
Domaine Saint-Damien
Domaine Saint-Damien hører til blandt de mest interessante producenter i Gigondas i det sydlige Rhône. Familien Saurel har dyrket vin her siden 1821, og i dag står femte generation, Romain Saurel, i spidsen for det traditionsrige vinhus.
Med usædvanligt gamle vinstokke, økologisk dyrkning og en klassisk tilgang til vinfremstilling, skaber familien Gigondas med dybde, krydderi og masser af karakter.
Det er autentisk Rhône, hvor kvaliteten stadig står i et særdeles fornuftigt forhold til prisen.
-
Domaine Saint-Damien Gigondas Vieilles Vignes 2023Domaine Saint-Damien
199,- - Pris ved 1. stk.
-
249,- - Pris ved 1. stk.
-
- Salgspris
-
249,-
BEDSTE PRIS ved 6 fl.
Pris ved 1. stk.
- Pris ved 1. stk.
-
249,- - Pris ved 1. stk.
-
- Salgspris
-
249,-
SKARP PRIS
BEDSTE PRIS ved 6 fl.
199,- 6Tilføj til kurv -
Domaine Saint-Damien Gigondas Les Souteyrades 2020 MagnumDomaine Saint-Damien
- Pris ved 1. stk.
-
799,- - Pris ved 1. stk.
-
- Salgspris
-
799,-
PRIS
ved 1 fl.
1Tilføj til kurv -
- Pris ved 1. stk.
-
449,- - Pris ved 1. stk.
-
- Salgspris
-
449,-
PRIS
ved 1 fl.
1Tilføj til kurv TILBUD
Domaine Saint-Damien
Historien om Domaine Saint-Damien begynder i 1821, hvor familien Saurel allerede dyrkede jorden omkring Gigondas. Siden er arbejdet gået i arv gennem fem generationer, og i 2015 overtog Romain Saurel ansvaret for domainet efter sin far, Joël.
Vinhuset fik sit nuværende navn i 1979 som en hyldest til et gammelt kapel viet til helgenen Saint Damien, der tidligere lå i området.
I dag råder familien over cirka 22 hektar vinmarker, hvoraf 12 hektar ligger i Gigondas. De resterende marker findes i Côtes du Rhône, blandt andet i Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu.
Domaine Saint-Damien har gennem årene opbygget et ry som en af de producenter, der virkelig har været med til at sætte Gigondas på vinkortet. Og det er ikke svært at forstå hvorfor.
Gamle vinstokke og økologisk vindyrkning
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved Domaine Saint-Damien er alderen på vinstokkene.
I Gigondas er gennemsnitsalderen over 70 år, og enkelte parceller rummer vinstokke, der har passeret 100 år. Det er et usædvanligt godt udgangspunkt for at skabe vine med koncentration, dybde og kompleksitet.
Grenache er den dominerende drue og suppleres blandt andet af Mourvèdre og Syrah. Kombinationen giver vine med moden mørk frugt, peber, lakrids, tørrede urter og den karakteristiske krydrede profil, som har gjort det sydlige Rhône berømt.
Familien har i mange år arbejdet med respekt for naturen, og Domaine Saint-Damien har været certificeret økologisk siden 2012.
I kælderen holdes fast i traditionelle metoder, hvor vinene får tid til at udvikle sig, og hvor fadlagringen ikke skal overdøve den enkelte marks karakter. Resultatet er klassiske Rhône-vine med både generøsitet, struktur og et flot lagringspotentiale.
Gigondas fra øverste hylde
Domaine Saint-Damien producerer flere forskellige Gigondas-vine, der hver især viser en særlig side af appellationen.
Blandt de mest kendte er Gigondas Vieilles Vignes, La Louisiane og Les Souteyrades, mens Cuvée Clovis Saurel er en hyldest til en tidligere generation af familien.
La Louisiane er blandt husets mest eftertragtede vine og et glimrende eksempel på, hvad gamle Grenache-vinstokke i Gigondas kan levere. Her finder man den koncentration og krydrede dybde, som kendetegner stor vin fra sydrhone, men også friskhed og balance til at holde det hele fornemt på plads.
Gigondas bliver ofte sammenlignet med sin berømte nabo Châteauneuf-du-Pape. Men de bedste producenter i Gigondas har for længst bevist, at området sagtens kan stå på egne ben.
Domaine Saint-Damien er et af de bedste argumenter. Gamle vinstokke, mere end 200 års familiehistorie og vine, der smager af præcis det sted, de kommer fra.
Og heldigvis er priserne endnu ikke fulgt helt med kvaliteten...