Spar 19%
Spring til produktinformation
1 af 1

Smagekasser

Californien Chardonnay Premium Kassen – 6 flasker

SKU: SK1016

Kassens pris
3.895,-
Kassens værdi   4.795,-
Fragt beregnes ved kassen.
Om Smagekasser

De bedste producenter fra de bedste underområder i Californien - så er det stor chardonnay! Disse vine kommer primært fra kystnære områder, hvor frugten modner langsomt og skaber smagsintensitet. Disse vine regnes, for rette, blandt de bedste hvidvine i verden.

Californiens bedste chardonnayvine kan både findes nord og syd for San Francisco. Russian River Valley byder måske på den største kompleksitet, men Napa Valley på de mest intense udtryk af druen. I denne kasse kommer vi godt rundt i Californien og møder nogle af de bedste producenter på deres bedste marker. 

Dette er vine som i intensitet og kompleksitet kan sammenlignes med de bedste hvidvine i verden. 

En Premium-smagekasse giver dig mulighed for at smage det bedste af det bedste – en nøje udvalgt samling af eksklusive vine, hvor vi godt tør love, at du har nogle ret vilde vinoplevelser i vente. Her handler det ikke bare om at prøve noget nyt, men om at smage noget ret ekstraordinært.

Vi har håndplukket vine fra verdens nok bedste producenter, ikoniske områder og legendariske årgange, så du får en oplevelse, der er helt igennem luksuriøs og helt igennem lækker. Det er den perfekte mulighed for at udforske store vine, du måske ellers ikke ville åbne – eller overhovedet få fingrene i.

Og det bedste? Du får vinen til mindste kassepris.. Så det her er ikke bare en tur gennem vinens fornemmeste afkroge – det er også en ret skarp deal.

Ridge Vineyards Monte Bello Chardonnay 2020 1 FL 96 point
  • Owen Bargreen 96 point

2015 var et særdeles varmt og tørt år i Californien, og mens der ingen tvivl er om, at så solrigt et klima giver strålende betingelser for rødvin, så er udsigten for at skabe glimrende hvidvin lidt mere tvivlsom i disse hedebølgeårgange. Men Ridge Vineyards har på deres Monte Bello ejendom så varierende højdeforhold, at det kan kompensere for dette.

Det har man da også gjort i 2015, hvor der er valgt druer fra den særlige Rousten Ranch parcel, der ligger i over 600 meters højde til prestigevinen Monte Bello Chardonnay. Denne høje beliggenhed giver automatisk kølige nætter og dermed naturlige muligheder for en vellykket syrebalance, blot man høster i tide. Det gjorde Ridge – selvfølgelig – og resultater er da også blevet derefter. Monte Bello 2015 er på trods af overdådighed og styrke alligevel en vin, der har den harmoni, som er nødvendig for at frembringe Chardonnay på højeste niveau.

The Wine Advocate beskriver da også Monte Bello Chardonnay 2015 som en særlig rig og kraftfuld årgang med krydrede aromaindtryk af gule havefrugter, syltede citroner og mandler. Det er en vin med betragtelig krop, dybde og koncentration og med så højt et ekstraktindhold, at det føles som om, at vinen kan tygges. Alligevel besidder Monte Bello Chardonnay 2015 en klar stenpræget mineralitet, og helhedsindtrykket er en vin, der mere satser på ekstraktrigdom og rigdom end på markant syre. Tilsammen giver det en balance, der let leder tanken på stor hvid Bourgogne fra 2015. Så Monte Bello Chardonnay 2015 er en overbevisende vin, der sikkert vil udvikle sig markant efter nogle års flaskelagring.

Allerede i 1885 blev en væsentlig del af bjergskråningen Monte Bello i Santa Cruz Mountains omskabt til en for den tid ambitiøs vingård, hvor man omdannede den øverste del af den stejle mark til mere letdyrkelige vinterrasser. Efter en omskiftelig tilværelse med flere handler og den amerikanske forbudstids trængsler kom vingården i midten af det 20. århundrede omsider på kompetente hænder. En gruppe forskere fra et af verdens bedste universiteter – Stanford – kom til i 1959, da de havde indset områdets potentiale for vin i absolut særklasse. De gik ufortrødent i gang med genplantning med fokus på Cabernet Sauvignon og med at bruge moderne vinificering, så i 1962 kunne man trække proppen af de første storslåede Monte Bello vine. Langsomt, men sikkert skabtes dermed et af Californiens mest ansete vinerier: Ridge Vineyards, hvor produktionen kom så hurtigt op i omdrejninger, at man i 1968 kunne levere knap 3.000 kasser.

