Caymus smagekasse
SKU: SK202602
Afhentningstilgængelighed kunne ikke indlæses
Smagekasser
-
Caymus Cabernet Sauvignon California 2022
Fyldig, intens og silkeblød. Mørke bær, kakao, vanilje og et karakteristisk Caymus-udtryk med lang og rig eftersmag.
- Caymus Zinfandel California 2022
Saftig og krydret med moden frugt, varme krydderier og en generøs struktur – en californisk klassiker med dybde og charme. - Caymus Vineyards Mer Soleil Chardonnay Reserve 2023
Rig og koncentreret Chardonnay med noter af tropisk frugt, citrus, smør og let ristet fad. Stadig kompleks og yderst balanceret. - Caymus Sea Sun Chardonnay 2022
Friskere og mere frugtdrevet stil med elegant frugt og maritime noter – perfekt til både gastronomi og ren nydelse. - Caymus Cabernet Sauvignon Napa Valley - 50th Anniversary 2022
Caymus Cabernet Sauvignon Napa Valley 50th Anniversary 2022 er udgivet for at fejre 50 år med kompromisløs kvalitet, ikonisk stil og en helt særlig plads i Napa Valleys vinverden. I glasset fremstår vinen dyb og intens med klassisk Napa aftryk: modne solbær, mørke kirsebær, kakao, espresso og varme krydderier domineret af silkebløde tanniner og en lang, vedvarende eftersmag. Kraftfuld, men fuldstændig balanceret. - Caymus Sea Sun Pinot Noir 2022
Elegant og aromatisk Pinot Noir med røde bær, krydderi og silkebløde tanniner. Letdrikkelig (læs farlig).
Caymus Cabernet Sauvignon California 2022 1 FL 4.5 point
- Vivino 4.5 point
En af de mest ikoniske og populære vine fra Californien er Caymus Napa Valley Cabernet Sauvignon. Nu har Chuck Wagner tilføjet atter en vin til porteføljen hvor der taget druer fra steder som Paso Robles til mindre kendte områder i Lake, Monterey og San Benito Counties som alle kan producere fremragende Cabernet. Der søges efter særlige områder i Californien med varme dage og kølige nætter, hvor den stenede jord får vinstokkene til at kæmpe maximalt, hvilket resulterer i fyldig og koncentreret vin.
Vinen har i alle år holdt fast i en meget mørk og intens stil, der især opnås ved at lade druerne hænge længere end normalt på stokkene. Det er lidt en gambling, for hvis vinteren lige pludselig sætter tidligt ind, kan det ikke undgå at ramme udbyttet.
Farven er dyb lilla tæt på sort og op fra glasset hvirvler crème de cassis, violer, chokolade sammen med strejf af syrener, anis og kardemomme. Smagen giver dig masser af mørk frugt, mørk chokolade, sød tobak, mokka, læder, cigarkasse, vanilje og sød lakrids. Det hele munder ud i en varm, krydret finish, der bare bliver ved og ved. Alt sammen med til at skabe Caymus signaturen.
Nyd den nu eller glæd dig til om 20 år.
Caymus Suisun Petite Sirah Grand Durif Suisun Valley 2020 1 FL 4.3 point
- Vivino 4.3 point
Fantastisk saft med masser af kraft, men på en drue som lever en meget ukendt tilværelse og oftest bruges som blandingsdrue. Men Chuck Wagner har fundet gamle stokke med første klasses Petite Sirah i Suisun Valley, hvor varmen er en anelse højere end i resten af Napa. Og hvorfor så ikke lade Petite Sirah overtage hele scenen og vise, hvad den kan. For den er bestemt ikke uden evner.
Der bliver høstet i hånden og vinen bliver modnet på en blanding af brugte og nye franske egefade. Ud kommer en vin, der er helt sin egen, hvilket man kun kan klappe ad i en verden, hvor vin ellers bliver mere og mere ens.
Den sort/lilla farve kommer med en rig duft af mørke kirsebær, svesker, bojsenbær, mørk chokolade, tobak og vanilje fra fadene. Smagen har i dén grad noget på hjerte og holder sig på ingen måde tilbage. Her får du både dybde og balance, mens at duftens noter bliver gentaget i en fløjlsblød og svsmuk rækkefølge. Stor ros til Caymus for at turde noget mere og lade Petite Sirah shine max!
Caymus Sea Sun Pinot Noir 2022 1 FL
Glad og yderst velkomponeret Pinot Noir, der rammer meget bredt. Som navnet antyder, så kommer druerne her fra solrige, kystvendte regioner, hvor Pinot Noir stokkene nyder rigtig godt af den kølende vind fra Stillehavet.
