Spring til produktinformation
1 af 1

Champagne Jacques Selosse

Jacques Selosse V.O. Version Originale Blanc de Blancs Grand Cru Extra Brut

SKU: 1201

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
4.995,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

V.O. – Version Originale – er en af Jacques Selosses mest ikoniske cuvéer og regnes af mange som den reneste introduktion til Anselme Selosses revolutionerende fortolkning af Champagne. Vinen fremstilles på 100 % Chardonnay fra Grand Cru-marker i Avize, Cramant og Oger i Côte des Blancs, hvor kombinationen af gamle vinstokke og kalkrige jorde giver et enestående fundament for kompleksitet og terroirudtryk. 

Cuvéen produceres ved hjælp af et solera-lignende system, hvor flere årgange løbende integreres, hvilket skaber en bemærkelsesværdig dybde og kontinuitet i husets stil. Gæringen og modningen foregår på egetræsfade, og dosage holdes på et minimum for at bevare vinens naturlige energi og præcision. 

I glasset åbner V.O. med et komplekst aromatisk spektrum af moden citrus, bagte æbler, ristede hasselnødder, brioche, honning og kalket mineralitet. De karakteristiske oxidative nuancer er elegant integrerede og tilfører yderligere lag af dybde uden at overskygge vinens friskhed. På paletten fremstår champagnen intens og koncentreret med en næsten burgundisk tekstur, livlig syre og en markant mineralsk rygrad. Eftersmagen er lang, saltet og præcis med noter af citrus, nødder og krydderier. 

En ekstraordinær Blanc de Blancs, der forener kraft, finesse og terroir på et niveau, som kun få producenter i Champagne formår at opnå. 
Om producenten Champagne Jacques Selosse

Champagne Jacques Selosse

Anselme Selosse, manden bag det nu legendariske domæne Jacques Selosse, må betegnes som faderen til ‘grower’-bevægelsen. Han har med sine burgundiske metoder, kreativitet og sans for kvalitet inspireret en hel generation af champagnebønder. Champagnerne fra Jacques Selosse er et must-try for enhver champagneentusiast. De små mængder der produceres sammen med den udsøgte kvalitet, gør champagnerne til nogle af de mest eftertragtede i verden, og det er dermed med stor begejstring at vi hos FineWines kan tilbyde et udvalg af disse formidable kultchampagner. 

Champagnehuset Selosse blev grundlagt af Jacques Selosse, der sammen med sin hustru skabte husets første vin i 1964. Ti år senere overtog sønnen Anselme domænet. Anselme færdiggjorde sine studier i ønologi i Bourgogne og påbegyndte i 1980’erne en revolutionerende omlægning af sine forældres domæne. Anselme betragtes af mange i branchen som både evolutionær og visionær, og var en forgangsmand hvad angår biodynamisk drift i Champagne. Anselme Selosse er desuden stor fortaler for Solera-systemet, et lagringssystem der ellers af mange primært kendes fra produktionen af rom.

Modsat andre vinregioner opkøber de store champagnehuse store dele af druerne til deres produktion fra mindre producenter hvor pris i høj grad er bestemt af kvantitet og geografiske grænser. Incitamentet for at øge kvaliteten på bekostning af kvantitet og indføre tunge, manuelle arbejdsgange for at fremme det biodynamiske er derfor begrænset. Anselme Selosse gik mod strømmen, indførte begge principper og nyder allerede i dag status som kultproducent – en status der gør at sommelierer, vinkendere og champagneelskere taler om Selosse med stor hengivenhed.

Anselme Selosse har, lidt utraditionelt, specialiseret sig i non vintage (NV) champagner og producerer en bred palet af NV blends, der hver især fortæller en unik historie fra de parceller de oprindeligt stammer fra. NV-champagnen ”Substance” betragtes som husets flagskib. 

Anselmes filosofi og tilgang til dyrkning af vindruer medfører at den samlede produktion er uhyre begrænset, med en samlet produktion på omkring 50.000 flasker om året, mens der kun produceres i omegnen af 4.000 flasker årgangschampagne – og dette naturligvis kun i de absolut bedste årgange som det kendes ved Dom Pérignon, Cristal og Salon. En produktion på bare 4.000 flasker gør Selosse notorisk sjælden og gør dem uhyre vanskelige at opdrive. 

Jacques Selosse skaber champagneoplevelser med stor personlighed, kompleksitet og elegance, og som uden tvivl er i verdensklasse.

Faktablad
Land: Frankrig
Region: Champagne
Distrikt: Côte de Blancs
Sub distrikt: Avize
Årgang: NV
Drue: Chardonnay
Vintype: Champagne
Alkohol procent: 12.5%
Volume: 75CL
Allergener: Indeholder sulfitter
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Jacques Selosse V.O. Version Originale Blanc de Blancs Grand Cru Extra Brut

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • Du får gratis fragt allerede ved 749 kr.

Udvalgte producenter