Men længere nede af skråningen fandtes der andre spændende marker med gamle Zinfandel-vinstokke, der viste sig at kunne frembringe vin på højeste niveau, så i 1968 komme denne druesort også med i Ridges sortiment. Sidenhen har man opkøbt lavereliggende dele af marken, hvor der er plantet så forskellige sorter som Syrah, Merlot, Grenache, Carignan og Chardonnay. Denne type vine sammensat af flere forskellige druesorter har man senere fulgt op på med de berømmede blandingsvine fra Geyserville og Lytton Springs, der stammer fra nyere vingårde i det nordlige Sonoma.

1969 var et skelsættende år for Ridge. Her ansatte man filosoffen (!) Paul Draper, der viste sig at kunne tænke de helt rette og meget fremsynede tanker, når det drejede sig om vin, på trods af at han var selvlært på det vinøse område. Paul Draper blev den person, der for alvor bragte Ridge-vinene – og især Monte Bello – op i den absolutte verdenselite. Den endelige sejr kom i 1976, hvor Monte Bello var med i den berømte Pariser-smagning, hvor selv franskmændene omsider måtte erkende, at vinene fra Californien spillede lige op med de bedst tænkelige franske. Sidenhen er det blevet til tre gange 100 point hos Robert Parker for Monte Bello – indtil videre.

Paul Draper har viet hele sit liv til Ridge, og han har fortjent opnået global berømmelse, og i 2015 blev han af Decanter Magazine udnævnt til at være i top-5 blandt alle verdens vinmagere. Paul Draper er ikke blot en gennemført praktiker, men han var også en af de første, der indså, at jo mindre en vinmager blandersig i vinfremstillingen, jo bedre afspejler vinen sit oprindelsessted. Så Monte Bello kan med rette opfattes som en Terroir-vin. Det var Paul Drapers kongstanke, at vinen selv skulle spille førsteviolin.

På Monte Bello har han arbejdet intensivt med at identificere de enkelte parcellers egenart, og kun de parceller, der for alvor udtrykker Monte Bellos særpræg og store kompleksitet, indgår i det færdige blend. De øvrige og typisk mere lettilgængelige vine fra stort set samme område, bliver så markedsført som ”Estate Cabernet Sauvignon”, der ofte pris-kvalitetsmæssigt kan være et rigtigt attraktivt køb.

 

 

Wayfarer Chardonnay The Estate 2021 1 FL

Duft og smag den blindt, hvorefter du muligvis vil skyde på rigtig god Meursault. Men vi er altså ovre på den anden side af Atlanten nærmere bestemt Sonoma Coast på Wayfarer Vineyard, hvor winemaker Todd Kohn styrer showet sammen med ejeren Jayson Pahlmeyer.

Udover den almindelige fermentering har den også været igennem fuld malolaktisk gæring og modnet 15 måneder på franske egefade, hvor 65% var nye.

Duften i sig selv er en oplevelse. Citrus butterscotch, limeskal og mango danser elegant rundt sammen med orangeblomster, hyldeblomst og honning. Smagen kommer med pærer, grønne æbler, orangemarmelade, smør plus noter af ristede mandler.

Smager latterligt godt, hvilken den vil fortsætte med de næste 8-9 år. Ærgerligt at der kun er 1.060 kasser.

Jeb Dunnuck
A beautiful, Burgundian nose of orchard fruits, white flowers, chalky minerality, and honeysuckle emerge from the 2019 Chardonnay Wayfarer Vineyard, a riveting, pure, flawlessly balanced Chardonnay that shines on all accounts. Picking up a kiss of green almond and toast with time in the glass, it has beautifully integrated acidity, a layered, rich yet light on its feet mouthfeel, and a great finish. This is just about as good as it gets in 2019 with regards to Chardonnay. Give bottles a year or two in the cellar and enjoy through 2032.

