Spar 32%
Spar 32%
Spring til produktinformation
1 af 1

Smagekasser

Tenuta San Guido Smagekasse (Sassicaia)

SKU: SK202601

Kassens pris
3.250,-
Kassens værdi   4.790,-
Fragt beregnes ved kassen.
Smagekasser

Huset bag legendariske Sassicaia har sat standarden for moderne, stor toscansk vin, og med denne smagekasse får du en sjælden mulighed for at opleve hele “familien” side om side.

Smagekassen indeholder:
1 fl Sassicaia 2022 (97+ af Robert Parker)
2 fl Guidalberto 2023 (96P af James Suckling)
3 fl Le Difese 2023 (93P af Jeb Dunnuck)

Med denne kasse kommer du igennem husets signatur – fra den ultimative topvin til de mere umiddelbare (men stadig seriøse) vine med samme DNA, elegance og Bolgheri-karakter.

Tenuta San Guido Sassicaia, Bolgheri Rosso DOC 2022 1 FL 97+ point
  • Robert Parker 97+ point
  • James Suckling 98 point
  • Jeb Dunnuck 97 point
  • Decanter 97 point

Fra Tenuta San Guidos legendariske vinmarker i Bolgheri skabes en af verdens mest eftertragtede og elegante Cabernet-baserede vine, som gennem årtier har defineret topniveauet i italiensk vin.

Italiens mest berømte vin, og første til at modtage de magiske 100P fra selveste Robert Parker. Sassicaia er et ikon inden for italiensk vinproduktion og har sat standarden for, hvad der er muligt med Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc - to druer der klarer den italienske varme utrolig godt! Sassicaia blev tilmed den første vin i Italien til at opnå sin helt egen DOC-status – Bolgheri Sassicaia DOC. 

Årgang 2022 fremstår med en imponerende balance mellem intensitet og finesse. Du mødes af et sofistikeret udtryk med mørke bær, solmoden solbær og kirsebær, ledsaget af subtile noter af cedertræ, grafit, tobak og fine krydderier. I munden er vinen silkeblød og præcis, med en raffineret tanninstruktur og en lang, ren finish, der bliver hængende med en næsten aristokratisk ro.

2022 Sassicaia er skabt til dem, der ønsker klassisk storhed med moderne renhed – en vin, der både imponerer nu og belønner tålmodighed i kælderen.

Tenuta San Guido Guidalberto 2023 2 FL 96 point
  • James Suckling 96 point

Guidalberto fra historiske Tenuta San Guido er en elegant og sofistikeret vin, der bærer arven fra den legendariske Sassicaia, men med sin egen unikke identitet. Skabt som en hyldest til Guidalberto della Gherardesca, en forfader til familien Incisa della Rocchetta, der allerede i det 19. århundrede var kendt for sin innovative tilgang til landbrug og vinproduktion, repræsenterer Guidalberto både tradition og nytænkning. Med en høj andel af deklassificerede druer fra selveste Sassicaia, oplever man de klare referencer!

Guidalberto er Tenuta San Guidos mere umiddelbare og charmerende fortolkning af den samme kompromisløse kvalitet, der har gjort huset ikonisk. Årgang 2023 leverer præcis det, man ønsker fra Guidalberto: renhed i frugten, flot struktur og en elegant, toscansk friskhed, der gør vinen ekstremt anvendelig – både til mad og som et glas i sig selv.

I glasset mødes du af mørke kirsebær, solmodne brombær og blommer, løftet af diskrete noter af krydderier, cedertræ og et strejf af tobak. Smagen er levende og præcis med silkebløde tanniner, en flot mineralitet og en balanceret afslutning, der føles både seriøs og uimodståeligt drikbar.

Guidalberto er vinen til dig, der vil have San Guido-DNA og klassisk Bolgheri-udtryk – med en mere tilgængelig stil og en pris, der gør den farligt nem at åbne.

Drikkeklar nu, men med potentiale til at udvikle sig smukt over de næste 5–8 år.

Tenuta San Guido Le Difese 2023 3 FL

Le Difese er Tenuta San Guidos mest umiddelbare vin – men stadig med tydeligt “hus-DNA” og en kvalitet, der ligger langt over, hvad man normalt forventer i denne kategori. Årgang 2023 er klassisk Le Difese: saftig, elegant og ekstremt madvenlig med en friskhed og balance, der gør den oplagt både til hverdagsluksus og uformelle middage.

