Vinous 98+ point
James Suckling 97 point
Spar op til28%
Spring til produktinformation
1 af 1

Champagne Louis Roederer

Louis Roederer Cristal 2018 (gaveæske)

SKU: 10711

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
2.495,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Efter et mildt men blæsende forår i 2018, oplevede man en særdeles varm og tør sommer, der tilmed brød rekorden fra den ligeledes meget varme og tørre sommer i 2003. Men ikke desto mindre resulterede omstændighederne i en tidlig (27. august til 8. september) og meget generøs høst af sunde og perfekte druer. Pinot Noir-druerne opnåede en sjælden frugtkoncentration og en meget velouragtig stil, og Chardonnay-druerne gav præcise, strukturerede og let mineralske vine. En helt perfekt kombination!

2018 Cristal er lavet på 57% Pinot Noir og 43% Chardonnay fra Roederers bedste biodynamisk-dyrkede Grand Cru-marker (57 forskellige ”plots” i alt!) i Verzenay, Verzy, Beaumont-sur-Vesle, Aÿ, Avize, Mesnil-sur-Oger og Cramant, ligeligt placeret i de tre bedste regioner i Champagne – Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 28% af vinen er gæret på træfade og resten på rustfrie ståltanke. For at bevare den friske, rene frugtkarakter er den malolaktiske gæring ikke foretaget. 2. gæringen med den efterfølgende hvile på gærresterne har stået på i hele 6 år. Ved degorgeringen er der tilsat 7 g. doseringslikør pr. liter, og vinen er herefter lagret 8 måneder i kældrene hos Roederer inden frigivelse.

Cristal er især berømt for sin raffinerede, delikate og komplekse stil, og 2018 er et perfekt eksempel på denne harmoniske stil. Den meget lange 2. gæring på flaske har som sædvanligt givet fine, vedvarende, små bobler. I den meget intense og dybe duft finder man indbydende og rene nuancer af blomster (appelsinblomst), citrusfrugter (citron) og nektariner samt subtile og letrøgede noter af vanilje.

På trods af den ekstremt varme sommer besidder 2018 Cristal stor nerve og en udtalt friskhed, og hvor en saltet mineralitet, sprødhed og renhed skaber en uforlignelig harmonisk og
næsten læskende finish.

Anmeldelser

Vinous: 98+ point

James Suckling: 97 point

Vinous
The 2018 Cristal opens a new chapter for Roederer. The Cristal estate is composed of 45 parcels. In better vintages, most of the 45 parcels are used for the blend. The 2018 vintage brought with it elevated ripeness and generally low acids. Longtime Chef de Caves Jean-Baptiste Lécaillon was forced to cast his gaze wider, to look for parcels that offered a touch of freshness. Lécaillon expanded his palette to 57 parcels. The result is a Cristal unlike any other I have tasted. Orchard fruit, dried flowers, spice, chalk and herbs are some of the many notes that take shape in the glass. Floral and savory overtones are quite distinctive. Lécaillon reduced oak ferments, racked very quickly after fermentation and used all his best Chardonnay lots for Cristal, so much so that there is no Blanc de Blancs. He bottled earlier than normal and chose a crown capsule with a liner that allows less oxygen transfer than the norm here. Taken together, those choices paid off handsomely. In tasting, the 2018 is positively stunning. Its linear energy and brilliance are a bit reminiscent of the 2014, but its flavor profile is completely different from any Cristal I can remember tasting. Dosage is 7 grams per liter.

James Suckling
A very structure Cristal with aromas of white pepper, bread dough, pie crust, pear tart and a hint of flint. Full-bodied with bitter grapefruit, apricot and lemon flavors. The bubbles turn fine and driving, giving it length and intensity. From organically grown grapes. Will age nicely. Drink or hold.

Om producenten Champagne Louis Roederer

Champagne Louis Roederer

Louis Roederer er et af de sidste uafhængige familieejede store Champagnehuse, og samtidig et af de mest veldrevne, respekterede og hvad de færreste nok ved, progressive på den konservative vinscene i Champagne. Louis Roederer blev grundlagt i 1776 under navnet Dubois Père & Fils, og fik sit nuværende navn i 1833, hvor Louis Roederer arvede Champagnehuset. Han havde en visionær tilgang til at berige sine vinstokke med dét formål at mestre alle stadier af vinens skabelse.

