Californisk Pinot Noir Kassen - 6 flasker
SKU: SK1034
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses
Om Smagekasser
Californien kan med sine mange underregioner byde ind med pinot noir i et væld af varianter. Denne kasse åbner op for et smagsunivers af moden pinot noir rødvin, fra de mest interessante områder i Californien. Disse vine er blandt vores største favoritter i sortimentet.
Så med en smagekasse får du altså chancen for at prøve vine, du måske ikke selv ville have valgt, og udvider dermed din vinhorisont. Vi har sammensat alle kasserne med stor omhu, så du får en oplevelse, der både er lærerig og lækker. Det er en fantastisk måde at lære om nye vinområder og smagsprofiler.
Uanset om du er ny til vin eller en erfaren vinsmager, har vi en smagekasse, der passer godt til dig, hvor du får mulighed for at udforske spændende og nøje udvalgte vine fra både velkendte og mindre kendte druesorter, regioner, lande og producenter.
Og måske bedst af alt: hver flaske i en smagekasse får du til mindste kassepris – så det er både en velsmagende og økonomisk god deal.
Martin Ray Pinot Noir 2022 1 FL 92+ point
- Robert Parker 92+ point
- James Suckling 93 point
Martin Ray Pinot Noir 2022 er en elegant og velafbalanceret vin, der udtrykker druens klassiske karakter. Den har en medium rubinrød farve og en indbydende aroma af røde bær som kirsebær og hindbær, suppleret af subtile noter af krydderier, skovbund og let ristet eg.
Smagen er blød og saftig med en fin struktur, hvor frugtige nuancer af jordbær og tranebær møder hints af vanilje og et strejf af kryddernellike. Den afrundes med en frisk syre og silkebløde tanniner, der giver en harmonisk og vedvarende eftersmag.
En alsidig Pinot Noir, der egner sig godt til både lettere retter og mere komplekse smagskombinationer.
Failla Olivet Ranch Pinot Noir 2021 1 FL 94 point
- Vinous 94 point
Tag på en rejse med denne 2021 Pinot Noir fra Olivet Ranch, beliggende i det maleriske Russian River Valley. Vinen har medium krop og er fyldt med mørke bær-aciditet, som overrasker med sin dybde og krydrede noter, hvilket giver en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.
Olivet Ranch, plejet af Ehren Jordan siden 2010, har etableret sig som en sand perle med sin karakter, kvalitet og charme. Den biodynamiske dyrkning af vingården sikrer ikke kun et bæredygtigt miljø, men også en unik terroir, der skinner igennem i hver flaske.
2021-årgangen bød på en heldigvis begivenhedsløs sæson, hvilket skabte optimale betingelser for druernes udvikling. Den varme, men moderate vækstsæson resulterede i en vin med stor tannin-modenhed og lav alkohol, samt en frisk syre og livlig parfume, der definerer denne klassiske årgang.
Ehren Jordan, en sand mester i sit felt, har med årtiers erfaring fra nogle af verdens mest anerkendte vinregioner skabt en vin, der taler til stedets unikke karakter og årgangens essens. Med en passion for håndværk og en minimalistisk tilgang til vinfremstilling lader han naturen være den sande guide for hver flaske.
Dyk ned i vores 2021 Pinot Noir fra Olivet Ranch og oplev en vin, der forener tradition og innovation i en smagsoplevelse af uovertruffen kvalitet.
Chanin Santa Rita Hills Pinot Noir 2021 1 FL 95 point
- Robert Parker 95 point
- Børsen ★★★★★★
Super køb og genvejen til winemaker Gavin Chanins vidt berømmede magi. Santa Rita Hills er Chanins entry-level Pinot Noir med druer fra flere af de bedste vinmarker i Santa Barbara County. Man fornemmer klart Chanins elegante og lette stil, hvor frugten virkelig får lov til at komme til orde. Hvis der skal en reference på denne....ja, så skal du bare tænke Chambolle-Musigny.
Chanin foretrækker at høste frugten en anelse tidligere end de fleste andre i Californien. På den måde får hans vine en lidt lettere og mere elegant klang – meget i retning af Bourgogne men med en anelse mere varme.
