Jeb Dunnuck 99 point
The Wine Independent 99 point
Spring til produktinformation
1 af 1

Hudson Vineyard

Hudson Vineyards Chardonnay Ladybug 2023

SKU: 10324

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
1.095,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Ladybug er en af Hudson Vineyards' mest eftertragtede enkeltmarks-Chardonnay'er. Vinen kommer fra en lille sydvendt parcel på Henry Road Ranch i Carneros, hvor en beskyttende bakkekam skærmer marken mod de køligste vinde fra San Pablo Bay. Det giver en lidt varmere mikroklima end de øvrige Chardonnay-marker og resulterer i en vin med ekstra dybde, rigdom og generøsitet. Navnet Ladybug er i øvrigt kælenavnet for Cristina Hudson, og vinen afspejler netop den varme og elegance, som har inspireret navnet.

2023 var en usædvanlig lang og kølig vækstsæson, som gav druerne ekstra lang hængetid og en imponerende balance mellem moden frugt og frisk syre. Vinen er gæret med naturlige gærstammer og lagret 22 måneder på bærmen i 70 % nye franske egetræsfade, hvilket giver stor kompleksitet uden at overskygge terroiret.

Duften er intens og forførende med jasmin, crème brûlée, bivoks, moden fersken, pære og citrus, ledsaget af ristede hasselnødder, brioche og et strejf af vanilje. Smagen er fyldig og silkeblød med lag af citroncreme, hvide stenfrugter, moden ananas og mango, elegant indrammet af fine fadnoter, knust kalk og en markant mineralsk nerve. Den levende syre løfter den koncentrerede frugt, og den lange, salte finish fortsætter længe efter sidste slurk.

Hudson Wines' winemaker-team er resultatet af et mangeårigt samarbejde mellem Lee og Cristina Hudson, John Kongsgaard og Christopher Vandendriessche. Alt arbejde i vinmarken udføres manuelt, og filosofien er, at hver enkelt parcel skal udtrykke sit helt eget terroir og sin egen personlighed.

Produktionen er yderst begrænset, og Ladybug frigives kun i små mængder. Med 99 point fra både Jeb Dunnuck og Lisa Perrotti-Brown placerer 2023-årgangen sig blandt de absolut største Chardonnay'er fra Californien og er et overbevisende bevis på, hvorfor Hudson Vineyard regnes blandt verdens førende producenter af druen. Sølle 354 kasser produceret.

Anmeldelser

Jeb Dunnuck: 99 point

The Wine Independent: 99 point

Jeb Dunnuck
Ripe orchard and stone fruits, brioche, toasted bread, and blanched almond notes all shine in the 2023 Chardonnay Ladybug. Aged 22 months in 70% new French oak, it's medium to full-bodied and has a pure, layered mouthfeel, integrated acidity, and a blockbuster of a finish. This is a true “wow” Chardonnay that will compete with anything out there and should drink well over the coming decade or more. There are 354 cases produced.

The Wine Indepent
Comes bounding out with ready-to-go notes of fresh pineapple, ripe yellowapples, and green mango, leading to hints of chalk dust and honeysuckle. Thefull-bodied palate is rich, creamy textured, and impactful with bags of freshnessto offset the opulence, finishing on a lingering gingery note. 

Om producenten Hudson

Hudson

Navnet Hudson Vineyards går igen hos en lang række af Californiens mest berømte vinproducenter som eksempelvis Kistler, Kongsgaard og Aubert. Derfor ved man, at druerne fra Hudson Vineyards er noget af det ypperste i hele Napa Valley … dyrket af en ildsjæl med større passion end de fleste. Navnet er Lee Hudson. Manden er en sand legende i Californien, som han ankom til i 1975, som det sorte får fra en texansk
oliefamilie. Inden da arbejdede han hos Domaine Dujac i Bourgogne, men tog tilbage til staterne for at fortsætte sine studier indenfor dyrkning og produktion af vin. Han valgte UC Davis, hvor han endte på skolebænken med tre andre (senere hot shots) John Kongsgaard, Tim Mondavi og Randall Grahm.
På skolebænken var Hudson nærmest besat af Bourgogne og forlod skolen før tid, for at grundlægge sine egne vinmarker med Pinot Noir og Chardonnay. I 1981 fandt han et 2.000 acre stort område i Carneros District, som dengang ikke blev regnet som noget videre imponerende vinområde. Men placeringen tæt på San Francisco Bay, hvorfra der strømmer en kølig brise, var intet mindre end perfekt. Det køligere klima giver en længere sæson med mindre bær, men med en smag og intensitet helt i top.
Pinot Noir havde Lee Hudson dog ikke rigtigt held med. Det havde han til gengæld med Chardonnay, som på få år skabte hans navn. Første kunde var den gamle skolekammerat John Kongsgaard, men mange fulgte hurtigt efter. For på kort tid havde Hudson oparbejdet et ry som perfektionist ned til mindste detalje … og med de bedste vine er det ofte de helt små ting, som skaber forskellen.
Hudson udvidede i løbet af få år sortimentet til at omfatte hele 16 andre druetyper –heriblandt Merlot, Cabernet Franc, Grenache og Syrah.  Og i starten af det nye årtusinde fik han mod på selv at producere vin samtidig med, at han stadig solgte
størstedelen af høsten til andre.  Med på winemakerholdet fik han John Kongsgaard, Christopher Vandendriessche og konen Cristina Hudson.

Det viste sig fra start at være lidt af et vinderhold, der scorede top ratings igen og igen. Chardonnay-vinene har taget de største overskrifter og i 2016 kom de to barrel selections Little Bit og Ladybug og løftede niveauet endnu et nøk. Er du til californisk Chardonnay, er du ganske enkelt pisket til at smage dem. Typisk for Lee Hudson skulle der ske noget mere, så i dag opdrætter han også svin og får, producerer fantastisk olivenolie og dyrker en lang række grøntsager … når han altså ikke udbygger sin kæmpe kunstsamling.  Manden er på alle måder en ener, hvilket går igen i hans fantastiske vine!

Faktablad
Land: USA
Region: Californien
Sub region: North Coast
Distrikt: Napa Valley
Sub distrikt: Carneros
Årgang: 2023
Drue: Chardonnay
Vintype: Hvidvin
Volume: 75CL
Kolli størrelse: 12
Kolli type: Karton
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Hudson Vineyards Chardonnay Ladybug 2023

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • Du får gratis fragt allerede ved 749 kr.

Udvalgte producenter