Mens andre huse købte deres druer, plejede Louis Roederer sine egne vinmarker, satte sig ind i hver parcels specifikke karakteristika, og erhvervede metodisk den fineste jord. Louis Roederers ledende princip var, at al god vin afhænger af jordens kvalitet, en passion for tradition og en skarpsindig vision om fremtiden. Et kerneprincip som Champagnehuset steder handler efter.

I dag ledes Champagnehuset af Jean-Claudes søn, Frédéric Rouzaud, som repræsenterer den syvende generation af slægten. Med den samme tålmodighed og urokkelige tro på sit kreative kald, er Louis Roederers årlige eksport i dag nået op på tre millioner flasker.

Hos Louis Roederer tager man højde for de særlige forhold ved forskellige jordarter og har en praksis med "skræddersyet" vindyrkning, således at en optimal smag og kvalitet. Louis Roederer-årgange stammer udelukkende fra deres egne vinstokke, hvilket faktisk er sjældent i Champagne-regionen.

Når man disponerer over 240 ha. af Champagneområdets bedste vinmarker – ovenikøbet klassificerede som “Premier og Grand Cru” – og næsten kan være selvforsynende med druer fra år til år, er man uden tvivl i en privilegeret situation. Men privilegiet er ikke noget, man kommer let til. Huset Louis Roederer dækker selv 80-85% af sit behov med druer fra egne marker, der er harmonisk fordelt i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. Mangfoldigheden og frugtbarheden i disse steder giver huset en omfattende og rig palette, som de kan udforme vinene ud fra.

Louis Roederer-huset dyrker de tre traditionelle druesorter: Chardonnay er værdsat for sin mineralitet, finesse og elegance; Pinot Noirs solide konstitution tilføjer struktur til blandingerne og forbereder dem til ældning; Pinot Meunier er en lidt mindre raffineret sød druesort, hvis tilpasningsevne bringer harmoni og blødhed til visse cuvéer.

Champagnehusets absolutte topvin, er deres Cristal. I det nye årtusindeskifte er det lykkedes dem at fintune Cristal, så den i dag rangeres helt i toppen af årgangschampagne. Cristal fremstilles udelukkende i de bedste år, hvor Chardonnay (ca. 40%) og Pinot noir (ca. 60%) druer har opnået perfekt modenhed. Cristal er lagret i 6 år i Louis Roederers kældre og efterladt i yderligere 8 måneder efter dégorgement.

Cristal er en bemærkelsesværdig afbalanceret og raffineret champagne, hvis længde er uforlignelig. Den har en silkeblød tekstur og frugtige aromaer, suppleret med en kraftig mineralsk kvalitet med hvid frugt og citrusnoter. Cristal er en vin, der holder sig godt: den kan opbevares i over tyve år uden at miste sin friskhed og karakter.

Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltanke på 60-100 hl., hvilket giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden finder man Louis Roederers meget kendte ”Vins de Réserve”, som er et lager af "gamle" vine, der ligger på store brugte egetræsfade à 60 hl. Réserve-vinene indgår i varierende grad i fremstillingen af non-vintage champagnerne for at sikre en kontinuert høj kvalitet og ensartethed i disse.

I løbet af de seneste mange år har Louis Roederer givet større og større plads til bæredygtighed og økologisk/biodynamisk dyrkning. Louis Roederer har således allerede opnået DEMETER-certifikatet (biodynamisk dyrkning) på de vinmarker, som producerer druer til husets fornemmeste mærke, Cristal. Fra og med årgang 2021 vil yderligere 115 ha. marker opnå økologisk certificering - Agriculture Biologique (AB), og de resterende vinmarker vil følge efter.

Faktablad
Land: Frankrig
Region: Champagne
Årgang: 2018
Drue: Chardonnay, Pinot Noir
Vintype: Champagne
Alkohol procent: 12,50%
Volume: 75CL
Kolli størrelse: 6
Kolli type: Karton
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Louis Roederer Cristal 2018 (gaveæske)

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • Du får gratis fragt allerede ved 749 kr.

Udvalgte producenter