Jeb Dunnuck 98 point
Owen Bargreen 96 point
Decanter 96 point
Vinous 95 point
Spring til produktinformation
1 af 1

Ridge Vineyards

Ridge Vineyards Pagani Ranch Zinfandel 2023

SKU: 9836

PRIS
ved 1 fl.
Pris ved 1. stk.
499,-
Du er 749,- fra at få gratis fragt
Om vinen

Pagani Ranch er en af de helt særlige historiske vinmarker i Californien. Ridge har lavet vin herfra siden 1991, men historien går meget længere tilbage. Størstedelen af vinmarken er mellem 90 og 120 år gammel, og hele 30 acres blev plantet mellem 1896 og 1922. At så gamle stokke stadig står her i dag – efter både forbudstiden og depressionen – siger en del om kvaliteten af stedet.

2023 Pagani Ranch er et klassisk gammelt californisk field blend med 79% Zinfandel, 10% Alicante Bouschet, 9% Petite Sirah og 2% Mataro. Vinmarken ligger i Sonoma Valley på gruset lerjord, og de gamle stokke dyrkes traditionelt som fritstående bush vines uden espalier.
2023 var en usædvanligt kølig årgang med en sen og lang høst. De gamle Zinfandel-stokke modnede først i begyndelsen af oktober, mens de yngre stokke fulgte omkring ti dage senere. Det lange vækstforløb har givet en elegant udgave af Pagani, hvor Zinfandels generøse frugt får ekstra struktur og kant fra Petite Sirah, Alicante Bouschet og Mataro. Ridge selv fremhæver netop kompleksiteten fra det gamle field blend og forventer, at vinen vil udvikle sig flot de næste 7-8 år.

Som altid hos Ridge er vinifikationen ganske klassisk og med minimal indgriben. Druerne håndhøstes, afstilkes og knuses, hvorefter både den alkoholiske og malolaktiske gæring foregår naturligt. Vinen lagres 14 måneder på amerikanske egetræsfade, men kun 3% er nye – resten er mellem et og tre år gamle eller neutrale fade.

Resultatet er klassisk Pagani Ranch: rig og intens Zinfandel med masser af mørk og moden frugt, men samtidig med friskhed, struktur og den let rustikke karakter, der gør denne gamle Sonoma-mark så interessant.

En vaskeægte Old Vine Zinfandel fra nogle af Californiens historiske stokke – og Ridge, når de er allerbedst.

Anmeldelser

Jeb Dunnuck: 98 point

Owen Bargreen: 96 point

Decanter: 96 point

Vinous: 95 point

Jeb Dunnuck
The 2023 Zinfandel Pagani Ranch is from a simply gorgeous and truly historic site, made in an elegant, medium-bodied style and blending 79% Zinfandel, 10% Alicante Bouschet, 9% Petite Sirah and 2% Mataro, fermented separately until the final blend. Citrus, orange peel, and honeycomb highlight a complex framework of Old World dustiness and savory delight. Juicy red fruit, light spice, and a gorgeously silky texture continue the theme. This is one to age another 10-15 years.

Om producenten Ridge Vineyards

Ridge Vineyards

Ridge er et af de helt store navne i amerikansk vinindustri med rødder helt tilbage i 1885, hvor den italienskfødte læge Osea Perrone købte et landområde højt oppe på Monte Bello i Santa Cruz Mountains. Her plantede han vinstokke og byggede Monte Bello Winery, der producerede sin første årgang i 1892. Allerede dengang stod det klart, at de stejle, højtliggende skråninger havde et ganske særligt potentiale for vinproduktion.

Efter forbudstiden lå store dele af området hen, men i slutningen af 1940'erne blev der igen plantet Cabernet Sauvignon og Chardonnay på Monte Bello. Det moderne Ridge tog for alvor sin begyndelse i 1959, da en gruppe forskere fra Stanford University så potentialet i de gamle vinmarker og begyndte at fremstille vin på ejendommen. I 1962 blev den første moderne årgang af Ridge Monte Bello produceret – og samme år fremstillede Ridge også Chardonnay fra de gamle stokke på ejendommen.

Det helt afgørende vendepunkt kom dog i 1969, da Paul Draper ankom til Ridge. Draper var uddannet filosof og i høj grad selvlært som vinmager, men havde praktisk erfaring med vinproduktion fra Chile. Hans filosofi var på mange måder forud for sin tid: jo mindre vinmageren griber ind, desto tydeligere kan vinen udtrykke sit voksested. Draper forbedrede arbejdet i markerne, videreudviklede produktionen og gjorde denne idé om minimal intervention til selve fundamentet for Ridge.

Resultaterne skulle man ikke vente længe på. Drapers betydning for californisk Zinfandel kan dårligt overvurderes, og Geyserville og Lytton Springs har begge opnået ikonisk status. Men det helt store flagskib er det Cabernet Sauvignon-baserede Bordeaux-blend Monte Bello, som for alvor skrev Ridge ind i vinhistorien ved den legendariske Paris-smagning i 1976. Her placerede Monte Bello 1971 sig blandt de bedste vine og var med til at bevise, at Californien kunne konkurrere med nogle af Bordeaux' største navne.

Paul Drapers tilgang handlede først og fremmest om terroir. På Monte Bello arbejdede man intensivt med at identificere de enkelte parcellers særpræg, og kombinationen af stor højde, kølige nætter og den usædvanlige kalkstensrige undergrund gør stadig Monte Bello til et af Californiens mest karakterfulde voksesteder. Kun de parceller, der bedst udtrykker områdets særlige karakter og kompleksitet, finder vej til de største vine.

Udviklingen har aldrig stået stille hos Ridge. Nye vinmarker og vine er kommet til, men kravene til kvalitet og autenticitet er de samme. Druerne dyrkes i dag efter økologiske principper, og i kælderen fastholder Ridge den filosofi, Draper var med til at gøre berømt: så lidt indgriben som muligt og en vinifikation, der først og fremmest skal lade druen, årgangen og voksestedet komme til udtryk.

Paul Draper gik på pension som 80-årig i 2016 efter næsten et halvt århundrede hos Ridge. I dag videreføres hans arbejde af et erfarent team med Eric Baugher som Head Winemaker & COO. Når man ser på kvaliteten og ratings på de årgange, der er kommet siden Drapers pensionering, er der ingen tvivl om, at arven er i særdeles gode hænder.

Osea Perrone ville have klappet i sine hænder og løftet på glasset.

Faktablad
Land: USA
Region: Californien
Sub region: North Valley
Distrikt: Sonoma County
Sub distrikt: Sonoma Valley
Årgang: 2023
Drue: Zinfandel, Alicante Bouschet, Petite Sirah
Vintype: Rødvin
Alkohol procent: 14,4%
Volume: 75CL
Kolli størrelse: 12
Kolli type: Karton
Leveringsinformation

Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.

Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.

OBS: Hvis produktet er pakket i original trækasse, følger denne kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden trækassen.

Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.

Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik

Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Ridge Vineyards Pagani Ranch Zinfandel 2023

Hvorfor købe din vin hos FineWines

  • En stor del af vores sortiment er unikt for det danske marked.

  • Du modtager vinen inden for 1–2 hverdage efter ordren er lagt.

  • Du får gratis fragt allerede ved 749 kr.

Udvalgte producenter