Tignanello 2021 (original trækasse)

Tignanello fremstilles typisk af 80 % Sangiovese, 15 % Cabernet Sauvignon og 5 % Cabernet Franc. Lagringen, der typisk varer mellem 16 og 18 måneder, finder sted på fade af fransk og ungarsk eg. Tignanello er blandt Antinoris og Italiens mest ikoniske vine, og imponerer altid med sin dybde, kompleksitet, den balancerede og på en gang rige og stringente kraft, der samles i en lang og detaljeret finish.

Vinen byder på en flot, intens og dyb duft med besnærende noter af sorte kirsebær, brombær, solbær, hybenrose, grafit, vanilje, cedertræ og ristede nuancer. Duften giver indtryk af en stor vin og smagen skuffer bestemt ikke! Koncentreret, tæt og dyb med perfekt moden / rig frugt med komplekse nuancer af eksotisk krydderi med en blød tanninstruktur. Overdådig og udtryksfuld men samtidig ren og smukt balanceret, ikke mindst takket være dens imponerende friskhed.

Piero Antinori fik i 1970erne den idé, at han ville forsøge at skabe en vin, der for alvor skulle vise verden at Chianti Classico kunne præstere langt mere end det billige sprøjt på bastflaske, der dengang væltede ud af området. Piero fik hjælp til at skabe den i dag legendariske topvin Tignanello fra det vildeste dream team; faderen til Napa Valleys store Cabernet vine; Robert Mondavi og professor i ønologi Emile Peynaud fra Bordeaux bidrog med rådgivning, mens ikonvinmageren Giacomo Tachis lavede vinen.

Med Tignanello revolutionerede Antinori Toscana og resten af Italien med en nytænkning, der gav inspiration til hvad vi idag regner som nogle af Italiens bedste og mest eftertragtede vine. Tignanello blev efterfulgt af Sassicaia og Ornellaia m.fl. – vine der ikke passede ind i traditionel italiensk vinlovgivning – oftest grundet blends der indeholdt franske druer såsom Cabernet Sauvignon, og som blev lagret på små franske egetræsfade. Lovgivningsmæssigt kunne de derfor kun få betegnelsen vino da tavola, eller bordvin som vi ville kalde det på dansk. Den beskedne titel afspejlede på ingen måde, at disse eftertragtede vine lå helt i toppen af det italienske kvalitetshierarki og de fik kælenavnet ”supertoscanere”.