Stik snuden i glasset og bliv mødt med duften af røde kirsebær, hindbær, tranebær, jordbær, kanel, friske blomster og krydderier. Smagen gentager på bedste vis duftens friske, røde frugt sammen med lette krydderier og en fin mineralitet. En særdeles indbydende vin skabt til at blive nydt ung og let afkølet.
Calera Pinot Noir 2022 1 FL 90 point
- Robert Parker 90 point
- Vinous 91 point
Du finder ikke bedre californisk Pinot Noir til de penge. Caleras Pinot Noir entry-level ligger bare imponerende højt. 2022 årgangen er åben og fyldt med moden frugt.
Druerne har winemaker Mike Waller fået fra en håndfuld af de bedste marker i Central Coast, der byder på ideelle forhold for dyrkning af Pinot Noir. Efter fermenteringen valgte han, at lade vinen modne 11 måneder på franske egefade, hvoraf 10% var helt nye.
I duften finder du kirsebær, jordbær og hindbær sammen med noter af violer og skovbund.
Smagen gentager den røde frugt på bedste vis og kommer også med tørrede krydderier og strejf af vanilje. Silkeblød og lang finish, som gør det svært at slippe glasset.
Rivers-Marie Sonoma Coast Pinot Noir 2021 1 FL 94 point
- Vinous 94 point
- Jeb Dunnuck 93 point
Blændende enkeltmark-Pinot fra winemaker Thomas Brown River, der er en af de mest efterspurgte konsulenter blandt vinproducenterne i Californien.
Rivers-Marie har gennem flere år opkøbt mere og mere af Riddle Vineyard, og nu har de for første gang lavet denne fantastiske enkeltmarksvin fra denne vingård. Det er de i den grad lykkes rigtig godt med. Vinen emmer af elegance og aromatisk finesse, samtidig har den masser af frugt og struktur.
Det er en tætpakket vin med den helt rette syrebalance. De velsmagende komponenter kommer op i finishen, hvor du kan smage lakrids og gruset jord med blomstret topnoter. Denne fantastiske Pinot har lagret på 100% franske egetræsfade hvoraf 25-35% er nye.
Belle Glos Balade Pinot Noir 2023 1 FL 94 point
- Wine Enthusiast 94 point
Balade 2023 er en Pinot Noir med attitude og elegance. Hvert år udvælger Joe Wagner det bedste område, til at levere druerne og holde den høje velkendte kvalitet. I år kommer druerne fra udvalgte vinmarker i Santa Lucia Highlands.
Balade betyder ”vandring” på fransk, og navnet refererer til Joe Wagners ambition om at finde det terroir, der altid leverer mest finesse og intensitet. Denne årgang er bredt rost som en af de bedste Balade-versioner nogensinde, og formår at balancere dybde og elegance på et imponerende niveau.
Druerne er 100 % Pinot Noir og høstes manuelt fra enkeltmarkssites tæt på Stillehavets kølende brise. Joe Wagner afstilker alle klaser inden fermentering og anvender en lagring på 12 måneder i franske egefade, hvor omkring 60 % er helt nye. Denne tilgang kombinerer kraft og præcision – med støtte fra fad, men stadig med stram frugt og balance i centrum.
Farven er dyb violet-rød. Næsen åbner med intense aromaer af brombær, kirsebær og mørke blommer, balanceret af violer, kaprifolie og strejf af konditor-cherry‑cola og vaniljekrydderi fra fadene. Smagen er rund og cremet, med klare toner af sort frugt, vild mint, peber og en saftig syrebue, der fører til en lang og vaniljesød finish. Syren er skarp uden at virke aggressiv, og tanninerne er fine og polerede – resultatet bliver en kraftfuld, men alligevel elegant udgave af kyst‑Pinot Noir.
Det her er ren charme på flaske - ganske som i alle de andre årgange fra Joe!
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14


Californisk Pinot Noir Kassen - 6 flasker
- Pris ved 1. stk.
-
1.895,- - Pris ved 1. stk.
-
2.344,- - Salgspris
-
1.895,-
Hvorfor købe din vin hos FineWines
-
Fri fragt
Bestil før X vi sender pakker inden Y hver dag.
-
Guarantee heading
Welcome to our store.
-
Guarantee heading
Welcome to our store.
-
Guarantee heading
Welcome to our store.