. Denne langvarige lagring er med til at udvikle de komplekse smagsnuancer og den fine, vedvarende mousse, der er kendetegnende for Cristal. Efter degorgering får vinen yderligere 6 måneder på flaske, hvilket bidrager til en perfekt harmoni.

Cristal 2008 er en champagne, der kombinerer elegance med kraft. I duften mødes man af komplekse aromaer af citrusfrugter, grønne æbler, hvid blomster og et diskret strejf af ristede nødder. På ganen er vinen exceptionelt struktureret, med en livlig friskhed, en ren mineralitet og en smidig tekstur. Smagen afsluttes med en lang og fløjlsblød eftersmag, der er både frugtig, krydret og elegant.

Cristal 2008 har et imponerende lagringspotentiale og vil med tiden udvikle endnu større kompleksitet, hvilket gør den til en fantastisk investering for samlere og champagneentusiaster.

Denne årgang er en sand fornøjelse at drikke nu, men vil kun blive bedre med alderen, og den er derfor perfekt til særlige lejligheder eller som et samlerobjekt, der vil blive mere værdifuldt år for år.

Ridge Vineyards Monte Bello 2021 1 FL 100 point
  • James Suckling 100 point
  • Robert Parker 96 point
  • Vinous 97 point
  • Jeb Dunnuck 96 point
  • Winespectator 95 point
  • Decanter 98 point
  • Owen Bargreen 99 point

Fast inventar på listen over vine, man bør smage, inden man rykker videre til næste liv.

Og med meget god grund. For Ridge Monte Bello er vitterligt en oplevelse af de helt store og har været det siden 1962, da første årgang blev sat på bordet. Men allerede tilbage i 1886 blev der dyrket vin på Monte Bello Vineyards i Santa Cruz Mountains. Dog var der lige en forbudstid, der greb ind på et tidspunkt, men det er heldigvis længe siden nu.

Vi er ude i en Bordeaux blend, hvor godt tre fjerdedele udgøres af Cabernet Sauvignon og resten kommer fra Merlot, Petit Verdot og Cabernet Franc - med Merlot som største bidragsyder. Winemaker Eric Baugher anvender her 100% nye, lufttørrede egefade til modningen, som løber i hele 17 måneder. Ud kommer en legendarisk vin, som har en elegance som få og holder sig nede på 13,7% alkohol. Så ikke nogen knytnæve lige i fjæset her.

Farven er ovre i den mørke rubinrøde afdeling og byder på en fantastisk duft af modne blommer, brombær, espresso, sorte trøfler, anis, knuste sten og træ fra fadene. Smagen er kraftfuld og fyldig men holdt i en fuldendt balance. Den mørke frugt træder tydelig frem og får smukt selskab af mange af duftens andre noter.

Endnu meget ung, men nemt at smage, at her er noget helt særligt i vente!

Leveres i original trækasse ved 3 flasker.

 

Château Cos d'Estournel 2009 1 FL 100 point
  • Robert Parker 100 point
  • Jeb Dunnuck 100 point
  • James Suckling 100 point

Château Cos d'Estournel 2009 er en ikonisk rødvin fra Saint-Estèphe i Bordeaux, klassificeret som 2. Cru i 1855-klassifikationen. Årgangen 2009 er kendt for sine optimale vejrforhold, hvilket har resulteret i en vin med stor modenhed, koncentration og balance.

Vinen har en dyb, mørk rubinrød farve. Duften er intens og forførende med noter af solbær, modne blommer, lakrids, cedertræ og eksotiske krydderier. Smagen er fyldig og fløjlsblød med en imponerende dybde og struktur. De silkebløde tanniner giver en fornem balance, mens eftersmagen er lang og vedholdende med elementer af mørk chokolade og ristede kaffebønner.

Château Cos d'Estournel 2009 er en vin med et enormt lagringspotentiale og kan nydes nu eller udvikle sig yderligere over de kommende årtier.

En klassisk og stor årgang, der demonstrerer husets karakteristiske kraft og elegance.

Petrolo Galatrona 2022 1 FL 100 point
  • James Suckling 100 point
  • Robert Parker 97 point
  • Vinous 94 point

Petrolo Galatrona 2022 er en ikonisk vin fra Toscana, fremstillet udelukkende på Merlot fra husets historiske enkeltmark i Val d’Arno di Sopra. Vinen balancerer intensitet med finesse og er kendt for at udtrykke Merlots fyldige dybde i en næsten bordeaux'sk struktur - men med den varme, energi og umiddelbare charme, som kun Toscana kan give.

Vinmarken “Galatrona” ligger på højder med stenet, lerholdig jord rig på skifer og kalk, hvilket giver druer med koncentration, friskhed og naturlig balance. Høstes i hånden i små parceller, når modenheden er optimal. Efter afstilkning og naturlig gæring i betontanke gennemgår vinen en skånsom maceration og lagres derefter i franske barriques, hvoraf en stor andel er nye, i cirka 18 måneder.

I glasset viser Galatrona 2022 en tæt, mørk rubinrød farve og en aromatisk kompleksitet, der spænder fra mørke brombær og sorte kirsebær til violer, grafit og subtile krydderier fra fadet. Smagen er kraftfuld og dyb, men samtidig kontrolleret, båret af silkebløde tanniner, levende syre og en mineralsk kerne, der giver vinen en fornem energi. Finishen er lang og præcis med elegante noter af mokka, cedertræ og moden frugt.

En stor vin med langtidsholdbart format - både imponerende i sin ungdom og værd at gemme.

Faktablad
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

James Suckling 100 point Smagekasse