Ovid Red Experiment N2.7 2017
SKU: 5728
ved 1 fl.
- Pris ved 1. stk.
-
1.699,-
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses

Om vinen
Et yderst vellykket eksperiment må vi sige! Winemaker Austin Peterson har det eksperimenterende som en væsentlig del af sit DNA. Dette forsøg gik ud på at teste frugten fra de marker, der støder op til Ovids egne på Pritchard Hill i Napa Valley. Der er nemlig en lille forskel i jordbunden og hvordan ville den så tage sig ud? Ret godt må vi sige.
Peterson blander her 70% Cabernet Sauvignon med 11% Merlot, 11% Petit Verdot og 8% Cabernet Franc. Der blev høstet på nøjagtig samme måde og tidspunkt som på Ovids egen mark – bare for sammenligningens skyld. Modningen skete over 22 måneder på franske egefade, hvoraf halvdelen var helt nye.
Den dybe røde farve kommer med en imponerende duft af især solbær, brombær, kakao, cola, lakrids, cedertræ og blyant. Smagen er klart til den intense og fyldige side, hvor frugten styrer showet på reneste vis … med en fin syre, der sørger for det ikke løber løbsk. Forrygende nu men med et langt liv foran sig.
Ovid er på alle måder et af de mest cool vinhuse i galaksen. Mængderne er uhyggeligt små. Ventetiden for at komme på deres mailingliste er 5 år. Etiketterne bliver trykt på en 300 år gammel Gutenberg trykpresse. Og Ovids tasting room er noget af det mest bjergtagende man kommer i nærheden af. Men det vigtigste af alt … deres vine er guddommelige og deres lyst til at eksperimentere dybt fascinerende. Hvor andre af verdens bedste vinproducenter stræber efter samme udtryk år efter år, går de gode mennesker hos Ovid en noget anden vej. Her producerer man to vine, som er faste i stedets line-up – resten er nye eksperimenter, der skifter fra år til år. Og ender et eksperiment med et ekstra vellykket resultat, kan det da godt være, at vinen ryger over i det faste sortiment. Men det er ikke sikkert. Hvor cool og overskudsagtigt er dét lige?
Ovid er et relativt ungt foretagende, som blev grundlagt i år 2000 af Mark Nelson og Dana Johnson. Stedet har hjemme højt oppe på Pritchard Hill nordøst for Oakville i Napa Valley ganske tæt på ingen ringere end Colgin. Så det er første klasses terroir, som Ovid råder over.
Der dyrkes alene efter førende økologiske principper og vingården drives udelukkende ved solenergi.
I spidsen for wine making står Austin Peterson, hvilket han har gjort siden 2010. Peterson er en væsentlig del af Ovids bragende succes og er en virkelig ener i vinens verden. Han voksede op i det nordlige Californien som søn af en vinproducent. Mens Peterson studerede ønologi ved UC Davis, finansierede han sin uddannelse ved at fremstille og sælge sin egen vin. Både hans studie og tiden efter bragte ham rundt til vingårde i Napa, Sonoma, Bordeaux, New Zealand, Australien, Sydafrika og Argentina. Så det var en yderst berejst herre, der indtog Ovid og som i dag brillierer med sin kreativitet og unikke eksperimenter.
Som skrevet er mængderne uhyggeligt små og man skal vente længe på at blive lukket ind i varmen. Det er så lykkedes for os, hvorfor du her får chancen for at smage noget af det mest spændende vin – ikke bare fra Napa Valley – men helt generelt. Skynd dig inden vi fortryder og nyder dem selv!
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14


Ovid Red Experiment N2.7 2017
- Pris ved 1. stk.
-
1.699,- - Pris ved 1. stk.
-
- Salgspris
-
1.699,-
Hvorfor købe din vin hos FineWines
-
En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.
-
Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.
-
De fleste af vores kunder får fri fragt - det kræver kun 750 kr. i kurven.