Falstaff 98 point
James Suckling 95 point
Spring til produktinformation
1 af 1

Weingut Prager

Prager Grüner Veltliner Achleiten Stockkultur Smaragd 2024 Magnum

SKU: 8688

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
1.495,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Der findes gode marker i Wachau. Og så findes der Achleiten. Den stejle og stenrige enkeltmark ved Weißenkirchen regnes blandt Østrigs helt store vinmarker, og hos Prager henter man nogle af husets mest eftertragtede vine herfra. Når der ovenikøbet står Stockkultur på etiketten, bliver det endnu mere interessant.

Stockkultur henviser til den traditionelle opbindingsform med enkeltstående vinstokke, hvor planterne står individuelt i marken med ekstra plads omkring sig. Det er en historisk dyrkningsform, som kræver mere manuelt arbejde, men som er med til at præge vinens karakter og udtryk. Den slags løsninger vælger man sjældent, hvis målet er nemme genveje.

Prager er gennem årtier blevet regnet blandt de absolutte referenceproducenter i Wachau, og husets vine er kendt for deres præcision, mineralitet og evne til at lagre. Achleiten Stockkultur Smaragd hører til den seriøse afdeling med masser af dybde og koncentration, men også med den spændstighed og elegance, som gør de bedste Grüner Veltliner-vine så fascinerende.

Det er en vin, der næsten altid belønner tålmodighed. Den vil udvikle sig smukt over tid, men har samtidig den slags energi og struktur, der gør det svært at lade flaskerne ligge alt for længe.

Anmeldelser

Falstaff: 98 point

James Suckling: 95 point

Falstaff:
Golden yellow, a silver sheen. Nuances of yellow stone fruit, some apricot, a hint of white pepper and meadow herbs, candied orange zest. Taut, tightly meshed, a refined extract and sweetness, nuances of honeydew melon, mineral and salty, a hint of lime on the finish, very good length, excellent ageing potential.

James Suckling:
I like the citrus brightness of this wonderfully focused white, with aromas of just-ripe pineapple, peaches, wet stones and juniper berries. It’s full-bodied, structured and firm but elegant at the same time, with a long, minerally and stony finish. Mostly from old vines, the oldest from the 1930s. Better after 2026.

Om producenten Weingut Prager

Weingut Prager

Weingut Prager er placeret blandt de mest ansete domæner i Østrig og med rette. Æren for denne bemærkelsesværdige præstation tilkommer Toni Bodenstein, der gennem et mangeårigt og utrætteligt arbejde har løftet domænets vine til absolut ”spitzenklasse”.

Weingut Prager blev etableret tilbage i 1715 og har været i familiens eje siden da. Toni Bodenstein giftede sig ind i denne ansete vinfamilie tilbage i 1990’erne, og det har hverken Toni eller familien sidenhen fortrudt. Toni har evnet af forny det aldrende domæne, og han har klædt det på til at leve op til den nutidige vinverdens mest ambitiøse krav.

Nøglen til Weingut Pragers enestående vine skal søges i, at Toni Bodenstein som en af de første i Wachau for alvor forstod, hvad det vil sige at producere vine med gennemført Terroirpræg. Altså vin med en unik personlighed, der udtrykker én enkelt marks særpræg så markant, at det ikke kan efterlignes noget andet sted: Man kan kort og godt ”smage marken”.

Der findes næppe heller noget mere velegnet vindistrikt en det østrigske Wachau, hvis man for alvor vil arbejde med Terroir. Et unikt terroir skabes af en enestående og variabel geologi kombineret med et lokalklima, der er optimalt for den aktuelle druesort. Yderligere er der typisk behov for kølige nætter i vækstsæsonen og mulighed for særlig lang modningstid. Alle disse elementer er helt på plads i Wachau, når det drejer sig om Riesling og nationaldruen Grüner Veltliner, og det er ikke noget tilfælde, at området er så rigt på fornemme enkeltmarksvine.

Netop enkeltmarks-begrebet har Toni Bodenstein arbejdet intensivt med, og det er blevet til en fornem portefølje af dybt personlige vine. Vine, der viser, hvor spændende eksempelvis Riesling formår at udtrykke sig i hænderne på den rette vinmager, og hvor mineraliteten for alvor får lov at udfolde sig. Weingut Pragers vine er generelt sprøde, kølig og ranke og med en gennemført finesse og en frisk og fornem syrebalance. De er delikate og letdrikkelige som unge, men efter flere års lagring viser de for alvor deres imponerende pallette af aromaer i både smag og duft.

Faktablad
Land: Østrig
Region: Wachau
Sub distrikt: Wagram
Årgang: 2024
Drue: Grüner Veltliner
Vintype: Hvidvin
Alkohol procent: 13,5%
Volume: 150CL
Kolli størrelse: 6
Kolli type: PAP
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Prager Grüner Veltliner Achleiten Stockkultur Smaragd 2024 Magnum

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • Du får gratis fragt allerede ved 749 kr.

Udvalgte producenter