Winemaker Charlie Wagner (The Caymus wizard) vælger at modne vinen på en blanding af nye og gamle fade, så frugten kommer max til udtryk. Det lykkes til fulde og det er en vin, der med det samme kalder smilet frem. Ikke så mange dikke-darer. Bare virkelig rar vin.
Husk at dufte til vinen, som bringer mindelser om bagte kirsebær, hindbær, vanilje, nelliker og let ristet træ. I munden føles vinen blød, rund og med masser af moden frugt, der holdes pænt på plads af en fin, diskret syre. En af den slags vine, hvor flasken pludselig er tom uden man helt forstår hvordan.
Vi må endnu engang tage hatten af for en af vores absolutte ynglings winemakers!
Caymus Sea Sun Chardonnay 2022 1 FL
Wagner familien har gjort det igen! Deres nye Sea Sun Chardonnay smager uimodståeligt godt, og indfanger alt det bedste ved Chardonnay-sorten.
Diversitet er nøgleordet i den her charmerende crowdpleaser fra winemaker Charlie Wagner, der også har legendariske Caymus på sit CV. Druerne får han nemlig fra tre meget forskellige egne i Californien – Solano County, Santa Barbara og Monterey – der bidrager med henholdsvis fedme, rundhed og friskhed.
Mangfoldigheden går igen videre i processen, hvor noget af juicen modnes på nye og brugte fade og resten på rustfri ståltank. Og det virker glimrende, må vi bare sige. Vinen er fra fødslen super tilgængelig og noget alle kan lide.
Duften siger med det samme klassisk californisk Chardonnay med noter af citronskal, ferskner, grønne æbler, pærer, smør og vanilje. Den bløde, fyldige smag lader især æbler, pærer, stjernefrugt og honning komme til orde, før en frisk citrusdrevet finish slutter ballet af. Tag hellere rigeligt.
Wine maker Chuck Wagner startede Caymus Vineyards i 1972 i Napa Valley sammen med sine forældre Charlie og Lorna. Caymus Vineyards er en af giganterne fra Napa Valley og blev startet tilbage i 1972 af Chuck Wagner og hans forældre. Wagner-familien har rødder i Napa Valley tilbage til 1857 og de fleste grene af familien har dyrket jorden på den ene eller anden måde.
Caymus Vineyards er især kendt for deres vine på Cabernet Sauvignon – især Caymus Speciel Selection, der som den eneste vin i verden hele to gange er blevet kåret til årets vin af Wine Spectator. Men tag heller ikke fejl af de andre vine fra Wagner-familien – både deres Zinfandel, Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon Blanc holder alle høj klasse.
Beviset for den høje kvalitet kommer også til udtryk gennem Charlie og Chuck Wagners optagelse i Wine Spectators Hall of Fame i henholdsvis 2001 og 2007.
Chuck Wagners børn er på fornem vis i fuld gang med at føre familiens stolte traditioner videre. Sønnen Joe har fuld knald på med Belle Glos, BÖEN, Elouan og Tuli – med imponerende succes. Og senest er Chucks andre børn Charlie og Jenny også trådt ind i familievirksomheden under Chucks vinger. Så alt tyder på, at vi kan glæde os til masser af fantastisk vin fra Wagner-familien mange år frem i tiden.
Caymus Vineyards Mer Soleil Chardonnay Reserve 2023 1 FL
Vinmarken Mer Soleil har fået navn efter to af de naturkræfter, som influerer på vækstbetingelserne – havet (mer) og solen (soleil). Marken ligger i Santa Lucia Highlands tæt ved Monterey og Stillehavskysten. Her får druerne både en let kølende tåge fra havet morgen og aften og varme solfyldte eftermiddage.
De optimale vækstbetingelser er med til at skabe en vin med masser af kompleksitet og dybde – som når Bourgogne møder Californien. Farven er gylden og op fra glasset strømmer abrikos, ananas, citron og strejf af vanilje. I smagen træder hvid pære frem sammen med grillet ananas, vanilje, og frisk citrus.
Klart med oppe i toppen af californisk Chardonnay.
Wine maker Chuck Wagner startede Caymus Vineyards i 1972 i Napa Valley sammen med sine forældre Charlie og Lorna. Caymus Vineyards er en af giganterne fra Napa Valley og blev startet tilbage i 1972 af Chuck Wagner og hans forældre. Wagner-familien har rødder i Napa Valley tilbage til 1857 og de fleste grene af familien har dyrket jorden på den ene eller anden måde.
Caymus Vineyards er især kendt for deres vine på Cabernet Sauvignon – især Caymus Speciel Selection, der som den eneste vin i verden hele to gange er blevet kåret til årets vin af Wine Spectator. Men tag heller ikke fejl af de andre vine fra Wagner-familien – både deres Zinfandel, Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon Blanc holder alle høj klasse.
Beviset for den høje kvalitet kommer også til udtryk gennem Charlie og Chuck Wagners optagelse i Wine Spectators Hall of Fame i henholdsvis 2001 og 2007.