Manden bag Wayfarer er ingen ringere end Napa-legenden Jayson Pahlmeyer. Det er historien om ikke at gå på kompromis og hellere vente end at nøjes med det næstbedste. Beretningen om Wayfarer starter tilbage i de tidlige 1990’ere, hvor Pahlmeyer var gået på stædig jagt efter nogle af verdens bedste vinmarker til Pinot Noir og Chardonnay. Mindre kunne ikke gøre det. Og i Bourgogne fik han neglene i intet ringere end Grand Cru markerne Clos de la Roche og Corton Vergennes, hvor det var planen at hans winemaker Helen Turley skulle skrue herlighederne sammen. Men blækket på salgsaftalen var dårligt blevet tørt, da handlen blev annulleret på grund af en obskur lokal klausul. Ingen Grand Cru marker til Pahlmeyer. Det stoppede dog ikke hans søgen. Mandens ambition om at skabe verdensklasse Chardonnay og Pinot Noir tog bare til. Men han måtte vente yderligere seks år, før den perfekte location dukkede op – ikke i Bourgogne men hjemme i staterne.

Gemt lidt ad vejen i Sonoma Coasts bakkede landskab faldt han over en lille gård, der hed Wayfarer. Navnet linkede til drømmen om at rejse verden rundt, som ejerne Dave og Dorothy Davis havde haft siden de slog sig ned på stedet i 1970’erne. Her dyrkede de økologiske grøntsager til en lang række restauranter og grundlagde også Wayfarer School – en kostskole for teenagers med en belastet fortid. Wayfarer var med andre ord et sted, hvor man helede sjælen ved at være i tæt kontakt med jorden og naturen.

Pahlmeyer købte netop Wayfarer, fordi stedet har de perfekte klimatiske og jordbundsmæssige forhold til Pinot Noir og Chardonnay. Og for at holde stilen med aldrig at gå på kompromis med kvaliteten, blev det en anden legende, David Abreu, der beplantede den 30 acre lille mark tilbage i 2002. 16 forskellige kloner af Pinot Noir og Chardonnay blev det til, så der var lidt forskelligt at lege med.  

I 2005 kom første årgang, hvor Pahlmeyer blandede frugten fra Wayfarer med frugt fra Russian River vinmarker. Men fra 2012 havde frugten fra Wayfarer marken nået op på så vanvittig højt et niveau, at det ville være helligbrøde at blande den med druer fra andre marker. Straks strøg ratings fra verdens førende vinanmeldere helt op i toppen og holder sit niveau år efter år.

I dag ligger ansvaret for Wayfarer hos Jayson Pahlmeyers datter Cleo, der sammen med winemaker Todd Kohn viderefører den kompromisløse tilgang til vinene. Her hjælper det, at marken er så forholdsvis lille, at det er muligt for Todd Kohn at tale med alle vinstokkene, sørge for at de trives optimalt og til sidst skabe vin i verdensklasse. Dermed også sagt at mængderne er ganske små og efterspørgslen modsat ret så stor.

Og Jayson Pahlmeyer? Han solgte i 2019 sit imperium til Gallo og lider ingen nød. Men hjertebarnet Wayfarer ville han ikke slippe. Det skulle blive i familien og det skal han have stor tak for!

 

Hartford Court Stone Cote Chardonnay 2018 1 FL 98 point
  • Jeb Dunnuck 98 point

En bragende flot Chardonnay med sin helt egen karakter. Stone Côte Vineyard er en del af den yderst estimerede Durrell Vineyard, der ligger i området Sonoma Coast AVA. Undergrunden er af den meget stenede slags, hvilket tvinger vinstokkenes rødder længere ned i søgen efter vand. Resultatet er mindre klaser end normalt men med meget intens smag.

At winemaker Jeff Stewart har givet juicen 17 måneder på fransk eg, hvoraf 30% var nye fade, har heller ikke gjort Stone Côte mindre intens. Stik næsen i glasset et par gange. Frem kommer duften af hvide pærer, citronmarengs, orangeblomst, ristede mandler, honning og knuste sten fra undergrunden. Smagen lukker op for glaserede pærer, stenfrugt, hasselnødder, nektarin, honning, vanilje … og med en lang mineralsk finish med noter af flint.

Er du til kæmpe Chardonnay, bør du unde dig selv at smage det her!

Jeb Dunnuck 98P
Also from the Sonoma Coast, the 2018 Chardonnay Stone Cote Vineyard offers up an exotic, full-bodied, concentrated style as well as complex lemon and orchard fruits, notes of chamomile, toasted almonds, and baking spice notes, flawless balance, integrated acidity, and a chalky, mineral-laced finish. This magical, thrilling Chardonnay will cruise for 5-7 years (probably longer) in cold cellars, and it ranks with the top handful of wines in the vintage.

Hartford Family Winery fra Russian River Valley i Sonoma County er en af vores helt store opdagelser de senere år. Sjældent har vi oplevet et vinhus med så høje ratings flyve så langt under radaren. Men nu er de her og du kan godt glæde dig til californisk Pinot Noir, Zinfandel og Chardonnay af absolut højeste klasse.

