Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande 1989

Vinous
The 1989 Pichon-Longueville Comtesse de Lalande is a wonderful Pauillac. Served in tandem in Pichon Baron, I don't think it has quite the same class…but it's close. Certainly, stylistically, they are very different. Slightly more high-toned, with layers of black cherries and cassis fruit. Iodine and pressed violets seep through with aeration. Very composed, the Merlot adds a soupçon of opulence. The palate is medium-bodied, again high-toned with mulberry and blueberry fruit and a dab of salted licorice. The finish seems to indicate some Petit Verdot wanting a say in matters. It's just delicious from start to finish. Tasted at the 1989 dinner at Piccolino in London.

Robert Parker
Approaching full maturity, Pichon-Lalande’s1989 has a deep ruby/plum color with some lightening at the edge. The nose offers sweet plums and creme de cassis intermixed with vanilla and graphite. The wine is lush, medium to full-bodied, and layered with texture, low acidity, sweet tannin, and the hallmark purity and elegance this estate routinely produces. Some tannins remain, but this wine has reached its plateau of maturity, where it should remain for another 10-15 years. Anticipated maturity: Now-2017. Last tasted, 5/02.

Jeb Dunnuck
A beautifully mature, evolved, complex and graceful wine, the 1989 Château Pichon-Longueville Comtesse De Lalande is still ruby-hued, with just light bricking at the edges. The aromatics are classic Pauillac, with ample mature red and black fruits as well as lead pencil, cedary herbs, forest floor, and spicy, leathery nuances. Medium-bodied, soft, and elegant on the palate, it's in a great spot today. I don't see it getting any better, but it certainly has another decade of prime drinking.

Da Baron Joseph de Pichon Longueville 1850 lå på sit dødsleje, 90 år gammel og efter næsten 70 år i spidsen for slottet, delte han sit vinslot i fem dele, en til hver af sine fem børn som et resultat af Napoleons arvelov. Siden det blev grundlagt i 1689, havde det været én ejendom, men i årene umiddelbart efter Baronens død, valgte børnene at splitte ejendommen. De tre døtres del blev til Pichon Longueville Comtesse og de to brødres blev til Pichon Longueville Baron.

Pichon Longueville Comtesse blev drevet af Virginie Pichon Longueville, og det var hendes ægteskab med greve Henri de Lalande, der føjede ”de Lalande” til navnet. Det var også Virginie, der byggede slottet allerede i 1841, hvor hun ejede land midt mellem Château Latours vinmarker. Sammen med resten af Bordeaux fik slottet et opsving med 1855-klassifikationen, hvor slottet fik status som 2. Cru.

Pichon Comtesse blev i familien indtil 1925, hvor en ny familie, Miaihe, købte det. I deres tid, særligt under direktion af Madame May-Elaine de Lencquesaing, blev det løftet til storhed gennem omfattende renoveringer. Hun overtog i 1978 og flyttede tilbage på slottet, hvor ingen havde boet siden 1881, da Virginie døde. En anden af hendes utrolige bedrifter var forøgelsen af vinmarksarealet fra 40 ha til over 80 ha, og slottets ”Grand Vin” fik de magiske 100 point af Robert Parker i 1982 under hendes direktion, og som resultat af hendes ihærdighed.

I 2007 solgte Madame May-Elaine de Lencquesaing slottet til familien Rouzaud, som blandt andet også ejer Louis Roederer. Igen blev der investeret kraftigt i en spritny 3-etagers kælder, og der blev indkøbt adskillige nye tanke, så hver parcel kan vinificeres separat.

Sammensætningen i markerne blev desuden ændret, hvilket har været en markant forandring. Tidligere udgjorde Merlot ca. 35% af beplantningerne, ret usædvanligt i Pauillac, og den nye sammensætning er mere klassisk for appellationen med mere Cabernet Sauvignon (65%) og derudover 25% Merlot, 7% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot.

Pichon Comtesse har 102 hektar vinmarker i en privilegeret beliggenhed, et stenkast fra Gironde-mundingen, i den sydlige del af Pauillac-appellationen. Bestående af mere end 100 vinmarker, giver Pichon Comtesse sin ære til stjernedruesorten Médoc, Cabernet-Sauvignon, sammen med de andre symbolske Bordeaux-varianter: Merlot, samt Cabernet franc og Petit Verdot.

Vinmarkerne ligger på dybe grusjorde tæt på Gironde og med Château Latour som direkte nabo. Interessant nok ejer slottet også 11 ha i St Julien, som slottet af historiske årsager må vinificere som Pauillac. Druematerialet herfra bruges både i husets Grand Vin og Vin de Seconde. I andenvinen bruges der typisk 40-45% Merlot, mens førstevinen som regel er tæt på at afspejle sammensætningen på slottets marker.

Mange steder står den omtalt som voluptuous og den direkte oversættelse af det ord er ”vellystig”. Vinen har et feminint udtryk, og den er kendt for sin silkebløde, runde pro, som står i kontrast til andre af Medoc-halvøens mere tanniske og stramme vine. Ofte er den også meget aromatisk, nærmest oral og parfumeret, men ikke pågående. Blot forførende og uden at gå på kompromis med de karakteristiske toner af cigarkasse, blyant og sågar trøfler.

Vinene fra slottet skuffer aldrig, hvad end der er tale om førstevinen eller andenvinen. Andenvinen er typisk en anelse lettere og mere luftig med knap så stor koncentration, men det er stadig en fænomenal vin, også i de årgange, der sædvanligvis omtales som generelt svage i Bordeaux.