Chuck Wagners børn er på fornem vis i fuld gang med at føre familiens stolte traditioner videre. Sønnen Joe har fuld knald på med Belle Glos, BÖEN, Elouan og Tuli – med imponerende succes. Og senest er Chucks andre børn Charlie og Jenny også trådt ind i familievirksomheden under Chucks vinger. Så alt tyder på, at vi kan glæde os til masser af fantastisk vin fra Wagner-familien mange år frem i tiden.
Caymus Zinfandel California 2022 1 FL 4,4 stjerner
- Vivino 4,4 stjerner
Californisk Zin når det er allerbedst. Til trods for deres fantastiske Cabernet-vine var dette faktisk Charlie Wagners favoritvin – manden der grundlagde Caymus i 1972. Fra årgang 2021 vender man tilbage til den oprindelige blend fra første årgang som blev frigivet i 1974, hvor man høster fra Napa Valley, Lake County, Suisun Valley, Lodi og Monterey County.
Nu skal det ikke lyde som et fyrværkeri-katalog, men her får du virkelig smæk for skillingen. Caymus Zin er en stor og kraftfuld vin, men stadig med en imponerende renhed. Duften holder sig på ingen måde tilbage og domineres af mørke blommer, morbær, lakridspibe, violer og eg. Smagen kommer især med solmodne jordbær, hindbærtærte, mokka og våd granit.
Smæk en ordentlig bøf på grillen og træk en Caymus Zin op. Så er livet lige til at holde ud.
Om producenten Caymus Vineyards
Caymus Vineyards
I manges øjne og ganer er Caymus Vineyards den mest ikoniske producent af californisk Cabernet. Det er vin med al den saft og kraft, man kan ønske sig … men uden at det bliver endimensionelle, overkogte frugtbomber. Og lad os lige få med at Caymus Cabernet Sauvignon Special Selection er den eneste vin, der nogensinde er blevet kåret til årets vin af Wine Spectator to gange. Så de ved godt, hvad de laver hos Caymus. Tænk brølende V8’er, som også ligger godt i svingene og hver gang får dit bredeste smil frem.
Caymus Vineyards blev startet tilbage i 1972 af Chuck Wagner og hans forældre. Wagner-familien har rødder i Napa Valley tilbage til 1857 og de fleste grene af familien har dyrket jorden på den ene eller anden måde.
Caymus Cabernet Sauvignon Special Selection er familiens topvin med druer fra de absolut bedste plots på markerne. Vi er ude i en mørk og intens stil, der især fremkommer ved at lade druerne hænge en anelse længere end normalt, inden de høstes. Det er en metode, der kræver is i maven. For hvis vinteren lige pludselig sætter tidligt ind, tager udbyttet stensikkert skade.
Caymus Cabernet Sauvignon er stilmæssigt meget lig Special Selection men med druer fra de øvrige plots på markerne. Den modner også en anelse hurtigere og smager altid som at komme hjem igen. Skuffer aldrig og er bare rar.
Selvom det er Cabernet, der har bygget husets enorme popularitet, så skal man på ingen måde tage fejl af de andre vine fra Wagner-familien – både deres Zinfandel, Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon Blanc holder alle høj klasse. Beviset for den fornemme kvalitet kommer også til udtryk gennem Charlie og Chuck Wagners optagelse i Wine Spectators Hall of Fame i henholdsvis 2001 og 2007.
Chuck Wagners børn er på fornem vis i fuld gang med at føre familiens stolte traditioner videre. Sønnen Joe har fuld knald på med Belle Glos, BÖEN, Elouan og Tuli – med imponerende succes. Og senest er Chucks andre børn Charlie og Jenny også trådt ind i familievirksomheden under Chucks vinger. Så alt tyder på, at vi kan glæde os til masser af fantastisk vin fra Wagner-familien mange år frem i tiden.
Faktablad
Leveringsinformation
Forsendelse:
Levering til pakkeshop: 99 kr.
Levering til døren: 99 kr.
Vi leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 749,00.
OBS: Original trækasse følger kun med ved levering til døren. Vælger du levering til pakkeshop, sendes varen uden den originale trækasse.
Når vi har sendt dig en ordrebekræftelse, afsendes din ordre som udgangspunkt samme eller næstkommende hverdag. Vi sender med BFT eller Postnord og sørger for korrekt emballering samt forsikring.
Du kan også vælge at afhente din bestilling på vores lager/butik
Åbningstider i butik:
Onsdag og torsdag: kl. 13–17
Fredag: kl. 13–18
Lørdag: kl. 10–14

Caymus smagekasse
- Pris ved 1. stk.
-
1.995,- - Pris ved 1. stk.
-
2.824,- - Salgspris
-
1.995,-