Mange af de helt store vinanmeldere har i flere år haft et særdeles godt øje til Hartford. Både Parker, Wine Spectator, Jeb Dunnuck, Wine Enthusiast og Vinous er hvert år helt oppe at ringe over vinene fra Hartford, hvilket med al tydelighed kan aflæses i deres ratings. Og vi forstår dem i dén grad.

Det skal lige med, at Det Hvide Hus deler begejstringen fuldt ud og har haft Hartford-vine på bordet ved et utal af officielle middage … bare lige for at understrege over for gæsterne, hvad landet formår.

Don og Jennifer Hartford er parret bag det hele. De startede op i 1994 og er involveret i alt fra arbejdet i vinmarkerne og vinkælderen til salg og marketing. Jennifers far er i øvrigt Jess Jackson, som grundlagde Kendall-Jackson i 1982 og er blandt de helt store vinproducenter i Californien. Så det kommer ikke fra fremmede.

Som winemaker har de hyret Jeff Stewart, som de sidste 25 år har tryllet med Pinot Noir, Zinfandel og Chardonnay i Russian River Valley. Hos Hartford har han at gøre med druer fra meget forskellige marker, der ligger køligere, højere og mere ufremkommeligt, end hvad der er normalt. Så køligt, at frugten først er klar til høst hen i november. Som de siger hos Hartford: “High Risk, High Reward, Single Vineyard Wines.” Med andre ord ... they walk that extra mile ... og det giver gang på gang resultater helt i top.  

Der produceres relativt lave mængder af hver vin, men vi har danset og sunget op til flere sange for at få nogle kasser til Danmark. Det er så lykkedes nu og vi er meget beæret over at tilføje Hartford til vores portefølje..

Læs meget mere om Hartford på hartfordwines.com og læg lige mærke til, at det er muligt at besøge stedet, hvis du nu alligevel er på de kanter.

Chanin Bien Nacido Vineyard Chardonnay 2021 1 FL 96 point
  • Vinous 96 point
  • Jeb Dunnuck 96 point

Bien Nacido Vineyard blev anlagt tilbage i 1973 og matches vel i Santa Barbara County kun af Sanford & Benedict Vineyard, når det kommer til historie og kvalitet. Gavin Chanin har fået druer derfra siden 2008 og det har været den ene triumf efter den anden, hvilket også gælder 2016.

Det her er en af vores egne, klare favoritter, som holder sig på toppen minimum 6-7 år endnu.

These latest releases from Gavin Chanin are pretty much straight-up brilliant across the board. Gavin pulls from some of the top sites in Santa Barbara County and favors a little bit of stems depending on the vineyard and aging in mostly neutral barrels. These are pure, classic, incredibly impressive wines that offer plenty of enjoyment in their youth, yet they can also evolve and age gracefully. As I write in the reviews, these wines are rarely about power and opulence and shine for their remarkable elegance, purity, and finesse. I love the wines.

Californisk vin har sine store pionerer såsom Mondavi, Shafer, Josh Jensen (Calera), Forman, og Kongsgaard. Men den har også sine kometer … og her er Gavin Chanin i de flestes øjne den absolut mest lysende. Og når man af Forbes Magazine tidligere er blevet nævnt sammen med eksempelvis Mark Zuckerberg, som en af de mest lovende amerikanere under 30, så har man nok et eller andet at komme med.  

Han har arbejdet med vin siden han var teenager og da han læste på UCLA, pjækkede han hvert efterår for at være med til at høste og har også arbejdet i vinmarker i Sydafrika og New Zealand. Hjemme i Californien blev han assistant winemaker hos Au Bon Climat og Qupe, hvor han kom under vingerne på så store navne som Jim Clendenen og Bob Lindquist. Her sugede han hver dag ny viden til sig og vidste mere end de fleste, da han stadig meget ung, startede for sig selv i 2007.

Chanin fokuserer 100% på Santa Barbara County og i bedste Bourgogne-stil ligger fokus på Pinot Noir og Chardonnay. Druerne kommer fra køligt beliggende marker tæt på havet, hvor jorden er rig på kalksten og sand.

Han er big time pragmatiker og hvorfor også have en masse dogmer, når to år aldrig er ens? Det hele handler jo om at lade markerne udtrykke sig og skabe perfekt modnede druer. Men hvornår er de så dét?