Vinen viser en åben og indbydende næse med mørke bær, kirsebær og blommer, suppleret af fine krydrede noter, et strejf af urter og diskret fadpræg. I munden er den glat og harmonisk med modne tanniner, god dybde og en frisk afslutning, der gør den bemærkelsesværdigt let at holde af – og let at åbne igen.

Le Difese er det perfekte valg, når du vil have det toscanske udtryk og kvaliteten fra Tenuta San Guido, men i en mere afslappet, direkte og drikbar stil.

Le Difese fra Tenuta San Guido er den mest tilgængelige vin i producentens imponerende portefølje, men den bærer stadig den samme præcision og kvalitet, som har gjort vingården berømt. Skabt for at tilbyde en vin, der kan nydes tidligere end Sassicaia og Guidalberto, er Le Difese et levende udtryk for Bolgheris terroir med en elegant balance mellem struktur og friskhed.

Om producenten Tenuta San Guido

Tenuta San Guido

Familieejede Tenuta San Guido laver kun tre vine - Sassicaia, Guidalberto og Difese. Alle Tenuta San Guido's tre vine skabes gennem samme strikse mark- og kælderarbejde, hvor håndhøst og nådesløs selektering sikrer druemateriale af høj kvalitet.

Hos Tenuta San Guido spontangæres al vin - gæren er jo en del af det sublime terroir. Sassicaia lagrer på små franske egetræsfade - halvdelen nye - mens Guidalberto lagrer på både små franske og amerikanske egetræsfade. Le Difese lagrer på 100%   brugte fade, som tidligere er brugt til Sassicaia eller Guidalberto.

Druerne til Tenuta San Guidos tre vine kommer fra seperate marker og er at opfatte som unikke vine og altså ikke første, anden- og tredjevine. Sassicaia er den anmelderhyldede og revolutionerende ikonvin, men Guidalberto og Le Difese maler ligeså smukke toscanske landskabsmalerier i nye farver.

Legendariske Sassicaia blev født, da Marchesi Mario Incisa della Rocchetta trodsede traditionerne og plantede Bordeaux-sorterne Canernet Sauvignon og Cabernet Franc i Sangioveses hjemstavn, Toscana. Med Sassicaia's første årgang i 1958 blev stenene til begrebet 'Super-Toscaner' også lagt. I dag har Sassicaia som den eneste vin i hele Italien sin helt egen appellation - Bolgheri Sassicaia - og er hæderkronet som så andre italienske vine. Med anmeldere der træder hinanden over tæerne for at uddele 100P. At Tenuta San Guido også laver elskelihe 'Le Difese' og mere og mere ambitiøs 'Guidalberto' går manges næse forbi. Men San Guido's næste generationer - Nicolo Incisa della Rocchetta og dennes børn og deres fætre og kusiner - var og er ikke færdige med at udforske og udfylde potentialet i Bolgheri's berømte grus.

En duft. Det var, hvad Bordeaux-afficionadoen Marchesi Mario Incisa della Rocchetta ledte efter, da han skulle beslutte sig for, hvilke druer han ville plante. Hos vennen Duchi Salviati i Migliarino, hvis vin blev lavet på Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, fandt han den.

De to Bordeaux-sorter blev således plantet fra Castiglioncello-slottet og ned mod det Tyrrhanske hav. I en havvindskølet korridor med Bolgheri's berømte cypres-træer og veldrænede grus-jorde, som mindede Mario om Graves, Bordeaux. Et terroir i absolut verdensklasse.

Fra 1945 eksperimenterede Mario Incisa della Rocchetta. I 1968 kom Sassicaia endelig på markedet, dog som en simpel bordvin (IGT), da vinmarkerne ikke lå i en anerkendt appellation.

Men den positive modtagelse af Sasssicaia stod italiensk vin, ja hele vinens verden, til at blive revolutioneret for altid. Sassicaia var verdens første 'super-toscaner' - en toscansk vin der ikke følger reglerne. Men præsterer bedre end mange af dem, der gør.

Siden sin fødsel er Sassicaia kun blevet forfinet. Tenuta San Guido introducerede nye franske egetræsfade og ansatte den legendariske vinmager Giacomo Tachis i 1993.

Faktablad
Land: Spanien
Region: Tuscana
Vin farve: Rødvin
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Tenuta San Guido Smagekasse (Sassicaia)