94 point
Ridge Vineyards Cabernet Sauvignon Estate 2020
SKU: 8012
ved 1 fl.
- Pris ved 1. stk.
-
849,-
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses
Du er Om vinen
Ridge Vineyards Estate Cabernet Sauvignon betragtes ofte som lillebroren til den legendariske Monte Bello - en af Californiens mest ikoniske Cabernet Sauvignon-vine. Druerne kommer fra de samme højtbeliggende vinmarker i Santa Cruz Mountains, men primært fra yngre vinstokke, hvilket giver en vin med mange af Monte Bellos karakteristiske kvaliteter, blot i en mere tilgængelig og tidligere drikkemoden stil.
2020-årgangen er sammensat med Cabernet Sauvignon som den dominerende drue, suppleret af Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Som altid hos Ridge er ambitionen at skabe vine med en tydelig afspejling af deres oprindelse, hvor balance, elegance og kompleksitet vægtes højere end ren kraft. Efter gæringen lagres vinen i 20 måneder på amerikanske egetræsfade, hvoraf godt halvdelen er nye. Det giver vinen yderligere dybde og struktur, uden at den karakteristiske frugt og friskhed går tabt.
I glasset fremstår vinen med en dyb, mørkerød farve og violette nuancer. Duften er intens og kompleks med solbær, blåbær og modne brombær, ledsaget af fine noter af lakrids, cedertræ, tobak og diskrete ristede fadtoner. Smagen er fyldig og koncentreret, men samtidig imponerende elegant med silkebløde tanniner, en flot syre og en lang, harmonisk afslutning, hvor mørke kirsebær, cassis, kaffe og grafit folder sig ud.
Estate Cabernet Sauvignon 2020 demonstrerer på fornem vis, hvorfor Ridge hører til blandt Californiens absolutte topproducenter. En vin med både karakter, finesse og et flot lagringspotentiale – og ikke mindst en oplagt mulighed for at opleve noget af magien fra Monte Bello til en væsentligt mere overkommelig pris.
Anmeldelser
Owen Bargreen: 94 point
Owen Bargreen
This comes from a site at the estate which is set on limestone and between 1400-2500 elevation. Stored in 55% new American oak before bottling, this reveals hickory notes alongside creme de cassis, anise and shades of black tea. This is seriously good now but give this another year in the bottle to fully come together. Drink 2024-2040.
Om producenten Ridge Vineyards
Ridge Vineyards
Ridge er et af de helt store navne i amerikansk vinindustri med rødder helt tilbage i 1885, hvor den italienskfødte læge Osea Perrone købte et landområde højt oppe på Monte Bello i Santa Cruz Mountains. Her plantede han vinstokke og byggede Monte Bello Winery, der producerede sin første årgang i 1892. Allerede dengang stod det klart, at de stejle, højtliggende skråninger havde et ganske særligt potentiale for vinproduktion.
Efter forbudstiden lå store dele af området hen, men i slutningen af 1940'erne blev der igen plantet Cabernet Sauvignon og Chardonnay på Monte Bello. Det moderne Ridge tog for alvor sin begyndelse i 1959, da en gruppe forskere fra Stanford University så potentialet i de gamle vinmarker og begyndte at fremstille vin på ejendommen. I 1962 blev den første moderne årgang af Ridge Monte Bello produceret – og samme år fremstillede Ridge også Chardonnay fra de gamle stokke på ejendommen.
Det helt afgørende vendepunkt kom dog i 1969, da Paul Draper ankom til Ridge. Draper var uddannet filosof og i høj grad selvlært som vinmager, men havde praktisk erfaring med vinproduktion fra Chile. Hans filosofi var på mange måder forud for sin tid: jo mindre vinmageren griber ind, desto tydeligere kan vinen udtrykke sit voksested. Draper forbedrede arbejdet i markerne, videreudviklede produktionen og gjorde denne idé om minimal intervention til selve fundamentet for Ridge.
Resultaterne skulle man ikke vente længe på. Drapers betydning for californisk Zinfandel kan dårligt overvurderes, og Geyserville og Lytton Springs har begge opnået ikonisk status. Men det helt store flagskib er det Cabernet Sauvignon-baserede Bordeaux-blend Monte Bello, som for alvor skrev Ridge ind i vinhistorien ved den legendariske Paris-smagning i 1976. Her placerede Monte Bello 1971 sig blandt de bedste vine og var med til at bevise, at Californien kunne konkurrere med nogle af Bordeaux' største navne.
Paul Drapers tilgang handlede først og fremmest om terroir. På Monte Bello arbejdede man intensivt med at identificere de enkelte parcellers særpræg, og kombinationen af stor højde, kølige nætter og den usædvanlige kalkstensrige undergrund gør stadig Monte Bello til et af Californiens mest karakterfulde voksesteder. Kun de parceller, der bedst udtrykker områdets særlige karakter og kompleksitet, finder vej til de største vine.
Udviklingen har aldrig stået stille hos Ridge. Nye vinmarker og vine er kommet til, men kravene til kvalitet og autenticitet er de samme. Druerne dyrkes i dag efter økologiske principper, og i kælderen fastholder Ridge den filosofi, Draper var med til at gøre berømt: så lidt indgriben som muligt og en vinifikation, der først og fremmest skal lade druen, årgangen og voksestedet komme til udtryk.
Paul Draper gik på pension som 80-årig i 2016 efter næsten et halvt århundrede hos Ridge. I dag videreføres hans arbejde af et erfarent team med Eric Baugher som Head Winemaker & COO. Når man ser på kvaliteten og ratings på de årgange, der er kommet siden Drapers pensionering, er der ingen tvivl om, at arven er i særdeles gode hænder.
Osea Perrone ville have klappet i sine hænder og løftet på glasset.
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Ridge Vineyards Cabernet Sauvignon Estate 2020
- Pris ved 1. stk.
-
849,- - Pris ved 1. stk.
-
- Salgspris
-
849,-
Hvorfor købe din vin hos FineWines
-
En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.
-
Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.
-
Du får gratis fragt allerede ved 749 kr.