Her har Gavin Chanin klart været med til at revolutionere opfattelsen af califonisk Chardonnay og Pinot Noir. For han høster tidligere end mange andre, hvilket er med til at skabe hans meget mineralske og elegante stil. Høstes der først senere, hvor druerne er blevet til spisedruer, går man efter maksimal power, som dog ofte kommer til at fremstå nærmest svulstig. Og det er slet ikke Chanin.

I Chanins vine er alkoholen holdt på Bourgogne-niveau og mængden af nye fade begrænset på et moderat niveau. Målet er at fremhæve balance, finesse og kompleksitet … og holde frugten liflig holdt sammen af en fin syre.

Vi er ganske stolte af at kunne tilbyde dig hele Gavin Chanins line-up – både Pinot Noir og Chardonnay. Hans fanskare blandt anmeldere og vinelskere vokser hver aften, så giv dem klart et skud! Og hold øje med hvornår vi næste gang har ham i København. Han er en fed fyr og smagningerne er alt andet end kedelige – ikke mindst på grund af hans vin. Og når man så samtidig bliver kaldt Armand Rousseau i Californien af René Langdahl fra Gastro kan man næsten ikke ønske sig mere….

Samtlige etiketter er malet af Gavin Chanin.

DuMOL Chardonnay Wester Reach 2021 1 FL 94 point
  • James Suckling 94 point
  • Wine Enthusiast 95 point

Forrygende Russian River Valley blend fra winemaker Andy Smiths tryllehænder. Ikke et ondt om enkeltmarksvine, men det er ofte med blends, at en winemaker virkelig viser sine evner. Druerne får Smith fra hele fem marker – DuMOL Estate, Morelli, Flax Estate, Charles Heintz og Ritchie - der alle smider deres særlige trumfer i puljen. 

Efter presningen af druerne fik mosten lov at modne hele 11 måneder på franske egefade, hvoraf de 30% var helt nye. Derefter tre måneder på ståltank før vinen kom på flaske. Resultatet er lidt af en anmelder-darling, men vi overgiver os også totalt.

Opturen starter med duften, der især kommer med citrusfrugter, grønne æbler, ananas, guava og honningmelon. Den fyldige smag gentager duftens noter og supplerer med lette indslag af hvid peber, mint og en fin mineralitet. Vi gider næsten ikke rose Andy Smith længere, men han gør det meget svært at lade være.

Jeb Dunnuck
The 2020 Chardonnay Wester Reach is highly aromatic of fresh and candied fruit, with white pineapple, fresh herbs, and lightly toasted oak spices. The palate is ripe and inviting with fresh peach fruit, yellow pear, and lemon curd. Drink over the next 10-15 years.

Robert Parker
The 2020 Chardonnay Wester Reach is one of Dumol's larger cuvées—usually about 3,000 cases are produced—although there will only be 1,000 cases of the 2020 vintage available. Among Dumol's 2020s, it stands out for its transparency and delicacy rather than the density and concentration of the rest of the portfolio. It offers delicate scents of fresh apples and quince, toast, pie crust, spring blossoms and a stony undercurrent. The medium-bodied palate is bright, spicy and energetic, with a gently oily texture that drives the long, mineral finish.

Hvis du aldrig har hørt om DuMOL fra Russian River Valley, kan det være fordi, at de tre ejere foretrækker at flyve under radaren og koncentrere sig 100% om vinen. De holder derfor nærmest aldrig smagninger og går heller ikke videre op i anmelderes ratings set i forhold til så mange andre producenter, der dyrker det big time. Alligevel er anmelderne helt oppe at støde over DuMOL og honorerer hvert år deres værker med topkarakterer. Læg dertil, at Robert Parker lister en af de tre ejere, winemaker Andy Smith, som værende en af verdens mest indflydelsesrige vinkonsulenter på linje med Helen Turley, Mark Aubert, Michel Rolland og Paul Hobbs. Så kan man ligesom noget.

Oprindeligt startede DuMOL tilbage i 1996 som et familieforetagende, hvilket forklarer det noget spøjse navn. Den første winemaker’s børn hed nemlig Duncan og Molly, hvilket blev til DuMOL … et navn man så har valgt at køre videre med, selvom foretagendet i dag er ejet af føromtalte Andy Smith plus Michael Verlander og Kerry Murphy. De holder den grønne fane højere end de fleste og deres topmoderne winery fra 2008, kører udelukkende på solenergi og har et avanceret system til at minimere vandspild.

Deres fokus ligger primært på cool-climate Pinot Noir og Chardonnay med druer både fra egne marker og fra de bedste andre marker i området – eksempelvis Hyde, Ritchie og Charles Heintz. Men tag endelig ikke fejl af deres Syrah og Cabernet Sauvignon, der også holder højeste klasse. Alle vine bliver produceret i relativt små mængder, hvilket vil sige under 500 kasser pr. vin.

Winemaker Andy Smith går for at være en af de helt store nørder – på den bedst tænkelige måde. Han er nede i samtlige detaljer i alle faser med henblik på at hver eneste flaske efterlever hans mål om ”Intensity without heaviness”. Det lykkes hvert år til fulde og det er nærliggende at sammenligne DuMOLs Pinot Noir og Chardonnay med de bedste røde og hvide bourgogner. Men der er klart et aftryk af Russian River Valley over hans vine i form af frugt og koncentration. Elegancen fra Bourgogne er der dog. Og det skal han have tak for!

Vi har været så heldige at få fingrene i et ganske bredt udvalg af DuMOLs vine til trods for de små mængder. Og det kan godt være, at du ikke har hørt om DuMOL før, men når du har smagt deres vine, glemmer du dem aldrig igen.

Walter Hansel Chardonnay Cuvée Alyce 2021 1 FL 94 point
  • Vinous 94 point
  • Jeb Dunnuck 94 point

Hvis en hvidvin kan være farverig og have store armbevægelser, så er det den her. Winemaker Stephen Hansel præsenterer selv vinen sådan her: “My mom, Alyce, was an exciting lady with over-the-top energy and appeal. This wine takes after her."

Tre forskellige kloner af Chardonnay samles til et muntert selskab i denne cuveé. Alle klaser blev presset hele og mosten blev modnet på franske egefade.

Den smukke, gyldne farve lokker med duften af ferskner, abrikos, citrus, orange marmelade, ristede mandler et hint af frisk ingefær. Smagen er på samme tid fyldig og svævende let med klare noter af lemon curd, pink grape, ananas, ristede mandler, honning og nybagt brioche. Halleluja! Man ville godt have mødt Stephen Hansels mor. Hun kan ikke have været kedelig.

Vinous
The 2019 Chardonnay Cuvée Alyce is a total knock-out. Rich, ample and explosive, the 2019 possesses tremendous depth and textural elegance to burn. Citrus confit, white flowers, chamomile and light tropical notes lend an exotic flair to this striking, beautifully delineated Chardonnay from Hansel.

Walter Hansel var bindegal med at få alting til at gro – kiwier, orientalske pærer og meget andet. Samtidig var han kæmpe vinentusiast og besluttede sig i 1978 for at plante 250 vinstokke på sin jord i Russian River Valley. Vinen var bare tænkt til eget forbrug, men sidst i 80’erne havde Walters søn Stephen fået større planer. Han udvidede arealet med vinstokke markant og lagde produktionen om med henblik på at sælge løs af vinen. Første årgang der kom på markedet var 1996, hvor man nåede op på 5.000 kasser Pinot Noir og Chardonnay. Siden dengang er det kun gået én vej for Walter Hansel Winery – og det er op.

I dag råder familien over hele 80 acre vinmarker beplantet med 6 kloner af Pinot Noir og 7 kloner af Chardonnay med hver deres karakter. Intet overlades til tilfældighederne og fokus ligger benhårdt på lavt udbytte og høj kvalitet frem for det modsatte. Der høstes og sorteres i hånden – kun de bedste druer får lov til at være med. Hansel Pinot Noir afstilkes inden presning – det gør de til gengæld ikke med deres Chardonnay. 

Der produceres både enkeltmarksvine og vine med druer fra flere forskellige vinmarker. Fælles for dem alle er den skyhøje kvalitet til yderst fornuftige priser - både hvad angår Pinot Noir og Chardonnay. Ham Robert Parker giver os ret:

“This is an enviable winery run by Stephen Hansel with exceptionally high quality Chardonnay and Pinot Noir; that he sells at modest prices, which speaks to his commitment to serious wine consumers." 

Faktablad
Land: USA
Region: Californien
Vin farve: Hvidvin
Kolli størrelse: 6
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Californien Chardonnay Premium Kassen – 6 flasker

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • Fri fragt

    Bestil før X vi sender pakker inden Y hver dag.

  • Guarantee heading

    Welcome to our store.

  • Guarantee heading

    Welcome to our store.

  • Guarantee heading

    Welcome to our store.